1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Fredericia
UDLØBET

Ryes kaserne

Leder af Kursuselementet i Tjenestegrensafdelingen ved Føringsstøtteregimentet (genopslag)

Fuldtid

Permanent

Treldevej 110, 7000 Fredericia, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2649175
|
Indrykket for 76 dage siden

Om os

Tjenestegrensafdelingen (TA) ved Føringsstøtteregimentet (FSR) er ansvarlig for videreudvikling af eksisterende kommunikations- og informationssystemer (CIS) i Hæren samt ansvarlig for bidrag til udvikling, integration og implementering af nye føringsstøtte-kapaciteter. Som fagansvarlig inden for alle føringsstøtte-kapaciteter sikrer afdelingen, at et uddannelsesgrundlag understøtter implementering lige som afdelingen sikrer gennemførelse af den kontrolvirksomhed, som skal sikre korrekt taktisk brug af systemerne og skabe grundlaget for såvel optimeret drift som videreudvikling.

TJGAFD består af en uddannelsessektion (UDDSEK), en integrationssektion (INTSEK), en systemsektion (SYSSEK) samt et Tjenestegrens Inspektions element (TI-ELM). I dagligdagen er det i UDDSEK, koordinering af kurser foregår, hvorfor lederen af kursuselementet er i denne sektion.

TJGAFD er bemandet med nogle af landets dygtigste fagpersoner; faglærere og sagsbehandlere med veludbyggede kompetencer inden for kommunikations- og informationssystemer samt taktisk anvendelse af systermerne til understøttelse af enhedernes taktiske virke. Det betyder, at forventningerne til enkeltmand og dennes samarbejdsevner samt faglige færdigheder/kompetencer er høje – et niveau, som opnås gennem et målrettet og personligt kompetenceudviklingsforløb kombineret med uddannelse og besøg i f.m. øvelsesvirksomhed.

Vi vægter et kompetencebaseret samspil mellem chefer, førere og specialister med afsæt i at holde opgaven for øje, opnå resultater og høj kvalitet i opgaveløsningerne. Vi prioriterer den gode adfærd overalt på arbejdspladsen.


Om stillingen

Som leder af kursuselementet bliver du ansvarlig for ledelse, koordination og kontrol af elementet. Derudover er du, sammen med resten af uddannelsessektionen, ansvarlig for udvikling, planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser på tværs af hele regimentet. Dette sker i tæt koordination med de faglige eksperter i hele FSR.
Elementet varetager også den samlede kursusvirksomhed ved Føringsstøtteregimentet. Det er en opgave, der stiller store krav til, at du kan samarbejde og koordinere på tværs af regimentet med de respektive fagansvarlige. Dette gælder også civile erhvervsskoler og uddannelsesinstitutioner, hvor en del af de faglige uddannelser foregår.
Elementet samarbejder med forsvarets koncernfælles kursus administration (KFKA) og er i tæt dialog vedrørende kurser m.m.

TA vægter den personlige udvikling og uddannelse højt. Vi forventer derfor også, at du allerede har gjort dig tanker om din fremtid og karrieremuligheder – og ser stillingen som et naturligt led i din udvikling som leder, kollega og menneske. Du vil derfor skulle aftale en personlig udviklingsplan med chefen for UDDSEK. Planen kan indeholde elementer af videreuddannelse, jobønsker, individuelle udviklingsforløb, særlige arbejdsvilkår og lignende.


Om dig

Du skal søge stillingen, hvis du er kaptajn og har erfaring med uddannelse af militære enheder. Alternativt er du en erfaren premierløjtnant, der er i gang med, eller vurderet egnet til, gennemførelse af Føringskursus. Du vil således skulle indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen med funktion i højere stilling.

Du har gode samarbejdsevner og er dygtig til at koordinere, strukturere og følge op på opgaver og aftaler.

Din ledelsesstil er baseret på tillid til dine medarbejdere og anerkendende ledelse og du er pragmatiker og typen, der ser muligheder frem for begrænsninger.

Det er en fordel hvis du i forvejen har erfaring med kursusvirksomhed i Forsvaret og/eller brænder for uddannelsesvirksomhed.

Vi forventer en kollega, der er positiv i tankegang, der kan arbejde målrettet med definerede opgaver, og som kan jonglere med flere opgaver samtidigt.
Vi forventer samtidig, at du evner at indgå i samarbejde med sektionens og afdelingens øvrige kompetente kollegaer. Kollegaer, der afhængig af dine forudsætninger, vil være dine sparringspartnere og/eller mentorer. Du vil samtidig skulle arbejde tæt sammen med andre faggrupper, herunder systemudviklere og – administratorer.

Du må forvente rejse og øvelsesaktivitet svarende til ca. 30 dage årligt. Periodevis vil der være merarbejde, som dog planlægges afviklet som friheder.

Du må også være indstillet på, at dit nuværende kollegiale netværk og berøring med Forsvaret udvides voldsomt i stillingen, hvorfor fleksibilitet, tålmodighed og målrettethed skal præge i tankegang.

Sektionen har dygtige medarbejdere med mange års erfaring i uddannelses- og kursusvirksomhed. Det er derfor et krav at du evner at uddelegere opgaver, føre tilsyn og motivere dine medarbejdere frem for at insistere på at opgaver skal løses på din måde.

Det er en fordel hvis du har erfaring med føringsstøtte, men ikke et krav for at søge stillingen.

Er du den rette person, men besidder du ikke i forvejen de nødvendige færdigheder og/eller kendskab til hæren, udarbejder vi sammen en plan for opkvalificering.


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested i Fredericia.

Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for at forhandle et tillæg.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for uddannelsessektionen, major René Kall på telefon: 72 82 6300 / 9132 6189.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 11. august 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FØRINGSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet og dets enheder leverer føringsstøtte efter anmodning. Føringsstøtte dækker over hovedkvarters- (HQ) og Communication and Information Systems (CIS). Føringsstøtteregimentet leverer operativ føringsstøtte til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando i både nationale, internationale og multinationale operationer. Derudover indgår Deployable Communication and Information Systems Module (DCM) i 1st NATO Signal Battalion og løser CIS-opgaver under NATO indsættelser. En række af regimentets enheder indgår i beredskab og leverer situationsbestemt støtte til det nationale beredskab. Derudover gennemfører regimentet Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt fungerer som kompetencecenter for fjernundervisning i Hæren.


Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Syddanmark
Leder
Fredericia
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Fyn, Syd- & Sønderjylland

    Afdelingsleder til varmestuen i Fredericia

    Fuldtid

    Øster Voldgade 18N, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Fuldtid

    Sønderjylland

    Indrykket for 3 dage siden

    Er du klar til udvikling på fast speed? Når du vælger at være souschef hos 365discount, er du garanteret en spændende udvikling; af dit lederskab, af din faglighed og personligt. Hos os får du Masser ... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Indre Ringvej 35, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Skærbækvej 3, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 54 dage siden

    Fuldtid

    Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job