1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Vejle

Vejle Kommune

Leder til Kulturhuse & Formidling, Vejle Bibliotekerne

Fuldtid

Permanent

Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle, Danmark

SE PÅ KORT
Vejle Kommune
ID: 2828587
|
Indrykket for 2 dage siden

Er du optaget af biblioteker, kulturhuse og demokrati? Og har du ambitioner i forhold til at lede og forme nye formater og formidlingsformer til glæde for borgerne? Så læs med her.

I Vejle Bibliotekerne er vi i gang med at gennemføre en omorganisering, hvor vi skruer op for den nære ledelse og sætter fokus på organisationens agilitet og innovationsevne. Vi står over for en spændende transformation imod et nyt bibliotek og kulturhus. Først indebærer det en længere periode i midlertidige faciliteter med plads til eksperimenter. På længere sigt indebærer det, at vi flytter sammen med Musik og Kulturskolen i et nyt kulturhus i Vejle by, hvor visionen er at skabe et ”nyt anker for dagligdagens samvær, kultur, dannelse og medborgerskab”. Og ikke mindst et børnebibliotek, hvor leg, rytme og poesi skaber et unikt læringsafsæt for læsning og samvær.

Hele vejen igennem skal vi skabe værdi for borgerne, og det stiller store krav til os som organisation.

Om jobbet
Du kommer til at lede et team på omkring 15 medarbejdere, der hver dag arbejder for, at borgerne har unikke muligheder for at opleve, lege og lære i vores biblioteker og kulturhuse i Vejle Kommune. Teamet har ansvar for formidling, arrangementer og kulturelle tiltag, primært rettet mod voksne på vores mange lokationer.

Vejle Bibliotekerne har en stærk tradition for at drive bibliotek til glæde for borgerne – små som store. Vores kulturhuse er omdrejningspunkt for en lang række arrangementer, udtænkt af såvel bibliotek som borgere og meget gerne i samarbejde. Vores arrangementer og formidling er vigtige greb i transformationen mod det nye bibliotek og kulturhus i Vejle by. Du vil således blive en driver i forhold til den vigtige opgave, det bliver at skabe indhold til det nye bibliotek og kulturhus, hvor synergier med vores kolleger fra Musik- og Kulturskolen tænkes med.

Vi forventer, at du har en holdning til ledelse, er ambitiøs og søger inspiration til at udvikle din ledelsesopgave – både i det daglige og med et strategisk og ambitiøst sigte. Vi forventer, at du har et stærkt blik for udviklingsmulighederne, der ligger både i det store og det små.

Du vil blive en del af ledergruppen, der består af bibliotekschef, souschef, leder for Samling & Information, leder af Børn & Familier, leder for Organisation & Medborgerskab samt leder af Logistik & Drift.

Vi forventer af dig, at
•    du har dokumenteret ledererfaring fra kulturområdet – det kan være fra biblioteker, museer, kulturhuse eller lign.
•    du kan fremvise et CV, der fortæller os, at du ved, hvad der skal til for at engagere og eksekvere, og at du ikke er bange for at stå i spidsen for faglig mangfoldighed.
•    du giver dig i kast med skæve, nye måder at gøre arbejdet på, og du forstår at motivere andre til at gøre det samme.
•    du vil udvikling – både den, vi finder i hverdagsinnovationen, og den, der taler ind i de større dagsordner, såsom bæredygtighed, trivsel og deltagelse.
•    du er netværksmenneske, der opdyrker relationer ud af huset, og forstår, hvad det betyder at arbejde i en virkelighed, der er politisk styret.
•    du lader dig ikke gå på af lidt modvind – eller for at være mere præcis, så bruger du energien og dine evner til at åbne døre til gavn for organisationen, både i den nære kontekst og i det nationale samarbejde.
•    du sætter en dyd i at have styr på sagerne og ved, at en passende, nidkær administration er nøglen til at kunne bygge en dagligdag med højt til loftet.
•    du kommer med en uddannelse og erfaring, hvor vi kan se, at du har kendskab til en tydelig formidling af f.eks. viden, information og kulturelle oplevelser.


Om os
Hvad er Vejle Bibliotekerne? Vi er 70 ansatte med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi findes på seks matrikler i Vejle Kommune, og så kan du også møde os fire dage om ugen året rundt i vores biblioteksbus – der kører lige fra plejehjemmet i midtbyen til Thyregod. Ud over det er vi et af seks centralbiblioteker, der er med til at sikre den statslige kulturpolitik på biblioteksområdet ved at stille materialer og udviklingsspor til rådighed sammen med folkebibliotekerne - blandt andet til gavn for vores region, der dækker 12 kommuner i Sydjylland, på Fyn og lige over grænsen i Flensborg, samt i flere sammenhænge for alle 98 kommuner i Danmark.

Vi tilbyder dig
En hverdag, hvor du kommer til at indgå i et ambitiøst arbejdsfællesskab. Vi forventer noget af hinanden og prioriterer tid sammen til læring for fremtiden. Vejle Bibliotekerne hører til i Kultur & Sundhedsforvaltningen i Vejle Kommune. Her bor vi i en mangfoldig og produktiv hverdag sammen med borgerservice, stadsarkiv, museer, musikteater, musik- og kulturskole, foreningsliv, idræt samt sundhed og forebyggelse.

Ansættelsesvilkår
Jobbet er på 37 timer, løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og principperne om ny løn, og vil blive forhandlet med den relevante faglige organisation.

Tiltrædelse 1. april eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 16. februar 2025. 
Samtaler afholdes hhv. den 25. februar 2025, første samtale og den 3. marts 2025, anden samtale. 

Har du lyst til at vide mere?
Du kan læse mere om os på www.vejlebib.dk, og vil du vide mere om centralbibliotekerne, kan du finde det på www.centralbibliotek.dk 

Afklarende spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til souschef Michael Skjærris på tlf.: 24 97 15 34 eller bibliotekschef Mette Strømgaard Dalby på telefon 21 29 96 01.

Bemærk! SMS-henvendelser vedr. stillingen vil ikke blive besvaret.

Profilanalyse 
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.

Attester 
Vi indhenter børneattest i forbindelse med alle ansættelser.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kulturchef
Syddanmark
Kulturchef
Vejle
Leder
Syddanmark
Leder
Vejle

Andre job der minder om dette

    Vejle Arrest

    Enhedsleder til Vejle arrest pr. 1 april 2025

    Fuldtid

    Skolegade 3B, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Vissingsgade 23, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Havneparken 14A, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Center for fastholdelse og rehabilitering i Jobcenter Vejle søger en jobformidler til afsnittet Ressourceforløb og Sundhedsfaglige indsatser. En af vores jobformidlere skal på barsel og vi har derfor ... Læs mere
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Banegårdspladsen 3, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Løveparkvej 2C, 7323 Give, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vi søger en faglig velfunderet Souschef til vores skønne daginstitution. Er du en fagligt velfunderet pædagog med lederevner - der brænder for at arbejde med børn og skabe et stærkt fællesskab? Så har... Læs mere
    Vejle Kommune
Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kulturchef
Syddanmark
Kulturchef
Vejle
Leder
Syddanmark
Leder
Vejle