1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus
Nyt job

Damkjær-Bruun

Leder til intern konsulentafdeling i Specialområde Hjerneskade

Fuldtid

Permanent

Engtoften 5a, 8260 Viby J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2772159
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du menneske og leder med lige dele fokus på proces og resultat? Kan du tage styring og sætte en retning med mening og tryghedsskabende rammer for en udviklingsproces? Har du erfaring med enten ledelse af ledere eller ledelse af konsulenter - og kan du dokumentere både målbare og mærkbare resultater indenfor forandringsledelse?

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, vil vi meget gerne høre fra dig angående denne spændende stilling hos Specialområde Hjerneskade, Region Midtjylland.

Baggrund

I specialområde Hjerneskade, Region Midtjylland gennemføres flere spor i øjeblikket under overskriften "Gentænk". Overskriften handler om at se muligheder for at imødegå og håndtere de krav, som rammer hele socialområdet i disse år - og dermed også Specialområde Hjerneskade. "Proces Gentænk" er gennemført med involvering af samtlige ledere og har bl.a. skabt 3 spor; Organisering, Ledelse og Faglig Retning.

Under sporet "Faglig Retning" er der fremkommet 3 indsatsområder, som er; Strategisk Fagligt Forum, Konsulentydelser og Fælles Fagligt Fundament. Indsatsområderne kalder bl.a. på en reformering af afdelingen, omskrivning af ydelseskataloget samt et skarpt blik på det fremtidige behov for kompetencer.

Vi søger nu en dygtig leder til at varetage den videre udvikling af rammer, vilkår og mennesker således, at understøttelse af driften også i fremtiden er i overensstemmelse med organisationens formål.

Stillingen

Som leder for den interne konsulentafdeling har du 7 konsulenter i direkte reference. Konsulenternes baggrunde afspejler i sin sammensætning behovet for at understøtte tværfaglighed i driften og består pt. af 1, fysioterapeut, 2 ergoterapeuter, 3 pædagoger og 1 neuropsykolog. Dine fremtidige medarbejdere har et højt vidensniveau indenfor deres område qua deres mangeårige erfaringer samt uddannelser og efteruddannelser.

Udover understøttelse af drift og udvikling af de faglige indsatser i Specialområde Hjerneskade leverer konsulentafdelingen VISO ydelser og forløb.

Du refererer til områdeledelsen.

Din baggrund og kvalifikationer

Der er ikke én bestemt måde, hvorpå du kan kvalificere dig til denne stilling. Vigtigt er det dog, at du er i stand til at lede vidensmedarbejdere. Vi ser gerne, at du specifikt har denne erfaring med dig allerede. Alternativt har du erfaring med ledelse af ledere. Dernæst er du en leder med et analytisk mindset, som med inputs fra områdeledelsen, afdelingsledelsen og øvrige medarbejdere i specialområdet kan definere og kommunikere rammerne for det fortsatte arbejde. Du har et samtidigt fokus på proces og resultat. Din ledelsesstil er faciliterende og dialogsøgende, og netop derfor får den høj grad af følgeskab og engagement i forandringsprocesser.

Du har erfaring fra det specialiserede socialområde og kan i kraft heraf sætte dig ind i den praksis, som du og dine medarbejdere skal understøtte.

Som menneske er du drevet af at lykkes med at skabe meningsfuld forandring. Du er en dygtig kommunikator, som møder dine medmennesker i øjenhøjde. Du er proaktivt opsøgende opad, nedad og udad i din organisation. Du kender din rolle og forstår netop derfor, hvorfor de løbende opfølgninger og afstemninger er vigtige. Samtidig er du opmærksom på det gode arbejdsmiljø og din egen rolle i dette.

Om Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade er Region Midtjyllands tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Specialområdet er organiseret under Socialområdet, og er et ud af otte specialområder. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og dagtilbud alle geografisk placeret i Østjylland.

Specialområde Hjerneskade ledes af en områdechef og en viceområdechef, der tilsammen udgør områdeledelsen. Driftstilbuddene ledes af 15 afdelingsledere. Dertil kommer tværgående administrative og faglige funktioner, som understøtter drift og udvikling af hele organisationen. I alt beskæftiger Specialområde Hjerneskade cirka 350 fuldtidsmedarbejdere.

Udvikling af Specialområde Hjerneskade tager afsæt i en ambitiøs og gennemarbejdet strategiplan, hvor centrale omdrejningspunkter er høj sikkerhed og faglighed, sammenhængende indsatser og borgeren i centrum. Læs mere på hjemmesiden via linket: https://www.soh.rm.dk/om-os/

Alle matrikler under Socialområdet er røgfrie, hvilket indebærer, at du ikke ryger i arbejdstiden.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Aarhus
Leder
Midtjylland
Kontor og administration
Aarhus
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    HumanTrust A/S

    District Manager Jylland til SENG

    Fuldtid

    Gammel Viborgvej 9a, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Finlandsgade 17, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Lystrup Centervej 85, 8520 Lystrup, Danmark

    Indrykket i dag

    Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en unik mulighed for at: blive en del af et team i en stor dagligvarebutik med 100 medarbejdere prøve kræfter med ledelse og få mulighed... Læs mere
    Coop Danmark A/S
Søg efter andre job