1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Albertslund
Nyt job

Fødevarestyrelsen

Leder til data og machine learning i Fødevarestyrelsen

Fuldtid

Permanent

Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2838312
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du have en central rolle i Fødevarestyrelsens arbejde med data? Har du stærke ledelseskompetencer? Er du god til at lytte og derefter træffe beslutninger?

Fødevarernes vej fra jord til bord bugner af data, som skal bruges i Fødevarestyrelsens arbejde for at sikre en bæredygtig fødevareproduktion med fokus på sunde dyr og mennesker. Arbejdet med data udgør et væsentligt fundament for at understøtte og forbedre styrelsens kerneforretning og den enkelte medarbejders opgaveløsning – både ift. gennemførelse af kontroller, ledelsesinformation og politisk betjening. 

Vi har brug for en leder, som kan understøtte Fødevarestyrelsens drift og løbende prioritering af arbejdet med data. Har du lyst til at kombinere dine lederegenskaber og din dataforståelse og være med til at skabe værdi af de mange forskellige data på Fødevarestyrelsens område, så er dette jobbet for dig. Er du skarp på ledelse, men knap så rutineret på data, så hører vi også gerne fra dig. Du behøver altså ikke at kunne kode, men du skal have – eller være indstillet på at få – en dybdegående forståelse for data og dataarkitektur.

Om stillingen 
Du bliver sektionsleder for et team fuld af skarpe dataeksperter med stor faglig indsigt i forretningen, der arbejder med programmering, modellering, rapportering, rådgivning og machine learning. Din rolle bliver blandt andet: 
-    at sikre en løbende prioritering og drift af de dataopgaver, som der er en meget stor efterspørgsel på. 
-    at understøtte Fødevarestyrelsens prioritering af dataudviklingsopgaver på tværs af styrelsen, så vi løser de opgaver, som giver størst værdi.
-    at sikre dokumentation af arbejdsgange og efterlevelse af processer.
-    implementere og håndhæve standarder og retningslinjer for datacompliance, der sikrer en høj integritet på tværs af dataområdet. 
-    at være med til at udvikle og sikre fremtidens kobling mellem vores datawarehouse og forretningens behov for information, når det kommer til behandling, forædling og visualisering af data.
-    at lede specialister, herunder at balancere faglig stolthed med rollen som embedsmand.

I datateamet er der 22 medarbejdere, hvoraf 16 arbejder med BI/DW og 6 arbejder med machine learning (ML). I tæt samarbejde med enhedens anden sektion – Team forretningsanalyse – bistår teamet med at udvikle dataløsninger til rapportering og rådgivning til udbredelse af ny teknologi og smartere måder at bruge data på tværs af Fødevarestyrelsens kerneområder.

Du er med til at sætte retningen for dataområdet i Fødevarestyrelsen, hvor du sikrer, at 
retningen er kendt og efterleves – både i teamet og i organisationen. Du har den overordnede personaleledelse af dataområdet og er ansvarlig for udvikling af området både fagligt og organisatorisk. 

Du vil indgå i et lederteam, hvor vi dyrker fælles sparring og ser hele enhedens kurs og trivsel som et fælles ansvarsliggende. 

Om dig 
Som leder er du synlig i dagligdagen, og du har en åben og tillidsbaseret ledelsesstil. Du er tydelig på dine krav og forventninger til den enkelte medarbejder – og du har fokus på at være nærværende og følge op på den konkrete opgaveløsning. 

Du navigerer erfarent i at lede til siden og opad, såvel som at lede i en med-ledende organisation. Du jonglerer sikkert med mange forskellige dagsordner og kan samarbejde på kryds og tværs af styrelsen. Du har erfaring med ledelse både i forhold til det strategiske niveau og i forhold til specialister, og du ser muligheder i dine medarbejdere og formår at udnytte deres forcer. Du forstår at balancere mellem mange organisatoriske og faglige hensyn – med blik for at kunne levere høj kvalitet på den korte bane, uden at miste det langsigtede fokus. 

Som person er du drevet af at gøre en forskel gennem at sikre en god arbejdsdag gennem sikker drift, udfordre vanetænkning og finde løsninger på nye udfordringer. Det indebærer blandt andet, at du er proaktiv, initiativrig og lyttende, og at du formår at skabe gode relationer internt i enheden såvel som på tværs af styrelsen. 

Alt i alt, så lægger vi vægt på, at du har/er:
•    ledelseserfaring og stærke ledelseskompetencer.
•    erfaring med driftsledelse - gerne i en lovgivningsmæssig og dataarkitektonisk kompleks virkelighed.
•    erfaring med digitale forandringsprocesser.  
•    erfaring med datacompliance.
•    stor procesforståelse. 

Vi tilbyder
•    Mulighed for at understøtte arbejdet med fødevaresikkerhed, dyrs sundhed og velfærd samt bæredygtighed.
•    Et team med højt til loftet, og hvor dine lederevner bliver udviklet.
•    Stor fleksibilitet i opgaveplanlægningen.
•    Gode muligheder for efteruddannelse.

Om os i Data og forretningsanalyse – en vigtig del af Fødevarestyrelsen 
Data og forretningsanalyse arbejder for, at Fødevarestyrelsen er en datadreven organisation med en effektiv forretningsudvikling. Det sker bl.a. ved at være på forkant med digital innovation og ved at spille en væsentlig rolle i at skabe sammenhængende og effektive kontrolindsatser. Vi arbejder på at udbrede en forbedringskultur og effektive forretningsgange. Enheden består – ud over en enhedschef og to sektionsledere – af 32 medarbejdere.

Vil du vide mere om de opgaver og den hverdag, der venter dig? 
Du er meget velkommen til at ringe til enhedschef Kenny Larsen på 20 61 40 71. 

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker som chefkonsulent med personaleansvar efter den gældende overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer. Der vil være mulighed for tillæg efter kvalifikationer.

Fortæl os, hvorfor du er den rette til jobbet
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem senest den 27. februar 2025. Vi holder 1. samtale i uge 10 og 2. samtale i uge 11 – ligesom vi benytter diverse tests.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Albertslund
Leder
Hovedstaden
Ledelse
Albertslund
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    AGM Service og Rengøring ApS

    Rengøringsleder og rengøringsinspektør søges med opstart hurtigst muligt

    Fuldtid

    Hvalens Kvarter 1F, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Valdemar Hansens Vej 2, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Glostrup

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Fabriksparken 22, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job