1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Odense
UDLØBET

Syddansk Universitet

Leder af SUND-HR ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU

Fuldtid

Permanent

Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2661160
|
Indrykket for 103 dage siden

Vil du være med til at sikre levering af HR-service til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet? Har du udpræget forretningsforståelse, og vil du være ledelsens professionelle sparringspartner? Er du en god og løsningsorienteret leder med blik for sammenhængende administration, og har du udpræget forvaltningstæft? 

Så kan det være, at du er vores nye leder af SUND-HR. 

Leder med fokus på drift og service 
Du vil få det daglige ledelsesansvar for i alt 10 medarbejdere, der er en sammensat gruppe af HR-partnere og specialister.

SUND-HR løser strategiske, driftsmæssige og understøttende HR-opgaver for fakultetets institutter og fakultetssekretariat samt for dekanatet. Den samlede opgaveportefølje er bred og spænder fra bl.a. international rekruttering af videnskabelige medarbejdere til personalesagsbehandling og registrering af ferie-fravær mv.

Som leder af området sikrer du, at afdelingen løser opgaver og den løbende sagsbehandling effektivt og i en høj kvalitet med afsæt i en god forretningsforståelse. Du har også ansvaret for at sikre, at afdelingen til hver en tid samlet set har de rette kompetencer. Opgaverne løses i tæt samarbejde med alle brugere og i samarbejde med kolleger i SDU-HR og med Forskeruddannelsen ved fakultetet. 

Du bidrager aktivt til at videreudvikle en sammenhængende administration på fakultetet og universitetet samtidigt med, at procesoptimering og digitalisering prioriteres. Du indgår i det administrative lederteam i fakultetssekretariatet og i HR-relaterede netværk på universitetet. Lederen af SUND-HR refererer til sekretariatschefen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 

Relevant erfaring 
Vi forventer, at du har relevant erfaring med ledelse - du ser den enkelte medarbejders styrker, du motiverer, og du sætter tydelige og klare mål for gruppen.

Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til offentlig forvaltning og gerne erfaring fra universitetssektoren. Du har en solid HR-faglighed og sætter en ære i at levere HR-ydelser af høj kvalitet. Din faglige stolthed og dit engagement smitter positivt af på både medarbejdere og brugere i organisationen. Du har en god organisationsforståelse, politisk tæft og erfaring med rådgivning af ledere på alle niveauer. Du har erfaring inden for driftsledelse og faglig koordinering og en relevant akademisk uddannelse. Du har forståelse for og indsigt i universitetets kerneforretning - forskning og uddannelse. Du har system- og dataforståelse og er en stærk analytiker, som kan drive den praktiske implementering af politikker, systemer, regler og retningslinjer. Du har et særligt blik for optimering og digitalisering af arbejdsgange samt organisatoriske forandringer og udviser en god dømmekraft og en naturlig autoritet. Du har en inddragende ledelsesstil og fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og resultater igennem andre. Din ledelsestilgang afspejler dine gode samarbejdsevner, din høje faglighed og din personlige integritet.

Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er ét af fem fakulteter ved Syddansk Universitet. Fakultetet forsker på højt internationalt niveau i områder, der har relevans for folkesundheden og sygdomsbehandling, som sigter mod at forbedre menneskers sundhed. Fakultetet udbyder et bredt spektrum af uddannelser inden for det sundhedsvidenskabelige område. Desuden formidler fakultetet forskningsresultater til befolkningen, professionelle i sundhedsvæsnet og beslutningstagere. 

SUND-HR er integreret i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat, der servicerer fakultetets otte institutter og som omfatter Klinisk Institut, Institut for Regional Sundhedsforskning, Retsmedicinsk Institut, Institut for Idræt og Biomekanik, Statens Institut for Folkesundhed, Institut for Molekylær Medicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning og Institut for Psykologi. 

SUND-HR blev etableret i efteråret 2023 efter en sammenlægning af mindre enheder på fakultetets institutter. Lederen af SUND-HR vil skulle fortsætte etableringen af en samlet HR-funktion på fakultetet. Opgaven er at udleve de store ambitioner på området, herunder intentionen om kvalitet i opgaveløsningen og sikker og effektiv drift med stærkt fokus på brugeroplevelse samt arbejdsmiljø for områdets medarbejdere. 
Du får et nært samarbejde med øvrige områdeledere i fakultetssekretariatet og med den centrale HR-afdeling på SDU.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Merete Munk, telefon 60112926 eller e-mail [email protected] 

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. 

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 12. august 2024.

Ansøgning bedes indsendt via universitetets hjemmeside Ledige stillinger

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Syddanmark
Leder
Odense
Ledelse
Syddanmark
Ledelse
Odense

Andre job der minder om dette

    Solar Nederland

    Daglig leder til Kundecenter Odense

    Fuldtid

    5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Jernbanevej 65, 5210 Odense NV, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Roersvej 28, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Campusvej, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Ansøgningsfrist: 25. oktober 2024 Brænder du for kundetilfredshed og medarbejdertrivsel? Så er du måske vores nye Service Manager til vores kunde i Odense! Serviceminded og struktureret leder Som Serv... Læs mere
    Iss Facility Services A/S
Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Syddanmark
Leder
Odense
Ledelse
Syddanmark
Ledelse
Odense