1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aarhus
Nyt job

Region Midtjylland - SOH Høskoven Tværgående

Leder til velfungerende lederteam på Høskoven i Viby J (Aarhus), Specialområde Hjerneskade

Fuldtid

Permanent

Damagervej 26, 8260 Viby J, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2838245
|
Indrykket i dag

Er du en leder, der ser ledelse som en fælles opgave og prioriterer nærledelse, der gennem faglighed og personlighed formår at skabe følgeskab? Kan du omsætte strategier til konkrete og meningsfulde handlinger med dine medarbejdere? Og har du evnen til at håndtere en kompleks hverdag, samtidig med at du skaber udvikling med borgerne i centrum?

Så er du måske den afdelingsleder, vi søger til Høskoven!

Lederteamet på Høskoven
Som ny afdelingsleder skal du være indstillet på at arbejde tæt sammen og bedrive ledelse vertikalt med de øvrige tre ledere på Høskoven, da I er gensidig afhængige af hinanden for at lykkes. 

Ledergruppen på Høskoven har et stærkt fokus på nærledelse, et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og fastholdelse, så vi bedst muligt kan lykkes med kerneopgaven.

Din rolle som afdelingsleder
Som afdelingsleder får du ansvaret for et døgntilbud med 9 borgere og ca. 20 medarbejdere. Endvidere får du ansvaret for en projektenhed med 1 borger og 4 medarbejdere. 

Du vil stå for den daglige drift, personaleledelse, faglig udvikling og økonomistyring. Du vil også få et tæt samarbejde med pårørende, som har stor betydning på Høskoven.

Derudover får du et tværgående ansvar for arbejdsmiljø og sikkerhed på matriklen, hvor du skal koordinere og sikre, at opgaver inden for dit ansvarsområde implementeres og følges op på lokalt.

Du vil arbejde i et politisk styret felt, hvor kvaliteten af arbejdet vurderes på tværs af flere parametre, herunder Socialtilsyn og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Din baggrund og personlige kvalifikationer
Den ideelle kandidat har erfaring med ledelse af tværfaglige personalegrupper og er motiveret for at lede et døgntilbud på voksenområdet med fokus på faglig kvalitet i indsatsen for og med borgerne. Det er vigtigt, at du motiveres af lederrollen og af at arbejde tæt med borgere, pårørende, kommuner og kollegaer på tværs af specialområdet.

Vi søger en leder, der har:

  • Erfaring med ledelse af tværfaglige personalegrupper.
  • Indsigt i lovgivning og sagsbehandling på voksen-socialområdet.
  • Relevant faglig baggrund, gerne suppleret med lederuddannelse.
  • Fokus på strategisk kompetenceudvikling.
  • Viden om procesledelse og facilitering.
  • Indsigt i det neuropædagogiske og sundhedsfaglige fagområde.
  • Personaleledelse med fokus på trivsel og arbejdsmiljø.
  • Grundlæggende administrative færdigheder, herunder personale- og vagtplanlægning, lønforhold, økonomi, journalisering og IT.
  • Bevidsthed om og transparens i arbejdet med kvalitet, herunder sikre korrekte arbejdsprocedurer og dokumentation.
  • Struktur og systematik i implementering af processer og tiltag.
  • Motivation for at udfylde din lederrolle i et miljø, hvor der i forvejen er defineret retning og regler for driften, og en del beslutninger således er givet på forhånd.
  • Engagement i at implementere Region Midtjyllands værdier og visioner samt efterleve Specialområde Hjerneskades kerneopgave.
  • Erfaring med tæt samarbejde med kommuner for at koordinere og tilpasse tilbud, så de matcher kommunernes behov og ønsker i relation til borgerne.

Ansøgningsfrist
Vi ønsker, at du kan starte stillingen hurtigst muligt eller senest den 01. maj 2025. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt og i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 29. marts 2025, og der afholdes løbende samtaler. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte viceområdechef Anja Baker på 2139 0584.

Om Specialområde Hjerneskade
Høskoven er en del af Specialområde Hjerneskade, som er Region Midtjyllands tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Specialområdet er organiseret under Socialområdet, og er et ud af otte specialområder. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og dagtilbud alle geografisk placeret i Østjylland.

Specialområde Hjerneskade ledes af en områdechef og en viceområdechef, der tilsammen udgør områdeledelsen. Driftstilbuddene ledes af 15 afdelingsledere. Dertil kommer tværgående administrative og faglige funktioner, som understøtter drift og udvikling af hele organisationen. I alt beskæftiger Specialområde Hjerneskade ca. 350 fuldtidsmedarbejdere.

Som leder på Høskoven skal du indgå i specialområdets samlede ledergruppe med afdelingslederne for de øvrige døgn- og dagtilbud. Vi forventer, at du vil bidrage ind i den samlede udvikling af området.

Alle matrikler under Socialområdet er røgfrie, hvilket indebærer, at du ikke ryger i arbejdstiden.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Aarhus
Leder
Midtjylland
Afdelingsleder
Aarhus
Afdelingsleder
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Veterancentret ved Ringsted Kaserne

    Psykologfaglig leder til Sektion for Internationale Operationer, Militær Psykologisk Afdeling, Veterancentret

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Klamsagervej 2, 8230 Aarhus, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Paludan-Müllers Vej 80B, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job