1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Assens
Nyt job

Assens Kommune - Børnesundhed

Leder til Børnesundhed i Assens Kommune

Fuldtid

Permanent

Rådhus Allé 5, 5610 Assens, Danmark

SE PÅ KORT
Assens kommune
ID: 2834472
|
Indrykket i dag
Er du fagligt velfunderet, nærværende og udviklingsorienteret? Og vil du være med til at fremme sundhed for børn og unge i samarbejde med medarbejdere og samarbejdsparter? Så har vi et spændende job til dig!

Da Hanne fratræder efter mange gode år i Assens Kommune, søger vi en ny dygtig leder til vores Børnesundhedsområde.

Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse 1. maj 2025.

Børnesundhed

Børnesundhed er en del af afdelingen PPR og Sundhedsfremme, som også omfatter PPR, Sundhedskonsulenter og Tandplejen.

Vi hører under området Uddannelse, Børn og Familie i Assens Kommune.

Medarbejderne i Børnesundhed arbejder tværfagligt med PPR og Sundhedsfremme i Fælles Forebyggelsesteams, der er områdeopdelt i Nord, Syd, Øst og Vest.

Som leder af Børnesundhed får du ansvaret for den daglige ledelse af de to afdelinger:

  • Det Ergo- og Fysioterapeutiske Børneteam
  • Sundhedsplejen

Det Ergo- og Fysioterapeutiske Børneteam

Det Ergo- og Fysioterapeutiske Børneteam består af tre ergoterapeuter og fem fysioterapeuter.

Derudover er der gennem hele året ergo- og fysioterapeutstuderende fra UCL, og de er dermed en stor del af hverdagen.

Der er kontor og træningslokaler i Tommerup.

Målgruppen for indsatser er børn i normalområdet mellem 0-18 år, der har motoriske og/eller sansemæssige udfordringer i forskellig grad.

Teamet varetager træning, forebyggende og konsultative opgaver i form af bl.a.:

  • genoptræningsplaner og træning af børn med funktionsnedsættelser
  • test og undersøgelser
  • råd og vejledning til forældre og personale
  • oplæg for forældre, besøg i legestuer og børnehaver
  • motorikhold mm.

Sundhedsplejen

Sundhedsplejen består af 16 sundhedsplejersker, som har kontor i hhv. Tommerup og Assens.

Sundhedsplejen samarbejder med familier, børn og unge i kommunen og støtter til en sund opvækst.

Der er bred samarbejdsflade med kommunens aktører og andre parter ift. at understøtte familiens fysiske, mentale og sociale sundhed.

Sundhedsplejen foretager hjemmebesøg i forbindelse med graviditet og fødsel, tilbyder skoleundersøgelser på forskellige klassetrin, etablerer gruppeforløb til flere forskellige målgrupper, afholder forældreforberedelse og babycafé, etablerer forældregrupper i graviditeten m.m., og derudover indgår i de individuelle sager omkring børn og familier.

Begge afdelinger arbejder selvtilrettelæggende og er i det daglige arbejde udekørende i hele Assens Kommune.

Ledelsesopgaven

Du får personale- og budgetmæssigt ansvar for den daglige ledelse af de to afdelinger – i alt 24 medarbejdere fordelt på tre faggrupper.

Du vil som leder for Børnesundhed referere til chefen for PPR og Sundhedsfremme, og du har kontor på Assens Rådhus.

Du skal koordinere tiltag, sætte en tydelig faglig retning og gennem stærk faglig og transparent ledelse sikre, at der er sammenhæng mellem og forståelse for kommunens overordnede strategier og vores daglige arbejde.

Du skal sikre et miljø, hvor vi gennem sparring og udvikling hele tiden tilpasser praksis til det sundhedsfremmende og forebyggende.

Du skal gennem tydelig ledelse, relationel koordinering og dialog skabe gode rammer for det stærke arbejdsfællesskab og det gode arbejdsmiljø samt prioritering af og sparring omkring opgaver.

Du deltager i forskellige samarbejdsfora inden for de faglige områder – både internt i kommunen og med eksterne samarbejdsparter.

Du indgår i lederteam med teamleder fra PPR samt ledelse fra Tandplejen i jævnlige møder for sammen at skabe stærk udvikling og sammenhæng mellem og i afdelingerne.

Assens Kommunes ledelsesgrundlag danner rammen for, hvordan vi arbejder med ledelse. Se mere på www.assens.dk.

Din profil

Du er uddannet sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut – eller har anden sundhedsfaglig relevant uddannelse. Du har ledelseserfaring og måske en formel lederuddannelse.

Vi forventer, at du:

  • er tydelig i din ledelse, sætter retning og sikrer stærk og stabil drift i samarbejde med medarbejdere, MED, øvrig ledelse og samarbejdsparter
  • har budget- og administrativ indsigt og gerne erfaring med arbejdet i en kommunal forvaltning
  • har erfaring med det brede samarbejde med mange aktører
  • prioriterer dit ledelsesfokus mellem to afdelinger med forståelse for forskellige opgaver og behov
  • er optaget af at bringe kompetencer og faglighed i spil
  • analyserer og reflekterer – og ser sammenhænge og helheder

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er udadvendt, relationel og stærk i kommunikationen – og smitter andre med din positive energi
  • har blik for både den enkelte og for fællesskabet
  • bevarer overblikket og er tydelig – også i pressede situationer med mange opgaver
  • leder med tillid og er nysgerrig og udviklingsorienteret
  • har blik for at vurdere, hvornår der er brug for handling, og hvornår der er brug for eftertænksomhed
  • træder ind i forskellige arenaer med respekt, tillid og en god portion humor

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for PPR og Sundhedsfremme, Lone Boas, på telefon 51 17 21 33.

Ansøgningsfristen er den 3. marts 2025.

Første samtalerunde finder sted 12. marts 2025, og anden samtale forventes afholdt 20. marts. 

Mellem de to samtaler vil du få udarbejdet en personprofil og få en personlig tilbagemeldingen.

Flyt til Vestfyn

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Syddanmark
Leder
Assens
Undervisning og pædagogik
Syddanmark
Undervisning og pædagogik
Assens

Andre job der minder om dette

    Glamsbjerg Børnehave

    Pædagog eller pædagogisk assistent 32-37 timer ugentligt

    Fuldtid

    Krengerupvej 44, 5620 Glamsbjerg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Pilehaven 75, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Ligger små børns trivsel, leg og udvikling dig på sinde? Vil du åbne dit hjem for en lille håndfuld skønne børn og være et dagligt og trygt omdrejningspunkt i deres hverdag? Ønsker du et job, hvor du ... Læs mere
    Assens kommune
    Assens kommune

    Fuldtid

    Willemoesgade 2B, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Er du nysgerrig af natur og optaget af, hvad der sker i litteraturen, kulturen og i samfundet generelt? Og vil du være med til at udvikle biblioteksvæsnet i Assens Kommune? Så har vi et spændende job ... Læs mere
    Assens kommune

    Fuldtid

    Fredensvej 25, 5620 Glamsbjerg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job