SuperBrugsen i Oksbøl søger salgsleder til frugt & grønt.
SuperBrugsen i Oksbøl er en del af den selvstændige brugsforening; Oksbøl og Omegns Brugsforening der udover SuperBrugsen i Oksbøl driver; 2 OK benzin anlæg, en OK vaskehal, FDB møbelshop, flere onlineplatform og en lang række udlejningsejendomme til både erhverv og privat. SuperBrugsen i Oksbøl har de seneste år været igennem en stor modernisering og er netop i gang med at fuldende ombygning af forområde, bageriudsalg, modernistering af bageriproduktion samt udvidelse af slagter og delikatesse. Med et salgsareal på 1600 m2 vil SuperBrugsen i Oksbøl nu fremstå som en af kædens allerflotteste butikker der rummer alle tænkelige profilområder.
Vil du være med til at løfte og udvikle frugt & grønt/ferskvare afdelingen til nye højder?
Du bliver en del af et fantastisk food hold bestående af 1 ferskvareleder, 2 ledertrainees og DIG som kommende frugt & grønt-leder samt en række eltids/service -medarbejdere, alle sammen ledet af butikkens souschef.
Vi vil være kendt for områdets lækreste frugt & grønt, med fuld fokus på kvatlitet og friskhed, vilje til salg og inspriation. Derfor vil din rolle sammen med resten af teamet være at sikre at kunderne altid møder en inspirerende afdeling helt i top.
SuperBrugsen i Oksbøl er dybt lokalt forankret og vi er byens og oplandet madbutik. Vi er i alt 60 dygtige medarbejdere, der trives i en butik med masser af dynamik, vilje til salg og som hver dag arbejder benhårdt på at gøre vores allerbedste for vores mange trofaste loyale kunder og de rigtig mange turister der besøger området i de mange sæsonner.
Vi tilbyder:
Et job med udviklingsmuligheder
Stor frihed, til at præge din egen hverdag.
Gode kollegaer, som sætter trivsel højt
Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
Fleksibel lønpakke
Løbende uddannelse i jobbet via Coops intensive uddannelsesprogrammer
Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser
Opgaver
I samarbejde med dine kollegaer skal du sikre at afdelingen, altid fremstår indbydende, salgsparat som afspejler vilje til salg. De væsentligste opgaver er bl.a:
Sætte kunden i fokus og yde den service der skal til
Varebestilling og salgsopfølgning, herunder budgetter.
Vareopfyldning og avisudstillinger
Sikre høj servicegrad og at varerne altid er 100% i orden
Sikre friskhed og kvalitet
Egenkontrol
Vi forventer, at du:
Er pligtopfyldende samt stabil
ejer, koordinerer og udvikler afdelingens salg og indtjening
går forrest og tager ansvar
arbejder rationelt og har ordenssans
kan arbejde selvstændigt, og har lyst til at arbejde på tværs af butikken
har let til grin og besidder et smittende positivt humør
Som leder vil du blive målt på dine resultater og på trivslen i din afdeling.
Spørg løs, hvis du vil med på holdet - så vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
uddeler Jimmi Thomsen på tlf: 20479591
souschef Kristina Kirkeby på tlf. 42330271
Er du vores nye leder i Frugt & Grønt, så tøv ikke med at sende din ansøgning via "Søg job", for vi behandler ansøgninger løbende. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat. Ansøgelsesfrist 11. marts 2025.
I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount samt Coop.dk. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir