Vil du være med til at spille en afgørende rolle i forsyningen af livsvigtige vacciner til hele Danmark? Kom med os på denne vigtige rejse, hvor du vil gøre en reel forskel i samfundet ved at sikre, at vacciner når frem til dem, som har mest brug for dem.
Jobbets indhold
Pakkeri- og Lagerafsnittet består af to separate men tæt samarbejdende teams. Pakkeriet håndterer varemodtagelse, lagerhold og forsendelser af humane- og veterinære vacciner i overensstemmelse med GDP-reglerne (Good Distribution Practice). Vi pakker og forsender til alle landets læger, apoteker, sygehuse, dyrlæger m.v. på bl.a. vacciner der indgår i børnevaccinationsprogrammet, rejsevacciner og veterinære vacciner.
Lagerafsnittet varetager varemodtagelse, lagerhold og interne transportopgaver samt prøve- og postbetjening.
Som leder skal du sikre, at vores forsyningskæde opretholder de højeste standarder for kvalitet og overholdelse af regler og bestemmelser inden for GDP. Din daglige ledelsesopgave bliver alsidig og kræver tværfagligt overblik samt evnen til at udvikle og nytænke arbejdsprocesser.
Dine primære arbejdsopgaver:
Du vil indgå i et ledelsesteam bestående af dygtige og engagerede ledere. I ledelsesteamet har vi bl.a. stor fokus på høj faglig kvalitet, kompetenceudvikling og arbejdsglæde. Vi vægter samarbejde og fleksibilitet højt og har en åben og uformel tone, hvor der er plads til humor med et glimt i øjet.
Din baggrund
For at få succes i stillingen er det afgørende, at du har en kombination af erfaring og personlige egenskaber. Du skal derfor have erfaring som personaleleder samt kunne balancere empati og rummelighed med beslutsomhed og have interesse i menneskelig adfærd.
Du har gerne en videregående uddannelse og erfaring i at arbejde med logistiske opgaver.
Derudover ser vi gerne, at du:
Sådan er dit kommende team
Du vil blive leder for et dygtigt og dedikeret team bestående af 14 medarbejdere.
Alle arbejder målrettet mod fælles mål og ansvarlighedsfølelsen er høj. Vi stiller store krav til ordentlighed i arbejdet, hvilket sikrer høj kvalitet og præcision i alt, hvad vi foretager os. Vi er alle nysgerrige for at lære nyt, og deltager løbende i kursus og uddannelsesforløb.
Vi værdsætter en stærk samarbejdskultur, hvor vi støtter hinanden og løser opgaver i fællesskab.
Vi tilbyder dig
SSI er en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver. Du bliver derfor en del af en organisation med 900 medarbejdere, der løfter meningsfulde opgaver, som styrker menneskers og dyrs sundhed gennem forskning og beredskab.
Du får mulighed for en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause, flekstidsaftale samt mulighed for hjemmearbejde afhængigt af arbejdsopgaver og fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse.
På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution. SSI er placeret centralt beliggende i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.
Lyder jobbet som noget for dig?
Send os dit CV og ansøgning. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 45 og 2. samtaler i uge 46.
Indkaldes du til 2. samtale skal du forvente, at der vil forekomme personlighedstest forud.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen kan du kontakte mig, sektionsleder Flemming Larsen på mail: [email protected] eller telefon 3268 3554. Du kan læse mere om, hvordan du ansøger og rekrutteringsforløbet på Job på SSI.
Dine ansættelsesvilkår
Er du den rigtige kandidat til stillingen, så ringer vi til dig snarest efter ansøgningsfristens udløb.
Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund bliver du ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikernes Centralorganisation.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir