Herlev Kommune søger en dygtig leder for byggeri til en nyoprettet stilling.
Med en investering på 125 mio. kr. over de næste fem år har Kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune sat en klar kurs for at skabe moderne og funktionelle rammer, der understøtter borgernes og institutionernes behov. Ud over denne langsigtede plan arbejder vi med en bred anlægsportefølje, som kræver stærk faglig ledelse og strategisk indsigt.
Vi søger derfor en driftssikker og engageret leder til vores byggeteam, der kan være med til at sætte retningen for kommunens bygge- og renoveringsprojekter i samarbejde med relevante aktører.
Om stillingenSom leder for Byggeri får du en central position i at sikre, at anlægsprojekter i Herlev Kommune gennemføres succesfuld fra idéudvikling til aflevering samt sikre, at teamets medarbejder har forudsætningerne til at kunne løse deres opgaver.
Du bliver leder for et team på fem medarbejdere, der står for at planlægge og gennemføre kommunens anlægsprojekter fra start til slut samt levere faglig vejledning i forbindelse med større renoveringsprojekter.
Som leder af Byggeri får du ansvaret for at støtte medarbejderne i deres opgaver, skabe overblik og sætte retning på det strategiske niveau. Derudover vil du have ansvar for teamets faglige udvikling, trivsel og arbejdsmiljø.
Du indtager en nøglerolle i at fastlægge retningen for kommunens byggeprojekter og fungerer som bindeled mellem interne og eksterne samarbejdspartnere.
Om digVi ser gerne, at du har solid erfaring med byggeledelse, enten fra en lignende stilling i kommunalt eller privat regi. Det er en fordel, hvis du har erfaring med personaleledelse og trives med at udvikle og motivere medarbejdere.
Du er en stærk projektleder med fokus på at sikre økonomi, kvalitet og overholdelse af deadlines, og du arbejder analytisk og struktureret i din tilgang til komplekse projekter.
Derudover besidder du gode kommunikationsevner og formår at skabe samarbejde på tværs af fagligheder. Endelig har du en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for byggeri, ingeniørfaget, arkitektur eller et beslægtet område.
Vi tilbyderDu får en central rolle i en nyoprettet lederstilling med stort ansvar og mulighed for at præge udviklingen på anlægsområdet. Du bliver en del at et engageret og kompetent team, der arbejder målrettet med kommunens byggeprojekter, og du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Derudover kan du se frem til et tæt samarbejde med andre ledere og afdelinger i kommunen.
AnsøgningsfristAnsøgningsfristen er den 26. januar 2025, og vi afholder samtaler løbende. Vi ønsker, at du tiltræder den 1. marts 2025.
AnsættelseAnsættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn.
Hvis du vil vide mereYderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til direktør Charlotte Wieth-Klitgaard på 4452 6402.
Mød vores medarbejderePå herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingenDu søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir