1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Viborg
UDLØBET

Flyvestation Karup

Leder for administrationselementet i sektionen for Erhvervsrettet konstabeluddannelse ved Hærkommandoen

Fuldtid

Permanent

Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2664823
|
Indrykket for 101 dage siden
Vil du være med til at nytænke, kvalitetssikre og organisere uddannelsesplanlægningen for den erhvervsrettede konstabeluddannelse for Hærens konstabler i kamptropperne? Motiveres du af ledelse af uddannelsesvejledere og tværfagligt samarbejde med mange interessenter?

Så har vi stillingen til dig!


Om os

Sektionen for Erhvervsrettet Konstabeluddannelse (EKU) er en del af Hærkommandoen, hvor vores primære opgave er at implementere tiltag for hærens konstabler, så de kan opnå status som faglærte soldater og derved erhverve sig et fagbevis.

I øjeblikket gennemføres uddannelsen ved Hærens fire kamptropsregimenter på fem forskellige kaserner. Med det nye forsvarsforlig vil uddannelsen blive udbredt til hele hæren i 2026. Vi er derfor i færd med at ansætte en række nye medarbejdere der skal hjælpe os og hæren med at udvikle og implementere den nye EKU samtidig med, at vi fortsætter ordningen for de soldater, der allerede er i gang med at blive faglærte soldater.

Vi består på nuværende tidspunkt af 20+ dygtige og dedikerede militære og civile ansatte, der har base i Karup og på de fem tjenestesteder ved kamptropperne og snart ved alle enheder i Hæren.
Vi bestræber os på at møde de mange og varierede opgaver med høj faglighed, engagement, godt humør og en uformel omgangstone.

Dele af uddannelsen udvikles, implementeres og gennemføres i samarbejde med civile erhvervsskoler. Uddannelsen bliver sluttelig en formel anerkendt erhvervsrettet uddannelse, der er studie- og erhvervskompetencegivende både inden- og uden for Forsvaret.


Om stillingen

Du er ansvarlig for EKU Studieadministrationselementet og for dets opgaveløsninger. Du er den nærmeste foresatte for to militære og en civil medarbejder, som arbejder med drift og udvikling af sektionens studie- og uddannelsesadministration. Desuden leverer elementet støtte til sekretariatsarbejde og kommunikation – og ad hoc støtte til Hærkommandoens G7.

Du har mulighed for at få stor indflydelse på elementets opgaveløsning og din egen stillings indhold og opgaver.

Du bliver en del af projektets ledelsesteam og referer til Sektionschefen
Stillingen stiller krav omstillingsparathed, evner for samarbejde civilt såvel som militært samt åbenhed for forskellige løsningsmuligheder i den samlede opgaveløsning.

Dine hovedopgaver består af:
• Deltagelse i øvrig samlede udvikling af EKU projektet.
• Studie- og uddannelsesadministrativ rådgivning af EKU ledelsesteam.
• Dialog og koordination med civile samarbejdspartnere omkring studie- og uddannelsesadministration.
• Dialog og koordination med militære samarbejdspartnere omkring studie- og uddannelsesadministration.
• Ansvarlig for interne administrative processer ved sektionen.
• Bidrager og støtter chefen i relevante sager vedr. EKU.
• Støtter efter nærmere aftale EKU sektionen med andre uddannelsesrelaterede opgaver.

Din daglige arbejdsgang er som udgangspunkt ved Hærkommandoen i Karup med mulighed for hjemmearbejdsdage. Det er dog muligt at aftale et fast arbejdssted på en af hærens andre kaserner rundt om i landet.

Du skal forvente et antal rejsedage i forbindelse med besøg og koordinering af uddannelsen ved de forskellige enheder rundt om i landet, såvel som ved øvrige militære myndigheder og civile erhvervsskoler.

Om dig

Vi forestiller os, at du har uddannet dig inden for læring eller uddannelse, og har en generel bred forståelse for uddannelsesområdet. Du er motiveret for at være en del af et udviklingsprojekt, og har forståelse for de udfordringer det medfører at være en del af et nyskabende pionérprojekt, hvor forskellige fagligheder skal arbejde sammen.

Som person finder du det naturligt at:
• Indgå relationer og samarbejde med andre mennesker, da stillingen indeholder et stort tværfagligt samarbejde
• Have øje for det hele menneske med åbenhed, nysgerrighed og empati
• Tilpasse dig situationen og de forandringer, der måtte opstå i forbindelse med et nyt projekt, samt gå selvstændigt, struktureret og initiativrigt til de opgaver, der ligger i stillingen, og til de opgaver, som måtte opstå undervejs i udviklingen

Kan du også byde ind med hele eller dele af disse erfaringer, vil det være en fordel:
• Erfaring med sagsbehandling og opgaveløsning ved en af Forsvarets uddannelsesmyndigheder.
• Erfaring med anvendelse af administrative systemer ved Forsvaret.
• Offentlig forvaltning og administration ved samarbejde med eksterne leverandører.
• Viden om erhvervsuddannelser (EUD)
• Grundlæggende forståelse for sammenhængen mellem hærens uddannelser og civile uddannelser

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er indplaceret i løngruppe 3.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du at høre mere om stillingen kan du kontakte chefen for EKU sektionen: Oberstløjtnant René Fjeldgård Pedersen, [email protected] eller på telefon 4132 0292.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.

Ansøgningsfristen er den 11. august 2024 og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter.

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter, for militære ansøgere evt. FOKUS bedømmelse, eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HÆRKOMMANDOEN
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup. Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Midtjylland
Leder
Viborg
Offentlig administration
Midtjylland
Offentlig administration
Viborg

Andre job der minder om dette

    Flyvestation Karup

    Leder til Forsvarets Kontrolcentral

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Prinsens Alle 2, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Rørsangervej 3A, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job