Kan du bidrage til og understøtte, at UCN’s nye strategiske mål for innovation og regional impact bliver realiseret? Har du et godt blik for hvordan man skaber innovation i en vidensinstitution, i private virksomheder og i offentlige organisationer? Så er det måske dig, der skal være leder af UCN’s nye afdeling, UCN Innovation!
Vi søger en passioneret og nytænkende leder med stærke samskabelseskompetencer, der med afsæt i solid viden om og erfaring med innovation i videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, kan videreudvikle vores innovationsindsats og styrke UCN’s rolle som relevant samarbejdspartner og sammen med aftagersystemet være medskaber af regional impact.
Om UCN’s nye strategi
UCN ønsker at styrke studerende og dimittenders kompetencer i nytænkning og innovation som en del af deres uddannelse, så de i endnu højere grad end i dag er kendetegnet ved at være udviklingsorienterede, tværfaglige og praksisnære. Derudover har UCN en ambition om, at innovation skal være fundament for UCN’s virke, både som en samfundsaktør, der skaber impact i vores omverden, og internt i vores grunduddannelser, i efter- og videreuddannelser samt i forsknings- og udviklingsarbejde. UCN’s nye strategi har en ambitiøs målsætning om at skabe mærkbar regional impact via innovation, forskning og udvikling i et styrket samarbejde med omverdenen.
Målet er at styrke vores dimittenders innovative kompetencer og skabe større impact gennem innovation, udvikling og et endnu tættere samarbejde med praksis. For at realisere de nye ambitiøse mål oprettes der en ny selvstændig afdeling for UCN Innovation.
Om jobbet
Som leder af UCN Innovation skal du samarbejde tæt med den øvrige ledelse og de forskellige afdelinger og uddannelsesområder i UCN for at styrke, understøtte og udvikle innovationsindsatsen. Afdelingen er tværgående og understøtter alle UCN’s uddannelsesområder.
Målet er at fremme en innovativ kultur og styrke arbejdet med innovation og entreprenørskab generelt i UCN. Herudover er opgaven at opbygge og udvikle innovationssamarbejder med nordjyske virksomheder og organisationer og derigennem facilitere, at UCN’s studerende får erfaring med praksisnære og innovative processer som en del af deres uddannelse. Samtidig skal du som leder af UCN Innovation bidrage til, at der skabes grobund for værdiskabende innovation samt styrke UCN’s virke som samfundsaktør.
Som leder af afdelingen UCN Innovation får du ansvaret for at:
Om dig som leder
Du skal have lyst til og interesse for den strategiske ledelsesopgave med at udvikle innovationsindsatsen på UCN og via innovation udvikle og implementere løsninger der skaber værdi og bidrager til samfundsimpact. Vi forventer, at du har solid viden om og erfaring med at udvikle og drive innovationsarbejde i krydsfeltet mellem uddannelse, forskning og praksis. Vi lægger vægt på, at du er en tydelig kommunikator, har en kombineret strategisk og forretningsmæssig forståelse og samtidig evner at understøtte at de strategiske ambitioner omsættes til konkrete resultater i et tæt samspil med andre.
Det er afgørende, at du som leder af UCN Innovation har og kan opbygge en bred kontaktflade og stærke netværk på mange organisatoriske niveauer, såvel internt som eksternt. Du skal kunne lykkes i dit samarbejde med mange forskellige aktører, både internt i UCN og med aktører fra omverdenen og praksis. Du skal kunne understøtte og facilitere samarbejdet med de forskellige aktører og evne at opbygge og vedligeholde stærke samarbejdsrelationer med henblik på at skabe værdi, resultater og impact. Samtidig skal du være opsøgende for nye mulige strategiske samarbejdspartnere og kunne se, hvor der kan opstå synergi.
Du bliver faglig leder og personaleleder i UCN Innovation og får reference til Direktør for UCN Erhverv.
Ansættelsesproces
UCN har nedsat et ansættelsesudvalg, der gennemfører ansættelsesprocessen og foretager indstilling af en udvalgt kandidat til ansættende direktør.
Ansøgningsfristen er den 3. april 2025, og hurtigst muligt herefter vil du modtage besked om, hvorvidt vi gerne vil invitere dig til en 1. samtalerunde.
Vi forventer at holde den første samtale den 11. april 2025 og evt. anden samtalerunde den 22. april 2025.
Der kan indgå personprofiltest og case-besvarelse i ansættelsesforløbet.
Den ønskede tiltrædelsesdato er 1. juni 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Lønnen aftales i henhold til UCN’s cheflønspolitik.
Dit primære arbejdssted bliver på Hobrovej i Aalborg.
Yderligere information
UCN har en informativ hjemmeside www.ucn.dk. Her kan du bl.a. læse om organisationen, uddannelser og samarbejdspartnere. Vi forventer, at du som kandidat har orienteret dig på hjemmesiden.
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Kastrup Larsen tlf. 72691300. Alle henvendelser behandles med fortrolighed.
UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir