1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Gribskov
Nyt job

Gribskov Kommune

Leder til Team forebyggelse og afklaring

Fuldtid

Permanent

Østergade 62, 3200 Helsinge, Danmark

SE PÅ KORT
Gribskov kommune
ID: 2844775
|
Indrykket for 1 dage siden
Brænder du for at lede engagerede og fagligt dygtige medarbejdere? Trives du med på samme tid, at skulle udvikle en afdeling, styrke det tværfaglige arbejde og sikre stabil drift? Er du drevet af ledelse på det børnesociale område?

Så er du vores kommende leder af Team forebyggelse og afklaring i Familierådgivningen i Gribskov kommune.

Team forebyggelse og afklaring

Forebyggelse og afklaring er en del af et sammenhængende 0-18 års område og er organiseret i en fælles afdeling; Familierådgivningen i Center for sociale indsatser. Familierådgivningen består af to afdelinger. I den ene afdeling, Forebyggelse og afklaring, er vores Dagvagt placeret, der tager imod alle underretninger og henvendelser. I denne afdeling arbejdes der også med forebyggende konsultative indsatser i almen og med handicapkompenserende ydelser. I den anden afdeling, Børne- og Ungerådgivningen, er vores Børneteam ca. 0-13 år, vores Ungeteam ca. 14-23 år og vores Anbringelsesteam samlet.I Team forebyggelse og afklaring er der 15 medarbejdere med socialfaglig baggrund ansat. Derudover er der en koordinator tilknyttet afdelingen.

Vi er et hold med store ambitioner for at skabe en god arbejdsplads med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø. Vi er et hold med masser af energi, gode arbejdsprocesser, velfungerende arbejdsgange og med fokus på et stærkt samarbejde med barnet, den unge og familien. Vi er også rigtig godt i gang med implementeringen af Barnets Lov, hvor vi arbejder endnu tættere på børnene, de unge og deres familier. Og endelig er vi en afdeling, der også gerne vil fokusere på det gode arbejdsmiljø, gode kollegafællesskaber og et godt arbejdsfællesskab om opgaven.

I Gribskov Kommune arbejder vi på tværs af afdelinger og centre, fordi vi ønsker at møde borgeren med en tæt koordineret indsats. Du vil derfor opleve, at du skal arbejde sammen med mange samarbejdspartnere, og at du vil kunne få lov til at “tænke ud af boksen” i f.t. at skabe gode lokale løsninger for vores børn og unge. Vi arbejder efter Signs of Safety, og vi er i gang med at blive skarpe på anvendelsen af ICS samt koblingen af de to tilgange. Vi anvender fagsystemet DUBU.

Hvem er du?

Du er drevet af et ressourceorienteret syn på børn og unge, og du tror på, at vi lykkes bedst i arbejdet omkring vores børn og unge ved at have fokus på det tværfaglige samarbejde. Vi søger en leder, der er bevidst om, at ingen kan lykkes alene, og som tror på, at de bedste løsninger findes, når vi løfter i flok og spiller hinanden gode -både indad, udad, opad og til siden. Vi søger en leder, som kan være med til at sætte den daglige retning i vores arbejde ved at uddelegere og prioritere. Du formår at bruge balancegangen mellem, at bevare overblikket og være rolig samt tage ansvar og træde i karakter, når opgaverne kalder på det.

Din ledelsesgerning består af tre ben; Trivsel, Drift og Kvalitet

  • Trivsel
    Du ved at god trivsel skaber resultater, og gennem din ledelse understøtter du medarbejdernes trivsel og faglige udvikling.
  • Drift
    Du har flair for driftsstyring, herunder budgetter, og overblik over, om de indsatser vi generelt har på paletten i familierådgivningen har effekt, og hvordan disse indsatser bedst muligt spiller sammen. Dette indebærer bl.a. et tæt og konstruktivt samarbejde med Børne- og Ungerådgivningen, PPR, Familieindsatsen, Team social voksne, Jobcenter, sundhedsplejen, skoler og dagtilbud.
  • Kvalitet
    Du arbejder for at udvikle kvaliteten i Team Forebyggelse og afklaring. Både fordi der generelt er et pres på socialområdet, men i lige så høj grad for at vores medarbejdere udvikler sig løbende. Det er vigtigt for dig, at din afdeling er rustet til at løse de opgaver, som fremtidens børn og unge har behov for i et godt børne- og ungeliv.

Du må gerne kunne sætte kryds ved flere af disse kompetencer

  • Du har en relevant uddannelse som socialrådgiver, jurist eller lignende, med et bredt kendskab til Barnets Lov, og gerne erfaring med håndtering af underretninger, tabt arbejdsfortjeneste, merudgiftsydelse og forebyggelse ude i almenområdet.
  • Du har gennemført en relevant lederuddannelse – eller er indstillet på at gøre det.
  • Du har erfaring med DUBU og kan bruge det som et ledelsesmæssigt redskab, og kender til ICS-metoden og SOS-metoden, som vi anvender i en kobling med hinanden.
  • Du kan arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt i din opgaveløsning, med blikket på tydelig inddragelse af medarbejdere.
  • Du sikrer opfølgning på henvendelser og klager fra borgere, gennem en respektfuld dialog.
  • Du er en stærk formidler, både i skrift og tale.
  • Du værdsætter og anvender tværfagligt samarbejde i din tilgang, og du brænder for at indgå i den tværgående ledelse med stort engagement og ansvar for vores fælles opgaver og drift.

Hvem er vi?

Familierådgivningen er organiseret under Center for Sociale Indsatser. Vi er organiseret i en afdeling med myndighedssagsbehandling. I samme Center er PPR, Sundhedsplejen og Familieindsatsen organiseret. Vi arbejder på tværs af afdelinger og centre i kommunen, bl.a. med skoler/dagtilbud, sundhedsplejen, uddannelsesvejledere, SSP og med voksenområdet. Vi har et fokuseret blik på at hjælpe alle borgere i overgange i de forskellige livsfaser, bl.a. ved at have veletableret tværgående samarbejdsforaer på tværs af centre, f.eks. vores Ungearena hvor unge i overgang drøftes.

Vi lægger vægt på en hverdag præget af kollegial opmærksomhed, godt humør og engagement. Du bliver en del af en afdeling, som består af både erfarne og mindre erfarne medarbejdere. Vi arbejder i en teamstruktur med en høj grad af teamansvar.

Vi har til huse i en helt ny administrationsbygning tæt på Helsinge Station, handelsbyen og en smuk natur.
Der vil derudover være god mulighed for tæt sparring fra dine kollegaer samt chefen for området. De faglige koordinatorer og de to ledere af Familierådgivningen samarbejder omkring den faglige ledelse og ressourcerne på området, hvilket betyder at der sikres en ensartethed og fælles fundament i afdelingen, og en fleksibilitet imellem ressourcer og opgaver.

Gribskov kommune er en fleksibel arbejdsplads, og der er for alle mulighed for hjemmearbejde, når arbejdet kalder på dét. Medarbejderne i familierådgivningen har behov for, at du i høj grad er synlig og fysisk tilgængelig.

Det praktiske

Du har læst med så langt og er måske interesseret i at høre mere. I så fald så kontakt Direktør Camilla Ottsen på telefon 72 49 82 33. Du er også velkommen til at kontakte leder af Børne- og ungerådgivningen Christina Hoegh Wollesen på telefon 72 49 64 45.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen forudsætter indhentelse af en ren børneattest samt en straffeattest, der efter en konkret vurdering er forenelig med stillingens indhold.

Tiltrædelse er den 1. maj 2025 eller snarest muligt.
 

Ansøgningsfrist og samtaler

Er du interesseret, så send din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter senest den 4. marts 2025 kl. 23:59.

Vi forventer at afholde 1. samtale den 11. marts 2025 og 2. samtale den 28. marts 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Ansøgningsfrist: 4. marts 2025

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Gribskov
Leder
Hovedstaden
Ledelse
Gribskov
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Gribskov kommune
    Nyt job

    Gribskov Kommune

    To distriktsledere for dag- og aftenvagterne i Helhedsplejen

    Fuldtid

    Østergade 62, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Helhedsplejen søger en distriktsleder for dagvagterne i distrikt Vest, og en distriktsleder for aftenvagterne i distrikt Nord – vær med til at forme ældreplejen i Gribskov Kommune Brænder du for at sk... Læs mere
    Gribskov kommune
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Bymosevej 9B, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Er du klar til udvikling på fast speed? Når du vælger at være souschef hos 365discount, er du garanteret en spændende udvikling; af dit lederskab, af din faglighed og personligt. Hos os får du Masser ... Læs mere
    Coop Danmark A/S
    Nyt job

    Fuldtid

    Strøvej 93, 3330 Gørløse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    August Bournonvilles Passage 2, 1055 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    2640 Hedehusene, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Gribskov
Leder
Hovedstaden
Ledelse
Gribskov
Ledelse
Hovedstaden