1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Slagelse

Region Sjælland

Ledende psykolog søges til Psykiatrisk Klinik Vest

Fuldtid

Permanent

Fælledvej 6, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2774782
|
Indrykket for 8 dage siden

Ønsker du at bruge dine faglige og ledelsesmæssige kompetencer på at præge og videreudvikle behandlingen for ikke-psykotiske lidelser i Psykiatrien Vest?

Brænder du for at skabe forbedringer med hensyn til de psykiatriske behandlingsmuligheder og lede en kompetent personalegruppe, hvor psykoterapeutisk behandling, såvel fysisk som virtuelt, er i fokus? I så fald kan vi tilbyde dig en attraktiv lederstilling.

Vi søger en ledende psykolog, der pr. 1. april, 2025 (eller efter nærmere aftale) har lyst til at sætte rammerne som leder og understøtte vores klinik på de to matrikler i Holbæk og Slagelse i den fortsatte udvikling og daglige drift.

Lidt om os:
Psykiatrisk Klinik Vest er et psykoterapeutisk ambulatorium, hvor et tværfagligt team udreder og behandler borgere over 18 år med symptomer på angst, depression, OCD, personlighedsforstyrrelse og PTSD. Klinikken arbejder ud fra en kognitiv referenceramme og indgår i et temabaseret samarbejde med de øvrige psykiatriske klinikker i regionen. Derudover samarbejder klinikken med distriktspsykiatrierne, sengeafsnittene i Slagelse, forskningsenheden i Slagelse og kommunerne i optageområdet. Psykiatrisk Klinik Vest er kendetegnet ved, at have et godt arbejdsmiljø præget af fællesskabsfølelse og tværfaglighed i opgaveløsningen. Gruppen er præget af en høj grad af gensidig respekt på tværs af faggrupper.

Beskrivelse af stillingen:
Sammen med den ledende overlæge og oversygeplejersken vil du udgøre en trebenet afsnitsledelse i Psykiatrisk Klinik Vest og vil foruden ledelsesopgaven være medansvarlig for den samlede patientbehandling. Du vil også selv være en del af den kliniske behandling, alt afhængigt af dine kompetencer og interesser.

Du bliver daglig leder for et fast sammentømret team bestående af kompetente medarbejdere fordelt på speciallæger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere og sekretærer. Vi deltager også i uddannelse af psykologstuderende og specialpsykologer under uddannelse.

Som leder af Psykiatrisk Klinik Vest bliver du en del af Psykiatrien Vests ledergruppe, hvor der er mulighed for faglig og ledelsesmæssig sparring og supervision. Der refereres til afdelingsledelsen i Psykiatrien Vest.

Afdelingsledelsen i Vest arbejder sammen med den øvrige psykiatri i Region Sjælland målrettet med at udvikle en kultur og faglighed præget af forbedringsarbejde, recovery, tilbud om virtuelle konsultationer/behandling, forskning med mere.

Vores forventninger til dig:

  • Autoriseret psykolog/specialist eller specialpsykolog.
  • Med ledelseserfaring eller lyst til tværfaglig ledelse.
  • Erfaring med terapeutisk arbejde, gerne indenfor KAT, DAT og/eller PTSD-behandling.
  • God til at kommunikere.
  • Åben, nysgerrig og tillidsskabende i din tilgang til andre mennesker.
  • God til at uddelegere opgaver til kompetente medarbejdere og sikre en fælles ansvarlighed for den samlede opgaveløsning.
  • Engageret, nærværende, synlig og understøtter faglig udvikling for medarbejdergruppen.
  • Indstillet på at bidrage til realiseringen af Udviklingsplan for Psykiatrien Vest.

Derudover forventes det, at du bidrager til positivt og respektfuldt samarbejde i den samlede ledelsesgruppe i Psykiatrien Vest samt understøtter de mål, som Psykiatrien Vest udstikker. Endvidere forventer vi, at du har lyst til at engagere dig i den faglige udvikling og er med til at finde bæredygtige løsninger til den samlede patientbehandling på tværs i Psykiatrien Vest, hvor vi ønsker at vores patienter oplever smidige og koordinerede forløb på tværs af vores enheder – ud fra en recovery-fokuseret tilgang.

Vi tilbyder:

  • En spændende lederstilling med stor selvstændighed og en arbejdsplads i konstant udvikling.
  • En erfaren og engageret medarbejdergruppe.
  • At du bliver en del af en større og mangfoldig ledergruppe i Psykiatrien Vest med mulighed for tæt sparring med lederkolleger og i regulære mødefora, herunder fortløbende dialogsamtaler og 1:1 med én fra afdelingsledelsen.
  • Mentorordning med ledelseskollega. Mulighed for udvikling af dine kompetencer og/eller lederuddannelse via fx vores egen uddannelse "Ledelse på forkant".

Psykiatrisk Klinik Vest er en del af Psykiatrien Vest, der er en af de tre voksenpsykiatrier (Vest, Øst og Syd) i Region Sjælland.

Psykiatrisk Klinik Vest fordeler sig på to matrikler:

  • Klinikken i Slagelse findes i Videnstårnet på psykiatrihospitalet. Buslinjer betjener ruten fra stationen.
  • Klinikken i Holbæk er beliggende i rolige omgivelser ved Holbæk Sygehus, hvilket giver let adgang til diverse servicefunktioner. Afstanden fra Holbæk station er overkommelig. Ellers er der let adgang via motorvej samt gode P-muligheder.

Yderligere oplysninger:
Du er meget velkommen til at kontakte os og få yderligere oplysninger om stillingen hos chefpsykolog og professor Mickey T. Kongerslev.

Du er også velkommen til et uforpligtende besøg, hvis du gerne vil se klinikken.

Ansøgningsfrist er søndag d. 26. januar, 2025 og samtaler afholdes i uge 5.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Fordelingen af arbejdstiden på de to matrikler i Psykiatrisk Klinik Vest er ligesom muligheden for arbejde i Onlineklinikken i København oplagte forhandlingsemner. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter referencer og straffeattest (§22) ved alle nyansættelser.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes- psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang samt at tilbyde videokonsultationer til vores patienter. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø, sikkerhed og forbedringsarbejde.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
Slagelse
Psykolog
Sjælland
Ledelse
Slagelse
Ledelse
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Plejecentre

    Plejecenterledere til Slagelse Kommune

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Smedegade 32C, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job