1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Faxe
Nyt job

Sclerosehospitalerne S/I

Leder af facility på Sclerosehospitalet i Haslev

Fuldtid

Permanent

Ringstedvej 106B, 4690 Haslev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2790265
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du være med til at gøre en forskel ved at skabe et inspirerende miljø, hvor de bedste omgivelser, inde og ude, danner rammen for rehabilitering af mennesker med sclerose - så har vi stillingen!

Sclerosehospitalerne er ikke-kommercielle rehabiliteringstilbud, beliggende i både Ry og Haslev. I samarbejde med patienterne arbejder vi for at skabe bedst mulig livskvalitet, funktionsevne og meningsfuldhed i livet med sclerose.
Stillingen er nyoprettet i forbindelse med en reorganisering, der skal styrke fokus på omgivelsernes bidrag i rehabiliteringen. Du vil indgå i en ledergruppe på syv personer, og være med til at styrke og udvikle vores faciliteter og ernæringstilbud i tråd med vores værdier og de strategiske mål, som du selv er med til at skabe. Det er væsentligt, at du er visionær, har økonomiforståelse og dokumenteret ledelseserfaring.
Vi forestiller os, at du har håndværksmæssig indsigt med erfaring inden for bygningsdrift, vedligehold eller facility-management. Du vil blive personaleleder for medarbejdere i service og køkken, der samarbejder tæt med sundhedsprofessionelle for at give hver patient det bedst mulige forløb. 
Sclerosehospitalet i Haslev er beliggende på en stor rekreativ grund i kanten af skoven. Den oprindelige hovedbygning er opført som tuberkulosesanatorium i 1903, og tilbygget i 1980´erne, til i alt 4500 m², og danner tilsammen de smukke rammer om 46 patientværelser, behandlingslokaler, køkkener og fællesrum.
Hospitalerne er veldrevne med en sund økonomi. Vi oplever stor efterspørgsel på vores tilbud, og både patient- og medarbejdertilfredsheden er høj.

Arbejds- og ansvarsområde 
Som facilityleder er du personaleleder for service- og køkkenafdelingen svarende til i alt ca. 14 årsværk. Du understøttes i din opgave af en servicekoordinator og en ernæringsansvarlig. Du får ansvaret for drift, vedligehold og udvikling af hospitalets bygninger og udearealer, så de fremstår imødekommende. 
Du refererer direkte til hospitalsdirektøren, og vil have et tæt samarbejde med facilitylederen i Ry samt den øvrige ledergruppe. Se organisationsdiagram her: 
https://www.scleroseforeningen.dk/sclerosehospitalerne/om-os/organisation/
Faglige kompetencer
Som kandidat til stillingen forestiller vi os, at du har lederevner, god økonomiforståelse, kan skabe en samarbejdende og anerkendende kultur, faglig kvalitet og udvikling. 
Følgende kompetencer vil være et plus:
•    Du har erfaring med indhentning af tilbud, samarbejde og tilsyn med eksterne håndværkere
•    Du er professionel i din opgaveløsning, kreativ og tilpasningsparat efter økonomiske og praktiske muligheder
•    Du har blik for bæredygtighed og ressourceanvendelse i bred forstand
•    Du har gode IT-færdigheder, og kan bruge disse til at planlægge og følge op på arbejdsopgaver
Personlige kompetencer
Du skal have en tillidsbaseret tilgang til ledelse og være i stand til at uddelegere ansvaret for opgaveløsninger.
•    Du har en respektfuld tilgang til både patienter, kolleger, medarbejdere, offentlige instanser, håndværkere og konsulenter, vi samarbejder med
•    Du har overblik over helheden, men formår også at se detaljen i æstetikken, så huset præsenterer sig godt
•    Du har det godt med struktur, og er god til at planlægge arbejdet for både dig selv og andre
Vi tilbyder dig
•    At være med til at etablere en ny ledergruppe bestående af erfarne og nye kræfter  
•    Et meningsfuldt arbejde med varierende og spændende opgaver
•    Rig mulighed for læring og udvikling
•    Dygtige, hjælpsomme og engagerede kolleger
•    En dynamisk organisation, hvor patienterne og deres behov er i centrum, og hvor patienttilbuddene konstant udvikles 
•    Fokus på værdier som håb, anerkendelse, høj faglighed, kvalitet, ordentlighed og effektivitet
Ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer. Vi tilbyder pension og mulighed for sundhedsordning. Stillingen ønskes besat den 1. marts 2025.

Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 7. januar 2025.
1. samtale: Torsdag d. 16. januar 2025.
2. samtale: Fredag d. 24. januar 2025.

Mellem første og anden samtalerunde gennemføres et testforløb. Testforløb og tilbagemeldingssamtale med HR-konsulent foregår mellem de to samtalerunder.

For yderligere oplysninger kan du kontakte facilityleder i Ry, Thomas Lund på telefon 6124 6285 eller hospitalsdirektør Kirstine Bak Gulstad, på 2670 4759.  
Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes på mail til [email protected]
Om Sclerosehospitalerne 
Sclerosehospitalerne er foreningsejede specialsygehuse efter Sundhedslovens § 79, og har driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Vi har rehabiliterende forløb med ca. 2000 patienter årligt på de to matrikler.
De sundhedsfaglige medarbejdere i Haslev er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeuter, diætist, ernæringsterapeut, fysioterapeuter, neurologer, neuropsykologer, psykologer samt socialrådgiver.
Bygningerne ejes af Scleroseforeningen, der har ansvaret for klimaskallen. Hospitalerne har en erhvervslejekontrakt med ansvar for alle øvrige bygningsmæssige forhold.
Læs mere på Sclerosehospitalerne.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Sjælland
Leder
Faxe
Personaleleder
Sjælland
Personaleleder
Faxe

Andre job der minder om dette

    Faxe kommune

    Faxe Kommune

    Leder af Teknisk Service og kantinerne i Faxe Kommune

    Fuldtid

    Lysholm Have 113, 4690 Haslev, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Spændende stilling som leder af Teknisk Service og kantinerne i Faxe Kommune Om jobbet Du bliver leder af Teknisk Service og kantinerne i Faxe Kommune. Teknisk Service består af 31 engagerede medarbej... Læs mere
    Faxe kommune
    Rema 1000 Danmark A/S

    Fuldtid

    Vordingborgvej 532, 4683 Rønnede, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 Rønnede I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fælles mål – nemlig ... Læs mere
    Rema 1000 Danmark A/S
    Nyt job
    Nyt job

    Fuldtid

    Frederiksgade 9, 4690 Haslev, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du erfaring med indkøb i det offentlige – gerne en kommune. Vil du være med til at opbygge indkøbs- og udbudsområdet i Faxe Kommune i et tæt samarbejde med de mange kommunale områder? Og brænder d... Læs mere
    Faxe kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Præstøvej 86, 4640 Faxe, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Kildbo- Center for Neurorehabilitering søger pr. 1.2.25 eller snarest derefter en audiologopæd med mulighed for 37 timer. Kildebo er i udvikling og vi har det seneste år ansat to neuropsykologer og to... Læs mere
    Faxe kommune
Søg efter andre job