1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Slagelse

Flådestation Korsør

Leder af det operative planlægningselement ved 2. Eskadre

Fuldtid

Permanent

Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2776739
|
Indrykket for 3 dage siden
M331 Orlogskaptajn til 2. Eskadre.
2. Eskadre har brug for en kompetent taktisk officer, der kan lede og udføre selvstændig sagsbehandling ved operationsafdelingen ved 2. Eskadre.
Du brænder for det sejlende operative miljø, og har lyst til en periode med tjeneste i land og nye udfordringer. Du befinder dig godt i et til tider hektisk miljø, hvor konkrete indsættelser af 2. eskadres enheder kræver målrettet og kompetent sagsbehandling med kort varsel.
Du har erfaring fra sejlende tjeneste, du er opsat på at videreudvikle dine sømilitære kompetencer, og du er klar til at prøve kræfter med stabstjeneste.

Om os

2. Eskadre opstiller og indsætter enheder i nationale og internationale operationer.
Det operative planlægningselement ved 2. Eskadre består af i alt tre medarbejdere og er organisatorisk forankret ved operationsafdelingen. Elementet er ansvarlig for planlægning af aktiviteter og prioritering mellem enhederne, således at 2. Eskadre kan levere den styrkeproduktion og styrkeindsættelse, der kræves.
Dette arbejde udføres i tæt samarbejde med de operative enheder og Søværnskommandoen.

2. Eskadre har særligt fokus på at skabe gode rammer for opgaveløsningen gennem gensidig respekt og inddragelse af den enkelte medarbejder. Vi er klar til at give dig de bedste betingelser for din faglige og personlige udvikling. I god balance i forhold til familie, fritid og arbejde.

Om stillingen

Som leder af planlægningselementet vil du få ansvar for den daglige drift og udvikling. Dette omfatter ansvar for udarbejdelse og løbende opdatering af enhedernes samlede aktivitetsoversigt, styring af processer for opstilling af enheder til konkret indsættelse, koordinering af uddannelsesbehov samt deltagelse i en række mødefora med eksterne samarbejdspartnere.
Derudover vil du blive inddraget i 2. Eskadres øvrige sagsbehandling og udviklingsprojekter vedrørende fremtidens operative kapaciteter. Stillingen giver dig således en enestående mulighed for at være en del af det operative miljø samtidigt med, at du opbygger og udvikler dine kompetencer som leder og sagsbehandler.

Enheder fra 2. Eskadre indsættes ofte med kort varsel, hvilket i perioder stiller krav til din fleksibilitet og evne til at løse opgaver under tidspres. Indsættelser sker i bred koordination med eksterne myndigheder og interne kapaciteter.
Du vil derfor opnå en solid indsigt i Forsvarets organisation på Niveau III og II.
Den fleksibilitet, som vi forventer af dig, gælder naturligvis begge veje. Derfor laver vi en grundig tjenesteplanlægning, hvor du har mulighed for at balancere dit privatliv og din tjeneste. Tilsvarende har du mulighed for at lave en lokal tjenesteplan, der kan sætte retning for din videre tjeneste.

Dit daglige tjenestested vil være ved 2. Eskadre stab på Flådestation Korsør, men der kan forventes kortere perioder med sejlads og anden rejseaktivitet.
Elementet består for nuværende af tre medarbejdere. Som leder af sektionen refererer du direkte til chefen for operationsafdelingen. Ved chefen for operationsafdelingens eventuelle fravær, fungerer du som leder af afdelingen.

Om dig

Du er orlogskaptajn med et ønske om at komme helt tæt på den operative opgaveløsning ved 2. Eskadre og bringe dine kompetencer i spil i et udpræget taktisk miljø. Du er i stand til at arbejde målrettet og har en veludviklet situationsfornemmelse samt evne til at samarbejde. Disse egenskaber skal du bringe i anvendelse såvel internt i eskadren som eksternt i relation til øvrige myndigheder.

Du er systematisk og resultatorienteret i din tilgang til tjenesten generelt. Hvis du ikke allerede har fungeret som sagsbehandler, skal du ikke fortvivle – du vil roligt og sikkert blive oplært i gængse stabsprocedurer, så du med fast hånd senere kan fungere optimalt ved stabstjeneste på højere niveauer.
Det vigtigste er, at du er motiveret for en periode med stabstjeneste, hvor du bidrager til opgaveløsningen gennem landtjeneste.

Vi tilrettelægger tjenesten sammen – med respekt for balancen mellem familien og arbejdet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested vil være Flådestation Korsør (Slagelse).

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for 2. Eskadre operationsafdeling, OK Henrik Stilling, på mobil 2529 7534 eller FIIN: 2E-ST-CHOP. Alternativt til 2. Eskadre bemandingssektion, OK Jan Niegsch, på mobil 61165005 eller FIIN: 2E-ST-BS01

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104.

Ansøgningsfristen er den 15. december 2024, og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter fristens udløb.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2025, eller efter aftale.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Orlogskaptajn
Slagelse
Orlogskaptajn
Sjælland
Leder
Slagelse
Leder
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Flådestation Korsør

    Leder af det operative planlægningselement ved 2. Eskadre

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job