Flyvestation Skrydstrup
Leder til Logistic Support Squadron, Supply Chain Management (SCM)
Fuldtid
Permanent
Lilholtvej 2, 6500 Vojens, Danmark
ID: 2770120
|
Indrykket for 5 dage siden
Fighter Wing Skrydstrup (FW) søger en erfaren og handlekraftig kaptajn der brænder for logistik og ledelse til Logistic Support Squadron. Er du proaktiv og ansvarsbevidst i opgaveløsningen? Har du gode leder- og samarbejdsevner på tværs af myndigheder? Så er du måske den, der passer til stillingen.
Om os
Logistic Support Squadron inkluderer samtlige funktioner, der støtter op om flyvedligeholdelse, herunder værksteder til reparation af alle typer køretøjer og jordudstyr, vedligeholdelse af flyvestationens tårn og radarer, flytankning samt SCM.
SCM har ansvaret for den samlede forsyningstjeneste ved Fighter Wingen, Tool Control i forbindelse flyvedligeholdelse inklusiv kalibrering, samt udarbejdelse af deployerings- og pakkeplaner i tæt samarbejde med interne og eksterne myndigheder. Opgaverne løftes af 57 kompetente medarbejdere m/k der alle bærer et stort engagement, har høj faglighed, og alle medarbejdere kan arbejde selvstændigt.
Om stillingen
De primære arbejdsopgaver vil være at udøve ledelsesfunktioner, primært overfor personel på mellemlederniveau og herudover koordinere, styre og kontrollere den daglige drift, herunder HR relaterede opgaver, arbejdsmiljø, mm.
Om dig
Vi forestiller os, at du har et par års erfaring som kaptajn og har en stor interesse for logistik, samt erfaring med Supply Chain Management i relation til luftfartøjer.
Alternativt er du en erfaren premierløjtnant (PL). Såfremt du er PL og er i gang med VUK eller står foran at skulle gennemføre VUK, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Du vil frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Derudover ser vi gerne, at du:
• Er dygtig til at motivere dine medarbejdere.
• Er analytisk anlagt, har sans for detaljen og gode samarbejdsevner.
• Stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation både på dansk og engelsk.
• Trives med flere bolde i luften på én gang i en foranderlig og dynamisk hverdag.
• Er fleksibel, idet arbejdsdagen ofte vil være er dynamisk.
• Besidder god ordenssans samt evnen til at bevare overblikket.
• Er initiativrig og løser dine opgaver selvstændigt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal i stillingen kunne sikkerhedsgodkendes til ”Yderst hemmeligt” og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Godkendelse til ”Yderst hemmeligt” varetages af Forsvarets Efterretningstjeneste.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte MJ Søren Christensen, CH LSS ved Fighter Wing Skrydstrup på telefon nr. 7284 9100
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104
Ansøgningsfristen er 5. december 2024 og samtaler afholdes løbende.
Stillingen er til besættelse i december eller hurtigst muligt herefter.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FIGHTER WING
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Cathrine Mølgaard Andersen tlf.: 24660312
I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.