Leder du efter et studierelevant studiejob? Vi søger 1-2 studentermedhjælpere til Studieadministrationen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Vi søger 1-2 dygtige studentermedhjælpere, som med stort overblik, analytisk sans og en skarp pen, kan hjælpe os med sagsbehandling på dansk og engelsk (studienævnssager og eksamensklager), ad hoc-opgaver (fx analyser) og øvrige forefaldende opgaver.
Studieadministrationen er en afdeling i SAMF UDDANNELSE, som varetager studieadministrationen for bachelor -og kandidatuddannelserne. En del af de studieadministrative opgaver består i at betjene studiernes studienævn og supportere studieledelsen. Vi behandler blandt andet de studerendes ansøgninger om dispensation, merit og forhåndsgodkendelse og vi arbejder også med eksamensklager og øvrige juridiske og administrative opgaver.
Vores hverdag er præget af travlhed, samarbejde og en uformel omgangstone, og derfor skal du være udpræget holdspiller og klar til at give en hånd med, når behovet opstår.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er et krav, at du har mindst ét år tilbage af din uddannelse. Vi forventer, at du har et godt humør, at du er selvstændig og omhyggelig, og at du kan arbejde systematisk. Meget af vores kommunikation foregår på skrift, og derfor skal du også have et skarpt blik for at kommunikere præcist og forståeligt på skrift.
Som studentermedhjælper hos os får du både relevant erfaring på CV’et, ligesom du hurtigt får udvidet din berøringsflade særligt gennem sagsbehandlingsopgaverne. Derudover sørger vi for opgaverelevant opkvalificering gennem sidemandsoplæring og interne kurser efter behov, herunder i forvaltningsret.
Der vil være fleksible arbejdstider tilpasset dit studie, men udgangspunktet er 8 timer om ugen i gennemsnit, som gerne skal fordeles over 2-3 dage i ugens løb. I spidsbelastningsperioder kan der være brug for, at du går op i tid.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Afdelingsleder Trine Fenger [email protected] / 6550 2589 eller Fagkoordinator Karin Bruun, [email protected] / 6550 1089.
Praktisk information
Ansættelse vil som udgangspunkt ske for en periode af 1 år med start snarest muligt opstart og der er mulighed for forlængelse.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 12. september 2024 og samtaler forventes afholdt onsdag den 18. september 2024.
Tjenestestedet er Odense.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp er det en forudsætning, at den valgte kandidat er indskrevet som studerende på SDU.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir