1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Assens

Frivilligcenter Assens

Leder til Frivilligcenter Assens

Deltid

Permanent

Dærupvej 5, 5620 Glamsbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2798291
|
Indrykket for 2 dage siden

Brænder du for frivilligt arbejde, og drømmer du om at gøre det til din levevej? Er du god til at opbygge relationer og kommunikere i øjenhøjde? Kan du samarbejde med mange forskellige interessenter og bygge bro mellem dem? Vil du være med til at videreudvikle en forholdsvis nystartet organisation, der skal være omdrejningspunktet for det frivillige sociale arbejde i Assens Kommune? Så se her!

Frivilligcenter Assens søger en daglig leder med tiltrædelse 1. februar eller snarest derefter.

Stillingen er som udgangspunkt på 30-33 timer om ugen, men med mulighed for at forhandle timetallet. Aften- og weekendarbejde forekommer.

Videreudvikle frivilligcenteret
Frivilligcenter Assens har i 2023-2024 været i en etableringsfase. Vi er nu godkendt som et frivilligcenter og modtager grundfinansiering. Du skal hjælpe os med at opbygge og videreudvikle organisationen i samarbejde med bestyrelse, medlemmer og samarbejdspartnere.

Frivilligcenter Assens har til formål at støtte, udvikle og fremme frivilligt arbejde, frivillige foreninger og grupper med et socialt sigte i Assens Kommune. Det er lederens overordnede opgave at motivere flere til at blive frivillige, skabe et levende foreningsmiljø og understøtte helhedsorienterede sociale indsatser gennem brobygning mellem foreninger, kommunen og andre relevante aktører. Der er indgået en samarbejdsaftale med Assens Kommune og et samarbejde omkring Social Kompas. 

Du kan læse mere om os på www.frivilligcenterassens.dk

Om jobbet
Du referer til og vil få et tæt samarbejde med frivilligcentrets bestyrelse. Bestyrelsen består af medlemmer fra foreninger og aktive medborgere, som bredt repræsenterer målgruppen for centret.

Dit arbejdssted er frivilligcenterets lokaler på Dærupvej 5 i Glamsbjerg, men vi forventer at flytte efter din ansættelse.

Udover dig har vi pt. ansat en fleksjobber 4 timer om ugen samt tilknyttet frivillige til sekretariatet, som du har personaleledelsesansvar for.

Dine arbejdsopgaver kan variere meget, men vil blandt andet være at:

  • Levere på aktivitetsplanen vi arbejder efter i 2025-2026.
  • Sætte klare mål for udviklingen sammen med bestyrelsen.
  • Være leder for frivilligcenteret.
  • Være en stærk sparringspartner for såvel bestyrelse, medlemmer og samarbejdspartnere i arbejdet med frivillighed.
  • Stå for samarbejdet med Assens Kommune bl.a. om Social Kompas, Foreningsfestival mv.
  • Skabe netværk og brobygning og skabe indblik i samt overblik over aktiviteter og tilbud.
  • Yde forenings-/frivilligservice med f.eks. rådgivning om faglige og administrative opgaver.
  • Bidrage til frivilligformidling og hjælp til rekruttering.
  • Arrangere og afholde kurser og netværk.
  • Afrapportere til Socialstyrelsen og til bestyrelsen.
  • Stå for økonomi og administrative opgaver.
  • Varetage den daglige drift af Frivilligcenter Assens.
  • Skabe synlighed omkring frivilligt arbejde.

Hvem er du
Vi forestiller os, at du kan vinge de fleste af følgende kompetencer af:

  • Du kan arbejde selvstændigt og få ting til at ske.
  • Du er god til at strukturere, organisere og have overblik for du har mange forskellige både praktiske og strategiske opgaver i gang samtidig.
  • Du trives i en hverdag, hvor du ikke sidder bag det samme skrivebord, men har arbejdsplads og møder rundt om i kommunen.
  • Du har eminente kommunikationsevner og har erfaring med at målrette din kommunikation til mange forskellige målgrupper og medier.
  • Du er god til at lytte og samarbejde med mange forskellige mennesker.
  • Du kan skabe begejstring og engagement omkring frivillighed.
  • Du er proaktiv, opsøgende og nytænkende.
  • Du er stærk til at skabe og vedligeholde netværk og relationer.
  • Du er strategisk og udviklingsorienteret.
  • Du har erfaring med og stor interesse for socialt og frivilligt arbejde.
  • Du har erfaring med politisk interessevaretagelse og samarbejde med kommune og offentlige instanser.
  • Du har erfaring med fundraising, projekt- og puljeansøgninger samt rapportering og dokumentation.
  • Du kan sikre den daglige drift og at de administrative opgaver løftes.
  • Du har lokalt kendskab til Assens Kommune.
  • Du har en relevant uddannelse, der klæder dig på til dine opgaver.

Derudover er det nødvendigt, at du har kørekort og stiller egen bil til rådighed.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling, og der er tilsagn om midler til frivilligcenteret frem til udgangen af 2026, hvorefter der hver andet år fast skal søges hos Socialstyrelsen i samarbejde med Assens Kommune.

Frivilligcenter Assens er en selvstændig forening og du ansættes af bestyrelsen.

Ansættelsen sker i henhold til funktionærloven og ferieloven. Lønniveauet er 35.000-40.000 kr. om måneden inkl. pension og stillingen er som udgangspunkt mellem 30-33 timer om ugen.

Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes ved ansættelse.

Vi glæder os til at få din ansøgning
Din ansøgning skal sendes til [email protected]

Ansøgningsfristen er mandag den 13. januar 2025 kl. 23.59.

Vi afholder samtaler onsdag den 22. januar i dagtimerne.

Vi håber du kan tiltræde 1. februar eller senest 1. marts 2025.

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte forperson for
bestyrelsen Cecilie Seidelin Petersen på tlf. 61 70 60 78.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Syddanmark
Leder
Assens
Daglig leder
Syddanmark
Daglig leder
Assens

Andre job der minder om dette

    Assens kommune

    Assens Kommune - Dagtilbud og Skole

    Leder til Verninge Landsbyordning, hvor vi dyrker fællesskabet og et sund børnemiljø

    Fuldtid

    Langstedvej 1, 5690 Tommerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Banker dit hjerte for børns læring og trivsel? Har du vilje til at påtage dig lederskabet for en velfungerende landsbyordning med gode rammer, stor lokal opbakning og et dedikeret personale? Og vil du... Læs mere
    Assens kommune

    Fuldtid

    Tallerupvej 16, 5690 Tommerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Søndre Ringvej 10, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Vil du være med til at lede og udvikle en mellemstor dansk virksomhed? Har du leder-og købmandskab i blodet, forståelse for teknologi, tal og mennesker, så har du nu muligheden hos Danmarks største de... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Vestergade 9, 5492 Vissenbjerg, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

Søg efter andre job