1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Haderslev

Flyvestation Skrydstrup

Leder af F-35 Training Team til Maintenance Training Organisation ved Fighter Wing Skrydstrup

Fuldtid

Permanent

Lilholtvej 2, 6500 Vojens, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2767686
|
Indrykket for 2 dage siden
Har du overblik og gode kompetencer for planlægning, analyseopgaver, processer og styring, og har du måske særlige lederkompetencer inden for flytekniske efteruddannelser, så er du måske den seniorsergent vi søger.


Om os

Fighter Wing Skrydstrup (FW) udgør basen for de danske kampfly. Vores hovedopgave er at opretholde det danske afvisningsberedskab, støtte nationale enheder og værn, samt at deltage i internationale opgaver med henblik på at indsætte de danske kampfly i luftoperationer. For at kunne holde et højt fagligt niveau deltager FW desuden løbende i en række nationale og internationale øvelser.

Maintenance Training Organisation (MTO) er underlagt Logistics Group på FW og har ansvaret for udviklingen og driften af uddannelser inden for Aircraft Maintenance på kampfly platformen i Flyvevåbnet.

MTO er en enhed, som har et højt fagligt niveau, hvor vi trives og drives af faglighed, ordentlighed samt kollegialt sammenhold og respekt.

MTO tilbyder dig følgende:
• Engagerede og professionelle teams, der støtter hinanden og arbejder mod fælles mål – Vi er en arbejdsplads, der løfter i flok!
• Gode udviklingsmuligheder for dig. Vi tilbyder kurser, workshops og sparring, så du kan videreudvikle dit potentiale
• En arbejdsplads med fokus på trivsel, fleksibilitet og arbejdsmiljø – Vi værdsætter og respekterer din balance mellem arbejde og fritid.
• Vi lægger mere vægt på din passion, evne til at inspirere og din lyst til at lære end på anciennitet.

Om stillingen

Du vil i stillingen få stor berøring og indflydelse på udviklingen af uddannelser i relation til flyvedligeholdelse, både på kort og lang sigt, ved Fighter Wing Skrydstrup.

Du vil i stillingen kunne videreudvikle og anvende din faglighed, ligesom din helhedsforståelse og lederevner i daglig projektstyring i høj grad vil blive bragt i anvendelse.

Stillingen som Leder af Training Team indgår i MTO command team med chefen, næstkommanderende og Training Coordinator.

Du skal løse følgende overordnede hovedopgaver:
- Du skal bistå MTO som rådgiver inden for det teknisk faglige og medvirke til at forfatte sagsoplæg til fremtidssikringen af især F-35 uddannelserne både fagligt og didaktisk.
- Du skal være leder for mellemledere, som består af fagligt meget kompetente specialister.
- Du skal arbejde med fastholdelse og udvikling af mellemledere og konstablers kompetencer i enheden.
- Du er Subject Matter Expert og skal råde og vejlede især CH/MTO.
- Du skal overordnet lede og drive Training Team.

Om dig

Stillingen ønskes besat af en seniorsergent med flyteknisk baggrund. Er du ikke seniorsergent, forventes det, at du er oversergent med en anciennitet på minimum 6 år, samt at du kan gennemføre en relevant lederuddannelse på uddannelsesniveau 5 eller højere på kvalifikationsrammen for livslang læring.

Det forventes, at du har en teknisk baggrund fra det operative miljø, med et kendskab til drift og vedligehold af kampfly, samt har stor lyst, evne og vilje til at lede og drive en uddannelsesorganisation.

Du skal have gode analytiske evner samt kan overskue og systematisere komplekse tekniske uddannelsesdokumentationer. Herudover skal du kunne kommunikere klart og tydeligt i skrift og tale på både dansk og engelsk.

Stillingen har mange berøringsflader, og du skal derfor forvente at skulle navigere i forskellige ledelsesniveauer og inden for flere arbejdsområder.

Du skal evne at kunne se opgaven fra flere perspektiver, således at alle områder bringes i samspil på den bedste og mest fordelagtige måde i forhold til den overordnede produktion.

Det forventes, at du har stærke samarbejdsevner og kan indgå med personel på tværs af forskellige fagområder, herunder på kort tid skabe relevante og professionelle samarbejdspartnere på flere niveauer både ind- og udenlands.

Du skal være en ildsjæl, en arbejdsom og konstruktiv holdspiller, der skaber et sammenhold i organisationen og skaber og udvikler trivslen.
Derudover lægges der vægt på, at du kan arbejde systematisk og struktureret med stærke og analytiske evner. Du har en god dømmekraft og forståelse for helhedsperspektivet, hvor du tager ansvar for opgave.

Du har en ledelsesstil, som afspejler ro og overblik i krævende situationer, men også refleksion og udvikling er nøgleelementer i din lederrolle. Du balancerer mellem beslutsomhed og empowerment i relation til opgaven.

Det er nødvendigt, at du har et godt kendskab til DKMAR/EMAR, da MTO er en DKMAR 147 godkendt organisation.

Det skal forventes, at der i perioder kan forekomme rejseaktivitet i forbindelse med møder eller mødefora i udlandet.

Vigtigst af alt, så skal du være en god leder, der vil og kan lede, og som igennem personlig fremtoning og holdninger viser vejen for dine kolleger.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til seniorsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skrydstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Maintenance Training Organisation på mail [email protected] eller på telefon 7284 9080 / 2273 4187.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 4. december 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart derefter.
Ansættelse vil være 1. januar 2025 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om Fighter Wing
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi un-derstreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kom-mende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, job-match og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet be-står af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskon-sulent, Cathrine Mølgaard Andersen tlf.: 24660312
I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi job-match, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Syddanmark
Leder
Haderslev
Andre erhverv
Syddanmark
Andre erhverv
Haderslev

Andre job der minder om dette

    Flyvestation Skrydstrup

    Leder til Maintenance Control and Configuration (CMCC) ved Fighter Wing

    Fuldtid

    Lilholtvej 2, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Erik Eriksens Vej 7, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Vi søger pr. 1. februar 2025 en ny afdelingsleder på fuld tid. Fællesskolen Hammelev- Sct. Severin er en skole med klasser fra 0. – 6. klasse beliggende på to matrikler. (I Haderslev midtby (Sct. Seve... Læs mere
    Haderslev kommune

    Fuldtid

    Vinkelvej 17, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Rema 1000 Danmark A/S

    Fuldtid

    Erlev Bjerge 60, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 Erlev Bjerge i Haderslev I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fæl... Læs mere
    Rema 1000 Danmark A/S
Søg efter andre job