Vi søger en idérig legepladsmedarbejder, der er god til at tage initiativ og igangsætte nye aktiviteter.
Om legepladsen
Legepladsen er en lille hyggelig oase med skønne omgivelser på ydre Østerbro, som faciliterer byens behov og tilbyder gratis aktiviteter til borgerne.
Vi har fingeren på pulsen og prøver i høj grad at tilpasse os vores omgivelser, så vi kan imødekomme omskiftelige behov fra lokalområdet.
Vi arbejder med positive relationer og empowerment ud fra en tro på, at med borgerne og vores samarbejdspartnere kan vi løfte både fysiske, sociale og kulturelle opgaver på legepladsen og i byen generelt. Vi faciliterer varierende pædagogiske aktiviteter, vi har boldbaner og aktiviteter som fx Grønt i børnehøjde, bålmad, sport, kulturelle og kreative aktiviteter, genbrug og traditioner.
Vores primærgrupper er vuggestuer, private hjemmepassere, hjemmegående, børnefamilier, børnehaver, skoler, bedsteforældre og unge. Vi arbejder sammen med mange samarbejdspartnere fx Børns bogvenner, som er frivillige og er en del af huset, jobpraktikanter, ungarbejdere, studerende og frivillige, der arrangerer aktiviteter. Dette kalder på god stemning, lydhørhed, anerkendelse og samarbejdsvillighed samtidig med, at vi arbejder med hver vores opgaver.
Om jobbet
Som legepladsmedarbejder bliver din vigtigste opgave, i samarbejde med det øvrige personale, at sørge for at legepladsen er et indbydende og et trygt sted at være.
Da vi arbejder i det offentlige rum, skal du være synlig og imødekommende overfor legepladsens besøgende og være positiv og anerkendende i din tilgang til de forskellige typer af brugere, der besøger legepladsen, herunder børn, unge og forældre.
Du skal med dine faglige erfaringer, kompetencer, interesser og viden igangsætte alsidige aktiviteter og understøtte de projekter, som legepladsen indgår i og bidrage til udviklingen af legepladsens aktiviteter i overensstemmelse med de lokale behov og Teknik- og Miljøforvaltningens målsætninger.
På legepladsen skal du deltage i praktiske opgaver som fx rengøring ude og inde, overmaling af graffiti og vedligeholdelsesopgaver.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du
Vi tilbyder
Stillingen er med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Du bliver en del af en levende og alsidig arbejdsplads med vægt på høj faglighed og kvalitet i udførelsen af arbejdet. Bemandede Legepladser har generelt stor frihed i opgaveløsningen og hermed mange muligheder for udvikling af aktiviteter og projekter.
Du ansættes på en årsnorm, hvor arbejdstiden i sommer- og vinterhalvår tilpasses sommer- og vinteråbningstiderne. Du skal forvente, at man er på arbejde til legepladsen lukker, hver arbejdsdag.
Arbejde på de øvrige legepladser og alenearbejde forekommer fx ved ferieafvikling. Aktuelt er legepladsen åbningstider mellem kl. 09.00-18.00. Ved aktiviteter kan der være aften- og weekendarbejde.
Om de bemandede legepladser
Vi er 26 bemandede legepladser i København, med ca. 100 fastansatte. Målsætningerne er at skabe gode muligheder for børn og unges leg og bevægelse, skabe rammer for trygge mødesteder, og bidrage til børn og unges trivsel og udvikling i lokalområdet. De bemandede legepladsers omgivelser består af gode udearealer med boldbane, græsplæne og andre faciliteter til idræt, leg og bevægelse. Det er muligt at køre på go-carts og små cykler, lave snobrød, spille spil, få hjælp til lektierne, lave smykker, dyrke grøntsager, kreative værksteder, være sammen med dyr og meget andet.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte legepladsens personale på 24 90 93 39 eller teamleder Camilla Brix på 21 53 05 21. Du kan også besøge legepladsen.
Søg via linket senest torsdag den 14. november 2024
Vi planlægger at afholde samtaler i uge 47 eller 48.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir