1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aalborg
Nyt job

Aalborg Kaserner

Leder af personeladministrationselement 2 ved Trænregimentet

Fuldtid

Permanent

Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2862715
|
Indrykket i dag
Savner du nye faglige udfordringer og er du klar til få et meningsfuldt job, hvor dine ledelseskompetencer bliver et centralt element i dit bidrag til at støtte Forsvarets vigtigste ressource - Danmarks soldater?

Om os

Trænregimentet er et moderne støtteregiment indeholdende logistik og militærpoliti med enheder i Aalborg, Vordingborg, Holstebro, Oksbøl og Kalbyris.

Soldater fra Trænregimentet er kontinuerligt indsat, såvel nationalt som internationalt, og operationstempoet er højt.

Vi tror på, at mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder og faglige skel, samt ikke mindst en åben og inddragende kommunikation styrker løsningen af vores opgaver.

Du bliver derfor en del af et hold af engagerede kollegaer, der i fællesskab løser meningsfulde opgaver – fordi noget er værd at kæmpe for.

Om stillingen

Vores raison d’être er at levere rettidig og kompetent personaleadministrativ støtte til trænregimentets enheder og til personel udsendt i internationale operationer som enkeltpersoner.
Kommunikation, grundighed og fleksibilitet er grundstenen i vores tilgang til opgaveløsningen. I vores team sætter vi pris på samarbejde, kommunikere og skabe positive relationer på tværs af alle persontyper og personligheder.

Du bliver en del af Personelsektionen (S1) i staben – hvor du referer til chefen for S1. S1 er en relativ stor, dynamisk og inkluderende sektion, der inklusiv partnerelementer tæller 33 mand. Ledelsesteamet i S1 består af en kaptajn (chef for S1), en major (leder af personelforvaltningselementet), en chefsergent (leder for personeladministrationselementet 1) og dig.

Du får selvstændigt ledelsesansvar for 10 medarbejdere i det ene af de to personeladministrationselementer på Aalborg kaserne. Vores personelelementer er organiseret i teams, der enten støtter enhederne eller håndterer specialiserede opgaver, men vi værdsætter tværfaglighed, vidensdeling og socialt samvær på tvær af hele sektionen og med resten af staben ved Trænregimentet.

Som leder af personaleadministrationselement 2 vil dit faglige fokus være på administration af enkeltmandsudsendte i forsvaret, rejseadministration og specialiserede administrative opgaver. Ud over dit ledelsesansvar vil du have selvstændigt ansvar for sagsbehandling inden for det administrative område og bidrage til rapporter, anbefalinger og ledelsesinformation til chefgruppen.

Trænregimentet vægter kompetenceudvikling af medarbejder højt, og der vil være mulighed for kontinuerlig efteruddannelse primært inden for ledelse og administration.

Om dig

Kan du sætte flueben ved følgende punkter – så har vi et match:

  • Jeg er en dygtig og erfaren seniorsergent.
  • Jeg er først og fremmest drevet af at være en dygtig leder, der sikrer trivsel og faglig udvikling af medarbejderne.
  • Jeg møder altid mine medarbejdere i øjenhøjde og går til opgaven med positiv energi og gåpåmod.
  • Jeg har flere års dokumenteret erfaring som leder – om muligt både for militære og civile ansatte.
  • Det er kun et plus, at min kontaktflade er stor, så jeg kan gøre brug af mine evner til at samarbejde på tværs af organisationen.
  • Jeg er god til og har lyst til at samarbejde med alle uanset grad eller stillingsbetegnelsen.
  • Jeg har erfaring med håndtering af personaleadministrative opgaver og har kendskab til SAP.
  • Jeg vægter trivsel blandt mine medarbejdere højt, og jeg er derfor den naturlige foregangsmand, når det kommer til at skabe den gode arbejdsplads båret af respekt, åbenhed og ikke mindst godt humør.
Ansættelsesvilkår:

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.


Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for S1, kaptajn Karoline S. Tjell, på telefon 20 22 26 94 eller på mail TRR-S1-01a @MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 23. marts 2025, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM TRÆNREGIMENTET

Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Nordjylland
Leder
Aalborg
Ledelse
Nordjylland
Ledelse
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    ResultatKultur ApS

    Er du et motiverende menneske med erfaring indenfor salg og har du et ledertalent i maven?

    Fuldtid

    Hjulmagervej 32B, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Østre Alle 102, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Østre Alle 102, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Løven 4, 9200 Aalborg SV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Få nye udfordringer i en stor virksomhed med et stærkt fællesskab. Drømmer du om at arbejde i en butik, hvor fællesskab og samarbejde kommer i første række? Så lad drømmen gå i opfyldelse ved at blive... Læs mere
    Harald Nyborg A/S
Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Nordjylland
Leder
Aalborg
Ledelse
Nordjylland
Ledelse
Aalborg