1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Rudersdal

Rudersdal Kommune

Leder til Den Grønne Ært

Fuldtid

Permanent

Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2885414
|
Indrykket for 3 dage siden
Småt men godt.

Den Grønne Ært Børnehus er småt men godt og vil gerne blive endnu bedre. Vi søger en leder, der kan kvalificere det potentiale, der er i et lille børnehus, hvor man kan bedrive høj pædagogisk kvalitet.

Om Den Grønne Ært

Den Grønne Ært er beliggende i et naturrigt område, tæt på kolonihaver, hestefolde, skov og strand. Børnehuset er alsidigt indrettet og har gode fysiske rammer, hvilket eksempelvis giver muligheder for motoriske udfoldelser indendørs i fællesrummet, der ligger som institutionens hjerte. De fysiske rammer giver mulighed for fleksibilitet, så der kan arbejdes i både mindre og større børnegrupper. Der er to velindrettede legepladser – én til vuggestuen og én til børnehaven.

Den Grønne Ært er et børnehus med vuggestue og børnehave. I vuggestuen er børnene fordelt på to stuer med op til 11 børn på hver. Børnene opdeles i mindre grupper ved aktiviteter og frokost. I børnehaven er der plads til 30 børn fordelt på to stuer.

Personalet

Du vil blive leder for en personalegruppe af 9 medarbejdere. En personalegruppe, som ikke er bange for at afprøve nye pædagogiske tiltag og metoder. En personalegruppe, som alle har hjertet på det rette sted, og som giver sig tid til at være nærværende og i børnehøjde. Gennem personalets organisering af hverdagen grundlægges betingelserne for en ressourceorienteret pædagogisk tilgang med fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.

Som et nyt tiltag superviseres alle teams i huset jævnligt af vores tilknyttede psykolog. Både for at understøtte din ledelsesindsats og for at fremme den gode pædagogiske praksis. Dette er tilfældet i alle vores børnehuse.

Vi søger en leder, der kan:

• Styrke institutionens profil indefra og ud. Du arbejder grundigt med at implementere den styrkede pædagogiske læreplan – både i praksis, hvor du går forrest i personalegruppen, og i evalueringsrummet, hvor du anlægger et metaperspektiv på praksis for at højne den pædagogiske kvalitet. Udadtil profilerer du Den Grønne Ært, hvor arbejdet med læreplanen kvalificerer dette.

• Udvikle personalets kompetencer. Med din solide viden om børns udvikling fra 0-6 år skal du styrke og udvikle personalets kompetencer – både i den daglige praksis, på afdelingsmøder, personalemøder og gennem pædagogiske kurser.

• Have overblik og indblik i den daglige praksis og forstå, hvad der motiverer den enkelte medarbejder til at opnå en meningsfuld hverdag. Det administrative overblik er en selvfølge, men vi forventer også, at du har et strategisk blik og handler ud fra det.

• Børneperspektiv: Ligesom personalet er ressourceorienteret i forhold til børnene, forventer vi, at du er det samme – både over for børn og deres familier. Du skal kunne stå inde for sætningen: 'Børn gør det godt, når de kan!'

• Sidst men ikke mindst, så er du en synlig og tydelig leder med empati som fundament. Har du erfaring med ledelse og evt. lederuddannelse er det selvfølgelig et plus, men dygtige pædagoger med lysten til at prøve kræfter med ledelse opfordres også til at søge.

En del af noget større

Den Grønne Ært er en del af område Bøgebakken, som består af syv daginstitutioner i Rudersdal Kommune. Som leder indgår du i et stærkt kollegialt fællesskab med områdets øvrige ledere og områdelederen. Sammen arbejder vi på at opbygge et solidt fagligt ledelsesnetværk med fokus på vidensdeling og fælles udvikling.

Du vil aldrig stå alene i din rolle som leder. Gennem tæt sparring med områdelederen samt støtte fra pædagogiske konsulenter og øvrige fagpersoner i kommunen har du et stærkt sikkerhedsnet i din ledelsesopgave. Vi holder kommunens motto ”Vi lykkes kun i fællesskab” i hævd.

Ansættelsesvilkår & ansøgning

Stillingen er på 37 timer pr. uge med forventet start 1. juni 2025.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og mulighederne i decentral løn.

Ansøgning bilagt kopi af eksamensbevis, CV og øvrige relevante bilag skal uploades via HR-Skyen senest onsdag den 10. april 2025.

Ansættelsessamtalerne vil finde sted den 23. april, evt. anden samtalerunde den 28. april.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Rudersdal
Leder
Hovedstaden
Ledelse
Rudersdal
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rudersdal Kommune

    Botilbud Rude Skov søger lederkollega

    Fuldtid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Nærumvænge Torv 18, 2850 Nærum, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job