1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

KU - FA - Kbh K

Leder for digitalisering i Uddannelser og Studerende på Københavns Universitet

Fuldtid

Permanent

Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2733122
|
Indrykket for 10 dage siden
Vil du være med til at sætte retning for den digitale transformation af uddannelsesområdet på landets største universitet? Er du en motiverende og relationsskabende leder, der kan skabe gode rammer for samarbejde og sikre resultater i en kompleks organisation? Og har du stærke kompetencer inden for digitalisering, forretningsmæssig styring af it-systemer, procesledelse, projektledelse og studieadministration? Så er du måske vores nye leder for digitalisering i Uddannelser & Studerende (US).

På Københavns Universitet (KU) er vi ved at udvikle en ny organisering af vores administration. Målet er bl.a. at sikre effektive fælles arbejdsgange til gavn for vores studerende, undervisere og samarbejdspartnere. I den forbindelse er vi i US i gang med at etablere et nyt samlet område for Digitalisering, Eksamen og Lokaler. Området vil bl.a. skulle stå for digitalisering og standardisering af processer på tværs af KU’s uddannelsesadministrationen, for sikring af en optimal skemaplanlægning og anvendelse af KU’s lokaler, for udvikling af fælles rammer for eksamensområdet på KU og for planlægningen og afviklingen af skriftlige stedprøver i KU’s eksamenshus.

Som vores nye leder i Digitalisering, Eksamen & Lokaler vil du få et særskilt fokus på digitalisering. KU er her i en rivende udvikling. I løbet af de kommende år skal vi bl.a., i samarbejde med landets øvrige universiteter, transformere de studerendes brugerrejse ved at udvikle og implementere et nyt studieadministrativt kernesystem (Nyt SIS). Derudover skal vi i forbindelse med KU’s administrationsreform optimere og standardisere alle uddannelsesadministrative processer, sikre en bedre udnyttelse af vores eksisterende digitale løsninger samt, i samspil med KU’s it-afdeling, forberede anskaffelse og implementering af nye. Du vil skulle stå for ledelsen af en enhed med medarbejdere, der er specialiserede inden for forretningsorienteret systemforvaltning, procesledelse og projektledelse, og som vil være drivende inden for den udvikling, KU skal igennem på uddannelsesområdet. Arbejdet vil blive udfoldet i et tæt samarbejde på både strategisk og operationelt niveau med KU’s it-afdeling, der har ansvar for universitetets samlede digitale transformation, og som varetager den tekniske systemforvaltning af KU’s it-systemer.

Der er tale om en spændende og krævende lederopgave, der skal udfoldes i en omskiftelig tid, og hvor organisationsforståelse, samarbejdskompetencer, evner til forandringsledelse og politisk tæft er afgørende for succes.

Krav og forventninger
Som leder i Digitalisering, Eksamen & Lokaler skal du kunne trives i en stor og kompleks politisk organisation, hvor der både skal være fokus på stabil drift og udvikling. Meget af arbejdet vil foregå i et tæt samarbejde med andre enheder i US, med KU’s it-afdeling og med KU’s tre kommende administrationscentre. Du skal derfor være god til at opbygge relationer og skabe samarbejde om fælles løsninger.

Vi forventer, at du er visionær, dynamisk, kan sætte retning, men også prioritere i en travl hverdag med mange udviklingsønsker og -forslag, og at du kan samle enhedens medarbejdere og interessenter i KU’s fortsatte stræben på at digitalisere og effektivisere KU’s uddannelsesadministration og styrke de studerendes brugerrejse.

Vi lægger vægt på følgende faglige kvalifikationer:

  • Relevant kandidatuddannelse og gerne suppleret med efter-/videreuddannelse inden for f.eks. offentlig ledelse, personaleledelse, strategisk ledelse
  • Indsigt i digitalisering, digital transformation, procesledelse, forretningsdelen af systemforvaltning og projektledelse
  • Viden om uddannelsesverdenen
  • Kendskab til administrative processer på universitetsområdet
  • Erfaring fra ansættelse og dokumenteret evne til at opnå resultater i en større politisk styret organisation præget af stor faglighed og indgående kendskab til de organisatoriske processer heri
  • Erfaring med at drive og forankre forandringsprocesser og skabelse af faglige fællesskaber/korpsånd/samarbejdende teams
  • Forudgående ledelseserfaring er en fordel, men ikke et krav
Vi lægger vægt på følgende personlige kvalifikationer:

  • Lyst og evne til personaleledelse er afgørende
  • Evne til at skabe relationer og samarbejde med mange forskellige faggrupper og kulturer
  • Evne til at fungere som kompetent sparringspartner for medarbejdere og ledelseskollegaer på tværs af KU
  • Evne til at sætte en strategisk retning, tænke visionært og inspirere en gruppe af fagligt kompetente og engagerede medarbejdere
  • Evne til at prioritere i en travl hverdag med mange ønsker og forventninger
  • Gode kommunikative egenskaber
  • Politisk tæft og forståelse for komplekse og politisk styrede organisationer
  • Empatisk og tillidsbaseret tilgang til (sam)arbejdet, medarbejdere og kolleger
Du får reference til områdechefen for Digitalisering, Eksamen og Lokaler og kommer til at indgå i områdets ledelsesteam, der udover områdechefen består af tre ledere. Derudover kommer du til at indgå i US’ udvidede ledelsesteam.

Yderligere oplysninger om stillingen
Du kan læse mere om US på https://us.ku.dk

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechefen for Digitalisering, Eksamen og Lokaler, Stefan Nordgaard på tlf.: 35333614 eller [email protected].

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Du kan forhandle tillæg, afhængigt af dine kompetencer og erfaring.

Stillingen er på fuld tid med forventet tiltrædelse 1. februar 2025 eller snarest muligt.

Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en elektronisk ansøgning bilagt CV og eksamensbevis via Jobportalen på universitetets hjemmeside (tryk på linket "Søg stillingen" nederst i opslaget), så den er os i hænde senest den 4. november 2024.

Første samtalerunde finder sted i uge 46 og anden samtalerunde i uge 47.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
København
Leder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Heibergskolen

    Nærværende souschef til Heibergskolen

    Fuldtid

    Randersgade 10, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger en souschef med start den 1. januar 2025, som vil indgå i ledelsesteamet og i skolens samlede personalegruppe med egne stærke faglige, relationelle og ledelsesmæssige kompetencer. Sammen skab... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Grækenlandsvej 76, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job