1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Bispebjerg Hospital

Leder til Center for Translationel Forskning ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Fuldtid

Permanent

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2654415
|
Indrykket for 70 dage siden
Center for Translationel Forskning (CTF) ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH) søger en dygtig leder til at styrke det tværfaglige forskningsmiljø på hospitalet og videreudvikle centrets aktiviteter. Vi søger en visionær leder, der vil være en central figur i at igangsætte forskningssamarbejder og fremme translationel forskning på hospitalet.

Du vil blive en del af et ledelsesteam bestående af dig selv og lederen af CTF-laboratoriet. Sammen skal I bidrage til at udvikle og styrke centrets mission om at være kernen for et stærkt tværfagligt forskningsmiljø, som forbinder grundforskning og klinisk forskning til gavn for patienterne. Udover ledelsesteamet er der ansat to laboratorieforskere og en kommunikationsmedarbejder til at understøtte den tværfaglige forskning og videndeling på BFH.

CTF holder til i den nye forsknings- og logistik-bygning på Bispebjerg matriklen. Centeret råder over biokemisk/molekylærbiologisk-laboratorium, lokaler til patientundersøgelser, testfaciliteter samt kontorer og mødelokaler.

CTF er organisatorisk en del af Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA), og som centerleder refererer du derfor til afdelingsledelsen i KBA. Den daglige ledelse af og aktivitet i centeret foregår ligeledes med inspiration fra en styregruppe, som repræsenterer hospitalernes forskningsaktive afdelinger.

Opgaver:

Som leder af CTF bliver du ansvarlig for en stor og spændende opgaveportefølje, som blandt andet omfatter initiering og koordination af forskningsmæssigt samarbejde på tværs af hospitalets afdelinger og eksterne samarbejdspartnere. Dertil vil opgaverne indebærer ledelse af nybyggede faciliteter til klinisk forskning med laboratorium og mødelokaler, samt opbygning og styrkelse af et stærkt forskningsmiljø i og omkring centeret og koordinering af uddannelsesmæssige aktiviteter. Foruden dette, vil du skulle bidrage til og arbejde med at:

  • Styrke hospitalets tværgående translationelle forskning ved at understøtte hospitalets kliniske forskningsaktivitet og øge samarbejdet mellem hospitalets afdelinger
  • Initiere og videreføre egne forskningsaktiviteter samt koordinere det forskningsmæssige samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
  • Bidrage til at opnåede forskningsresultater omsættes til klinisk praksis
  • Bidrage til tværgående uddannelsesaktiviteter inden for forskning
  • Bidrage til at tegne hospitalets profil som et stærkt universitetshospital
  • Bidrage til fundraising til tværfaglige samarbejdsprojekter
Faglige kvalifikationer:

Den ideelle kandidat har dokumenterbar forskningserfaring, laboratorieledelse, forskningsledelse og personaleledelse. Derudover ser vi gerne, at du har:

  • En sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse - herunder som læge
  • Opnået Ph.d. eller Dr.med.-grad
  • Teoretisk og praktisk erfaring med klinisk forskning og evt. laboratoriearbejde, herunder kvalitetssikring
  • Høj forskningserfaring (publikationer, vejledning og fondsbevillinger) på lektor eller professorniveau
Personlige egenskaber:

Som menneske og leder lægger vi vægt på, at du:

  • Besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Evner at arbejde selvstændigt og systematisk på et højt fagligt niveau
  • Evner at sætte retning for et relativt nyetableret forskningscenter
  • Evner at udføre egen forskning på højt niveau
  • Evner at inspirere og skabe begejstring for forskning blandt yngre forskere
  • Kan skabe synergi mellem forskellige fag og faggrupper
Om os:

Center for Translational Forskning er et tværfagligt forsknings- og videnscenter, som er omdrejningspunktet i et stærkt og dynamisk forskningsmiljø, som går på tværs af medicinske specialer og forskningsenheder og er fysisk beliggende på Bispebjerg Hospital.

Center for Translationel Forskning er dedikeret til at stimulere forskningsmiljøerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med det formål at bevare og udbygge hospitalets position som en af spydspidserne inden for forskning. Center for Translationel Forskning skal være kernen i et stærkt translationelt forskningsmiljø tæt på – og til gavn for – patienterne.

BFH har en lang forskningstradition og huser mange aktive forskningsgrupper. Hospitalet har et meget stort indtag af akutte patienter, og det hører til CTF`s opgave at fremme en øget forskningsaktivitet i relation til disse patienter, bl.a. ved at deltage aktivt i organisationen af Bispebjerg Akut-Cohorte (BAC).

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte cheflæge på Klinisk Biokemisk afdeling Jens Hannibal på telefon: 5154 0169 eller lægefaglig vicedirektør Kirsten Wisborg på telefon: 5090 7215. Du kan læse mere om Center for Translationel forskning og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital på www.bispebjerghospital.dk, https://www.frederiksberghospital.dk og www.CTF.dk

Forventet tiltrædelse: 1. oktober 2024

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter aftale med forhandlingsberettigede organisation og efter gældende overenskomst. Vi er fleksible med hensyn til arbejdstid, men stillingen vil minimum kræve en 50 procent ansættelse.

Ansøgning med kopi af relevante bilag fremsendes via linket i højre side.

Ansøgningsfrist: den 4. august 2024, kl. 23.59.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
København
Leder
Hovedstaden
Centerleder
København
Centerleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigspolitiet, Politihistorisk Museum

    Museumsleder søges til Politimuseet på Nørrebro i København

    Fuldtid

    Fælledvej 20, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Natalie Zahles Vej 9, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vi er en velfungerende skole med høj elevtrivsel og fine faglige resultater. Vi har ca. 500 dejlige elever og 65 velududdannede og dedikerede medarbejdere. Vi søger en leder, der vil arbejde for en hø... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job