Brylle Landsbyordning bestående af skole, SFO, gårdbørnehave og -vuggestue søger en landsbyordningsleder, som brænder for fællesskabet i vores skønne landsbyordning.
Brylle Landsbyordning ligger i Assens Kommune på grænsen til Odense i et naturskønt område. Vi har ikke mindre end tre skove rundt om skolen. Gårdbørnehavens grund er 1 km. lang, hvis man går hele vejen rundt – det siger lidt om de rammer, som du kommer til at arbejde i.
Landsbyordningen består af to matrikler. Brylle Skole har 126 elever fordelt på klassetrin fra 0. - 6. klasse og en SFO, som elever fra 0. - 3. klasse benytter. Agerholm er vores vuggestue og gårdbørnehave med børn i alderen 0 - 6 år. Tilsammen er der knapt 40 medarbejdere tilknyttet Brylle Landsbyordning.
Vores to matrikler smelter sammen ved en gåtur gennem vores hyggelige ”fællesskov”, hvor vi mødes på tværs af aldersgrupper.
Vi er faktisk rigtig stolte af vores fællesskab, hvor den røde tråd giver vores børn og forældre en tryg overgang fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Det fællesskab vil vi gerne styrke endnu mere sammen med dig som vores nye leder af landsbyordningen.
Vi har et ønske om at skabe et ledelsesteam, der sammen med vores dygtige og engagerede medarbejdere skaber den bedste udgave af vores landsbyordning. Vi vægter samarbejdet højt og tror på, at en åben og tæt dialog er bærende for et godt forældresamarbejde. Samtidig vægter vi nærvær, omsorg, anerkendelse og engagement for både det enkelte barn og for fællesskabet.
Vi er klar til at byde dig velkommen i en landsbyordning, hvor du har en unik mulighed for at være medskaber af ét samlet fagligt stærkt fællesskab.
Du er den helt rigtige for os, hvis du trives med at engagere dig i et stærkt lokalt fællesskab, hvor teamsamarbejde er i højsæde.
Du bliver en del af et ledelsesteam, som består af leder for landsbyordningen (dig) og den pædagogiske afdelingsleder for SFO, børnehave og vuggestue. Du vil derfor blive en afgørende medspiller i et ledelsesteam, hvor kerneværdierne er gensidig respekt, høj faglighed og vidensdeling.
Som landsbyordningsleder vil du være med til at videreudvikle den pædagogiske praksis samt definere, dagsordensætte og udvikle landsbyordningens profil – både på kort og på lang sigt.
Du skal have blik for hele landsbyordningen, da du bliver overordnet leder for skole såvel som dagtilbud. Du skal kunne se dig selv som en naturlig del af hverdagen og nyde tiden med både praktiske, pædagogiske og administrative opgaver.
Det er vigtigt, at du befinder dig godt i arbejdet med at give faglig sparring og vejledning, gå forrest og danne følgeskab. Samtidig skal du evne at understøtte lærernes og pædagogernes arbejde ”hands on” via rammesætning, kvalificering og videreudvikling. Derfor skal du være drevet af et brændende ønske om høj faglig kvalitet i det pædagogiske arbejde, have et stærkt pædagogisk værdisæt og kunne bevæge dig fleksibelt mellem alle vores enheder.
Du formår at være synlig og tilgængelig for både forældre, børn og personale, og du er god til at samarbejde, samskabe og begejstre i dit arbejde som leder. Desuden har du blik for og respekt for alle medarbejderes kompetencer ift. understøttelse af det enkelte barns udvikling, udvikling af fællesskaber og ikke mindst meningsgivende læringsmiljøer.
Vi ønsker en Landsbyordningen for ALLE børn i distriktet, både fagligt stærke børn og dem, som har brug for en kærlig hånd i ryggen.
Du er uddannet lærer, er fagligt velfunderet og har erfaring med skoleområdet.
Derudover kunne vi godt tænke os, at du:
Stillingen er med tiltrædelse den 1. november 2024.
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.
Hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte konstitueret landsbyordningsleder, Karin Nedergaard Christiansen, på tlf. 20 43 83 89, eller chef for Dagtilbud og Skole, Espen Fossar Andersen på tlf. 20 13 09 77.
Du kan også besøge vores hjemmeside eller Facebookside, hvor du kan se billeder fra vores hverdag, læse meget mere om os og se, hvem der kan blive dine nye kollegaer.
Torsdag den 12. september: Ansøgningsfrist
Fredag den 13. september: Ansættelsesudvalget udvælger kandidater til samtale, som får besked samme dag.
Tirsdag den 17. september: Første samtalerunde
Torsdag den 26. september: Anden samtalerunde. Der vil blive stillet en relevant case i forbindelse med 2. samtale.
Som led i rekrutteringsprocessen foretages der mellem første og anden samtale en personprofilanalyse med efterfølgende personlig tilbagemelding af vores HR-afdeling.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir