1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Herlev

Herlev Kommune

Leder til Trafik og Park i Herlev Kommune

Fuldtid

Permanent

2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2864858
|
Indrykket for 7 dage siden

Har du lyst til at spille en central rolle i udviklingen af trafikale løsninger og grønne byrum i Herlev Kommune? Vil du være med til at sikre velfungerende veje, trygge trafikforhold og attraktive parker og friarealer for borgere og erhvervsliv?

Herlev Kommune søger en leder til en nyoprettet lederstilling for Trafik og Park, der med stort engagement og høj faglighed kan drive arbejdet med at udvikle og vedligeholde kommunens veje, stier og grønne områder i tæt samarbejde med kollegaer, borgere og eksterne samarbejdspartnere.

Som leder vil du have det overordnede ansvar for at sikre, at trafik- og parkplaner bliver implementeret effektivt og bæredygtigt. Du vil lede et dedikeret team på 3 parkfolk og 5 trafikfolk, der arbejder på tværs af både trafikale og grønne initiativer, og du vil være med til at sætte den strategiske retning for arbejdet med byens infrastruktur og grønne rum. 

Om stillingen

Som leder for Trafik og Park bliver du ansvarlig for både myndigheds- og driftsopgaver inden for vej- og parkforvaltning. Du får en central rolle i at planlægge og koordinere trafik- og mobilitetsprojekter samt sikre, at kommunens grønne områder vedligeholdes og udvikles med fokus på bæredygtighed og rekreativ værdi.

Du vil blandt andet arbejde med at:

  • sikre en sammenhængende trafikplanlægning og gode mobilitetsløsninger for alle trafikanter.
  • håndtere myndighedsopgaver som grave- og arbejdstilladelser, herunder koordinering med fjernvarmeprojekter.
  • sikre trygge og funktionelle legepladser og skolegårde i samarbejde med relevante aktører.
  • koordinere og udvikle drift og vedligeholdelse af kommunens infrastruktur og grønne områder.
  • sikre, at de politiske prioriteter for en velfungerende og bæredygtig by udvikles og implementeres til gavn borgerne i Herlev.
  • udvikle et nyt team og sætte dit præg på teamets kultur, arbejdsprocesser og samarbejde, så I sammen kan skabe resultater af høj kvalitet.

Trafik og Park arbejder tæt sammen med andre enheder i kommunen og har et bredt samarbejde med eksterne aktører som entreprenører, forsyningsselskaber og borgere. Vi sikrer, at vej- og parkprojekter udvikles i den ønskede retning, og at Herlevs byrum er attraktive og velfungerende for alle.

Om dig

Vi søger en leder, der har en relevant videregående uddannelse, for eksempel som ingeniør, landinspektør, landskabsarkitekt eller en anden teknisk eller planlægningsfaglig baggrund. Du har erfaring med trafik- og/eller parkforvaltning, gerne fra en offentlig organisation eller kommune, og har muligvis allerede ledelseserfaring, eller har arbejdet med koordinering på et højt niveau. Du har politisk forståelse og erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, hvilket gør dig i stand til at navigere i et komplekst beslutningslandskab.

Du er en stærk kommunikator, både mundtligt og skriftligt, og du evner at engagere dig med en bred vifte af interessenter – fra borgere og politikere til eksterne samarbejdspartnere. Som leder trives du med at være struktureret og handlekraftig, og du er vant til at sikre fremdrift i projekter, samtidig med at du bevarer overblikket.

I dit arbejde lægger du vægt på trivsel og samarbejde i dit team, og du bidrager til at skabe en god arbejdskultur. 

Du bliver en del af direktørområdet By og Fællesskab, som dækker et bredt felt fra kultur og fritid, arbejdsmarked og Borgerservice til Teknik & Miljø og bygningsdrift. Du vil have reference til direktøren for By og Fællesskab.

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde dig et meningsgivende og spændende arbejde, du bliver en del af en engageret organisation med en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø, der arbejder målrettet med kommunens opgaver og projekter indenfor infrastruktur og grønne arealer. 

Derudover kan vi tilbyde en stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg på et nyt team, hvor du får ansvar for at forme teamets struktur, kultur og arbejdsgange, samtidig med at du bidrager til kommunens mål på trafik- og parkområdet. 

Ansættelse

Ansøgningsfristen er mandag den 17. marts 2025 kl. 23.59, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 12 og 13 med tiltrædelse hurtigst muligt derefter. 

Hvis du vil vide mere

Du kan læse mere om kommunen på herlev.dk. Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte direktør Charlotte Wieth-Klitgaard på 4452 6402. 

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Herlev
Leder
Hovedstaden
Ledelse
Herlev
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Herlev Kommune

    Teamleder til Borgerservice i Herlev Kommune

    Fuldtid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Region Hovedstaden, Region Midtjylland

    Indrykket for 18 dage siden

    Now you can join the world's most sustainable company in a fast-developing industry. Do you have experience as a Supply Chain Optimization Specialist? Do you want to take your personal and professiona... Læs mere
    Vestas Ventures A/S
Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Herlev
Leder
Hovedstaden
Ledelse
Herlev
Ledelse
Hovedstaden