Ekstra ledsager søges til kvinde på 39 år i Frederiksværk
Hun er en meget sød og glad kvinde, med en fysisk - og psykisk funktionsnedsættelse. Hun har ikke verbalt sprog, men forstår alt og er nem at aflæse. Hun har en diktogram plade på sin kørestol. Kommunikationen foregår primært ved at ledsager stiller spørgsmål, som hun svarer på. Hun har både manuel - og el-kørestol, men bruger pt. primært den manuelle. Hun bor på bosted, hvor hun har en øjenstyret talecomputer. Hun bliver hurtigt træt pga. sin medicin, så der skal ikke være for mange aktiviteter på en dag.
Hun elsker fest og farver. Hun vil gerne på hyggeture med madpakke og kaffe - i storcentre - skovtur - til koncerter -i biografen og se danske film - evt. til handicap-disco og på restaurant.
Borger har 15 timer pr. måned til ledsagelse.
Det skal være torsdag, fredag eller i weekenden.
Ca. et par gange om måneden. Ca. 2-4 timer pr. tur.
Aftaler laves i samarbejde med bostedet. Borgers far og bostedet er med til det første møde.
Borger har egen handicapbus, med manuelt gear, som ledsager skal køre.
Du skal være en frisk ledsager, der kan give borger nogle gode oplevelser.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling.
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig.
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn:
Hverdage: Ca. 160 kr.
Lørdag: Ca. 170 kr.
Søndag: Ca. 180 kr.
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir