Myretuen er en hyggelig, lille, selvejende institution i Vejlesøparken i Holte med plads til ca. 20 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn. Vi nyder godt af vores fordelagtige placering i hverdagen med børnene - tæt på skov, sø, grønne arealer og transport til diverse kulturtilbud. Kerneopgaven for os er det enkelte barns trivsel i forhold til omsorg, relationer og læring. Vi har fokus på at være i børnehøjde og giver mange kram og knus i løbet af en dag.
Vi tilbyder dig
Som institutionsleder i Myretuen bliver du en del af et lederfællesskab med ledere fra andre selvejende institutioner i Rudersdal kommune. Ligeledes finder du faglig sparring igennem vores tilknytning til foreningen Danske Daginstitutioner. Myretuen havde 50-års jubilæum som selvejende institution i 2020. Vi har vores egen bestyrelse, der arbejder tæt sammen med ledelsen med stor respekt for personalets faglige kompetencer og ekspertise. Som leder i Myretuen får du det overordnede ansvar for den daglige drift og det ledelsesmæssige ansvar for en kompetent og stabil personalegruppe bestående af 8 fastansatte medarbejdere. Du får desuden, i samarbejde med personalet, mulighed for at præge institutionen ved at sætte de mål og visioner, der skal langtidssikre den nuværende høje kvalitet og trivsel blandt børn og personale.
Hjerterum og fællesskab i Myretuen
Struktur, fællesskab, omsorg, tillid, selvhjulpenhed og hverdagsglæde er det fundament, hvorpå vi står. Det er afspejlet i høj forældretilfredshed og gode tilsynsrapporter. Vi har fokus på forældresamarbejdet og drager nytte af alle medarbejderes potentiale og engagement blandt pædagoger og vores fordelagtige kombination af erfarne og unge medhjælpere.
Vuggestue- og børnehavebørn er fordelt på aldersopdelte stuer. I børnehaven tilknyttes en pædagog til hver gruppe, som følger børnene til de skal i skole. En stor del af dagen leger børnene på tværs af grupperne i huset - til stor glæde for de børn, som har søskende, men også for de store børnehavebørn, som elsker at lege med de mindste børn i vuggestuen. Dette bidrager til et trygt miljø, hvor de voksne kender alle børn, og børnene kender alle de voksne. Personalet hjælper og sparrer med hinanden på tværs af alle grupper og drager nytte af den støtte, som vi får fra de kommunale pædagogiske konsulenter og øvrige fagpersoner i kommunen.
Vi går op i at veksle mellem at arbejde i mindre og større børnegrupper med initierede aktiviteter, som er aldersbestemt og tilpasset børnenes behov og aktuelle emner, der optager dem. Vi har en dejlig legeplads og benytter os ofte af de lokale kulturelle og grønne tilbud. Små ture for de mindste, lange ture for de ældste. Vi har fokus på fælles oplevelser for alle børn; bondegårdstur, cirkus, musisk og kreativ udfoldelse, fællessamling, cykeldage og meget mere.
Persenalegruppen består af engagerede medarbejdere, der altid sætter børnene i fokus og generelt er glade for at gå på arbejde – afspejlet i lavt sygefravær og flere medarbejdere, der har været en del af Myretuen i mange år. Vi søger en ny leder, da vores nuværende leder går på pension efter 35 år i Myretuen.
Myretuen ligger i rolige, grønne omgivelser og har fine faciliteter indendørs og udendørs. Der er bus til døren og ti minutters gang til S-tog (Holte station). Adressen er Vejlesøparken 1, 2840 Holte.
Vi er et godt match hvis:
Vi værdsætter, hvis du har følgende faglige kompetencer:
Derudover søger vi en leder der:
Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.
Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.
https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.
Kontakt
For spørgsmål er du velkommen til at kontakte Helle Møller Petersen (souschef) på [email protected] eller tlf. 45 42 33 58.
Ansøgning og samtaler
Ansøgning bilagt kopi af eksamensbevis, CV og øvrige relevante bilag uploades til HR-Skyen senest mandag d. 27. januar 2025. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, gerne per 1. marts eller efter aftale. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset køn, alder, etnicitet, religion mv. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir