1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Bornholm
UDLØBET

Forebyggelse og Tværgående Koordinering

Leder af Forebyggelse og Tværgående Koordinering i Center for Sundhed og Omsorg

Fuldtid

Permanent

Helsevej 4, 3700 Rønne, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2674843
|
Indrykket for 45 dage siden

 

Spændende lederstilling med bred faglig spændvidde i det nye Center for Sundhed og Omsorg

Har du lyst til at arbejde med ledelse indenfor et bredt spænd af fagligheder og sætte strategisk retning indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og ældrepleje? Vil du være med til at skabe et godt fundament for en nyoprettet afdeling fuld af dygtige og dedikerede og erfarne fagkonsulenter? Har du en god portion holdånd, gennemslagskraft og positiv energi – og er du god til at samarbejde på tværs? Så er du den leder, vi søger, til den nye afdeling Forebyggelse og Tværgående Koordinering i Center for Sundhed og Omsorg. 

Den 1. juni 2024 blev to tidligere centre i Bornholms Regionskommune for hhv. ældreområdet og sundhed og forebyggelse lagt sammen til ét under navnet Center for Sundhed og Omsorg. De to tidligere centre har en lang række snitflader, der fordrer samarbejde på tværs. Disse snitflader styrkes nu af nye synergier og muligheder for sammenhæng og samarbejde indenfor sundheds- og ældreområderne.

Forebyggelse og Tværgående Koordinering er en sammenlægning af to tværgående teams i de tidligere centre. Som leder er din første og vigtigste opgave derfor at få skabt en god ny start. Du vil som leder få både en bred faglig spændvidde og et bredt ledelsesspænd – men samtidig være leder for et hold af erfarne, dedikerede og både selvstændigt arbejdende og selvtilrettelæggende medarbejdere. Du vil som leder få tilknyttet en medarbejder i en koordinatorfunktion, som kan understøtte dig i forhold til den daglige faglige sparring med medarbejderne.  

Hvem er det nye Forebyggelse og Tværgående Koordinering?

Det nye Forebyggelse og Tværgående Koordinering udgøres for nuværende af 38 fagkonsulenter, hvoraf flere er ansat i tidsbegrænsede projektansættelser. Medarbejderne arbejder selvstændigt med opgaver indenfor sundhedsfremme og forebyggelse for borgere i alle aldre, udvikling af ældreplejen, herunder ift. frit valg for borgerne, forebyggende hjemmebesøg, demens, hygiejne og kvalitet, uddannelse af elever og studerende, ensomhed, velfærdsteknologi og IT-administration, tilsyn, tværsektorielt samarbejde mm.

Medarbejdere har forskellige faglige baggrunde, men fælles for alle er, at vi samarbejder på tværs af forskellige fagområder og på tværs af sektorer. Opgavetyperne spænder også vidt og indebærer alt fra drift til udvikling og projektfacilitering, betjening af centerledelse, direktion og politisk fagudvalg, undervisning, administration mm. Som leder er din opgave først og fremmest at guide og rådgive medarbejderne i det daglige og sætte strategisk retning for afdelingen.

Vær med til at sætte retning for fremtiden ældrepleje, sundhedsfremme og forebyggelse

Du vil blive en del af en nyetableret centerledelsesgruppe i Center for Sundhed og Omsorg, hvor det tværgående samarbejde og samspil vægtes højt – både i forhold til ledelse, sparring og drift.

I det nye center vil høj faglighed og det gode arbejdsmiljø hos medarbejderne være pejlemærkerne, og vi vil arbejde ud fra et værdibaseret ledelsesgrundlag, hvor du skal kunne lede gennem åbenhed og tillid.

Både ældreområdet og områderne for sundhedsfremme og forebyggelse er under rivende udvikling i disse år. Med en ny ældrelov og Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger ser vi ind i en spændende tid. I Center for Sundhed og Omsorg bliver vores opgave at få indsatsen og vores tilbud fremtidssikret, mens vi samtidig holder fast i det allervigtigste: Tryghed for borgerne, en høj faglighed og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne.

Om dig

Din faglige og uddannelsesmæssige baggrund og erfaring gør, at du besidder ledelses-, styrings-, og udviklingskompetencer, som sætter dig i stand til at sætte en tydelig ramme og retning og give relevant sparring til medarbejderne. Du har relevant erfaring indenfor sundheds- og ældreområderne. Du har gennemført en leder-videreuddannelse eller er indstillet på at gennemføre en sådan.

Hvem du er som person, er mindst lige så vigtigt for os som din baggrund og erfaring. Du har en anerkendende, åben og involverende ledelsesstil, er empatisk, tillidsfuld og har evnen til at være nærværende i en travl hverdag. Du kan understøtte dine medarbejdere uden at diktere – og du formår at skabe en god pionerånd og fællesskabsfølelse i vores nye afdeling.

Du vægter dialog og samarbejde højt. Du trives med at veksle mellem drifts- og udviklingsopgaver og kan se det vigtige i både de store linjer og løbende, daglige beslutninger, som gør, at medarbejderne kan løse deres opgaver, og vi sammen kan skabe resultater og gøre en forskel for borgerne.

Du har erfaring med at implementere politisk besluttede indsatser, følge op, afslutte samt evaluere projekter med anerkendt metode og brug af data. Endelig er du ansvarsbevidst og formår at ”holde styr på alle boldene”, herunder i forhold til en sikker budget- og økonomistyring.

Din opgaver bliver:

  • Du er daglig leder af medarbejderne i afdelingen, hvor du yder sparring og opfølgning til konsulenterne i løsning af deres opgaver, følger op på driften samt sikrer fremdrift i projekter mv.
  • Du har den faglige, operationelle ledelsesopgave og den personalerettede ledelse af medarbejderne i afdelingen og det medfølgende økonomiske ansvar herfor
  • Du samarbejder direkte med en medarbejder i en koordinatorfunktion
  • Du er en del af centerledelsen og arbejder tæt sammen med ledergruppen i Center for Sundhed og Omsorg
  • Du arbejder tæt sammen med centerchefen og leder på de strategiske linjer, der udstikkes via vores politiske fagudvalg samt centerchef og direktion

Du kan godt glæde dig

Vi er en flad, rummelig organisation med højt til loftet. Vi har en uhøjtidelig, om end professionel arbejdsform, hvor vi forsøger at udvikle os i fællesskab. Vi vægter faglighed højt, ligesom engagement, samarbejde, fleksibilitet og hverdagsinnovation er vigtige nøgleord for vores arbejde.

Bornholms Regionskommune ledes på basis af tre fælles værdier, som udspringer af, hvad god offentlig ledelse er: Vi vil borgerne og samarbejder med og involverer borgerne i løsningerne. Vi sætter retning, og kerneopgaven er et pejlemærke for alle. Og vi bedriver ledelse sammen gennem lydhørhed, tilgængelighed og dialog på og mellem alle niveauer. Ledelsesværdierne er fælles pejlemærker for alle vores ledere.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der indhentes referencer efter aftale.  
Kørekort til personbil er et krav.

Som leder er du ansat uden højeste tjenestetid.  

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

30-08-2024

Samtaletidspunkt

1. runde ansættelsessamtaler afholdes den 6. september 2024 og 2. runde den 16. september 2024. I forbindelse med anden samtale vil der indgå personlighedsprofil og en case.

Ansættelsesdato

01-11-2024

Kontaktperson

Centerchef for Sundhed og Omsorg
Louise Juel Pedersen, mail: [email protected] eller mobiltelefon 30 33 54 26.

Arbejdssted

Forebyggelse og Tværgående Koordinering
Helsevej 4, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Ledelse

I BRK har vi tre ledelsesværdier:

#Vi vil borgerne

#Vi sætter retning

#Vi leder sammen,

som er fælles pejlemærker for alle vores ledere.

Se ledelseskonceptet her

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Bornholm
Leder
Hovedstaden
Ledelse
Bornholm
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Hjemmeplejen Aakirkeby Øst

    Leder med sygeplejefaglig baggrund søges til Åkirkeby Øst hjemmepleje

    Fuldtid

    Nygade 42, 3720 Aakirkeby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Helsevej 5, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Munch Petersens Vej 8, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Bornholm
Leder
Hovedstaden
Ledelse
Bornholm
Ledelse
Hovedstaden