1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
Nyt job

Region Midtjylland - Børn og Unge

Ledende overlæge ved Børn og Unge Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2820883
|
Indrykket i dag

Børn og Unge søger visionær og samarbejdsstærk speciallæge i pædiatri som ledende overlæge til vores sengeafsnit BU1, team 2 og B&U Klinik med de tilhørende fagområder (onkologi, hæmatologi og reumatologi) pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter. Stillingen er en del af den nye ledelsesorganisering i Børn og Unge. Stillingen er som udgangspunkt vagtfri.

Ledelse i Børn og Unge

I Børn og Unge er vi aktuelt ved at justere og robustgøre vores ledelsesorganisering og vælger i den forbindelse at ansætte ledende overlæger. Vi har brug for at gøre dette for at skabe en mere bæredygtig afdeling for fremtidens patienter og medarbejdere. Vi tror på, at stærk ledelse gør en forskel, og søger en ledende overlæge med evne og vilje til at gå ind i ledelsesudviklingen i afdelingen. 

Vi har i Børn og Unge en ambition om at skabe en ledelsesmodel og organisering, som:

  • understøtter faglig udvikling inden for fagområderne, styrker fagområdeledelsen samt øger fokus på patientforløb.
  • sikrer passende kompleksitet i vores sengeafsnit, der giver mulighed for faglig specialisering.
  • sikrer nærværende ledelse for medarbejderne samt mindre kompleksitet og ledelsesspænd for ledere i Børn og Unge.

Sengeafsnit BU1 indeholder de pædiatriske fagområder endokrinologi, sjældne sygdomme, socialpædiatri og neurologi i team 1, og reumatologi, hæmatologi, onkologi i team 2. Herudover er indlagt kirurgiske patienter fra neurokirurgisk afdeling og øjenafdelingen. 

I afsnittet består ledelsen af to sideordnede oversygeplejersker og to ledende overlæger fordelt på to teams, mens ledelsen i klinikken består af en oversygeplejerske i tæt samarbejde med de ledende overlæger. 

Ledelsesopgaven for den ledende overlæge ligger i personaleledelse af teamets pædiatriske speciallæger, understøttelses af den faglige ledelse inden for teamets fagområder både i sengeafsnit og i klinikken sammen med de respektive oversygeplejersker og den sundheds administrative leder, samt ledelse indenfor afsnittet sammen med oversygeplejerskerne og den ledende overlæge i team 2, og på afdelingsniveau som del af det samlede funktionsleder team. 

Den ledende overlæge er funktionsleder og refererer til Afdelingsledelsen på Børn og Unge. Du bliver en del af ledelsesteamet i Børn og Unge, der består af oversygeplejersker, ledende overlæger, den sundhedsadministrative leder, forskningslederen og projektlederen for Børn og Unge Hospitalet samt Afdelingsledelsen.

AUH Ledelsesmodel beskriver den samlede ledelsesmodel for AUH, blandt andet med henblik på at sikre høj ledelseskvalitet og sammenhæng i ledelsessystemet. Den kan læses som et opslagsværk, hvor du kan få svar på konkrete spørgsmål her. 

Stillingen som ledende overlæger i Børn og Unge er ny, og opgavehåndteringen og præmisserne for at varetage ansvaret bygger på en kontinuerlig tæt og åben dialog. Det må påregnes, at der bruges 2 dage ugentligt til at løse ledelsesopgaverne. Der vil være tilbud om ledelseskompetenceudvikling.

Det er en forudsætning, at ansøgeren er kvalificeret til en overlægestilling i Børn og Unge, AUH. Ansøgeren skal kunne varetage relevante kliniske funktioner og indgå i den faglige ledelse på lige fod med overlægerne i eget fagområde.  

Der foreligger en generel funktionsbeskrivelse for stillingen som ledende overlæge på AUH, som er præciseret i forhold til Børn og Unge her. 

Ledelse i Børn og Unge er præget af en høj grad af troværdighed; der er således overensstemmelse mellem det, man siger, og ens adfærd. Udøvelse af ledelse i Børn og Unge er baseret på tillid og dialog. Den ledende overlæge skal således kunne indgå i dialog med relevante samarbejdspartnere, være med til at skabe overblik og retning, og efterfølgende kunne sikre beslutninger. Vi prioriterer dokumenteret ledelsesinteresse og konkret ledelseserfaring, gerne suppleret af relevant lederuddannelse.

Når du bliver ansat som ledende overlæge på AUH, er du ventet. Vi gør os umage for at tage rigtig godt imod dig og hjælpe dig i gang med dine nye opgaver. Du bliver derfor introduceret til AUH gennem et on-boarding-forløb.

Danmarks komplette hospital

AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital, der samtidig er akuthospital for 355.000 borgere i Aarhus. Vi er samlet som ét AUH i en hospitals-by med mere end 10.000 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger. Vi er landets komplette hospital med både den brede og højeste faglighed. Vi forsker i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og med regionale, nationale og internationale partnere. På AUH møder vi hele mennesket og skaber resultater gennem samarbejde.

Børn og Unge på AUH er en af landets største med mere end 500 medarbejdere, 71 senge, 6.500 indlæggelser og 27.000 ambulante besøg årligt. Lægestaben består af 60 speciallæger; 31 overlæger, heriblandt 1 cheflæge, 1 forskning leder, 4 kliniske professorer, 29 afdelingslæger samt 22-28 uddannelseslæger. 

Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret. 

Vagtstrukturen består af et 2-delt 18-skiftet bagvagtslag med tilstedeværelsesvagt, en 13-skiftet tilstedeværelsesvagt på neonatal- og børneintensivafdelingen og med rådighedsvagt i den neonatale transportordning, et (9-)10-skiftet mellemvagtslag og et 10-skiftet forvagtslag. Hertil kommer fast lørdagsstuegang (varetaget af børneonkologerne) og almenpædiatrisk søn- og helligdagsstuegang varetaget af ikke vagtbærende speciallæger.

Inden for forskning er der et udbredt samarbejde med andre afdelinger og institutioner og tætte kontakter til andre nationale og internationale forskningsnetværk. Særligt er Aarhus Universitetshospital medlem af 'The European University Hospital Alliance' (EUHA), et netværk af Europas førende universitetshospitaler inden for behandling, uddannelse og forskning.

I Børn og Unge har vi mange snitflader og samarbejdspartnere. Vi lægger stor vægt på tværfagligt, såvel som tværregionalt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning, og visionen er at være førende inden for alle fagområder. Vi er afhængige af at samarbejde og forståelse på tværs fungerer - dette forventer vi også af dig.

Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt, og vi vil gerne invitere dig med på rejsen.

Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Stil ansøgning, CV og relevante bilag til afdelingsledelsen ved Børn og Unge.

Ansøgning fremsendes elektronisk, inklusiv dokumentation for kompetencer inden for de 7 lægeroller. Kompetencer dokumenteres i det skema, som er en del af den elektroniske ansøgningsprocedure.

Forud for ansættelser i speciallægestillinger gennemføres en skriftlig lægefaglig bedømmelse af ansøgernes kvalifikationer i forhold til indholdet i stillings- og funktionsbeskrivelsen for den pågældende stilling.

Det er en forudsætning for ansættelse ved Børn og Unge, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest.

Tiltrædelse er 1. marts 2025 eller efter aftale. 

Ansøgningsfristen er 23. januar 2025. 

Der forventes afholdelse af samtaler 30. januar 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte cheflæge Charlotte Siggaard Rittig på 2024 0150.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Speciallæge
Aarhus
Speciallæge
Midtjylland
Ledende overlæge
Aarhus
Ledende overlæge
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Region Midtjylland - Bedøvelse og Operation Syd

    Overlæge søges til Bedøvelse og Operation Syd, Aarhus Universitetshospital.

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Bedøvelse og Operation Syd søger overlæge med tiltrædelse 1. april 2025, eller efter aftale. Bedøvelse og Operation Syd varetager operations- og anæstesiassistance til specialerne Mave- og Tarmkirurgi... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Børn og Unge søger visionær og samarbejdsstærk speciallæge i pædiatri som ledende overlæge til vores sengeafsnit BU1, team 1 og B&U Klinik med de tilhørende fagområder (endokrinologi, sjældne sygdomme... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du speciallæge i infektionsmedicin, og brænder du for både klinik og forskning? Så læs med her. Vi opslår nu en stilling som afdelingslæge ved Infektionssygdomme med særligt fokus på klinisk funkti... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Klinik 1 er en velfungerende klinik, hvor vi blandt andet behandler ca 900 patienter med psykoselidelse i vores 3 F-ACT-teams. Vi har brug for endnu en speciallæge til at udrede og behandle psykosepat... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Tyge Søndergaards Vej 26, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Ledende overlæge/ledende psykolog/ledende sygeplejerske/ledende socialrådgiver søges til Retssexologisk Klinik, Retspsykiatrisk Afdeling Skejby. Vi ønsker en leder, der brænder for ledelse, evt. har e... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job