1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - Bemandede Legepladser

Legepladsmedarbejder til den bemandede legeplads Naturlegepladsen i Valbyparken

Deltid

Permanent

Njalsgade 17, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2772611
|
Indrykket i dag

Som legepladsmedarbejder bliver din vigtigste opgave, i samarbejde med det øvrige personale, at sørge for, at legepladsen er et indbydende og trygt sted at være.

Om legepladsen
Den bemandede legeplads Naturlegepladsen er en udflugtslegeplads, som er talstærkt benyttet af skoler, institutioner og børnefamilier hele året. Legepladsen tilbyder med sine 25.000 m2 gode faciliteter for oplevelser, leg, aktiviteter og rekreation i de rammer, som naturen og bemandingen tilbyder.

På Naturlegepladsen fokuserer vi vores arbejde omkring naturens fremmende indvirkning på motorik, læring, opmærksomhed, afstresning og social inklusion i vores tilbud til brugerne.

Vores professionelle opgave er at gøre tilbuddet attraktivt, tilgængeligt og værdiskabende for alle – lige fra børnefamilien og grillfesten, til skolerne og pensionistforeningen.

På Naturlegepladsen udvikler vi læringsunderstøttende tilbud til skoler og institutioner, hvor vi skaber naturfaglige tilbud sammen med lærerne og pædagogerne.

Om jobbet
Da vi arbejder i det offentlig rum, skal du være synlig og imødekommende overfor legepladsens besøgende og være positiv og anerkendende i din tilgang til de forskellige typer af brugere, der besøger legepladsen, herunder børn, unge og forældre.

Du skal med dine faglige erfaringer, kompetencer, interesser og viden igangsætte alsidige aktiviteter og understøtte de projekter, legepladsen indgår i og bidrage til udviklingen af legepladsens aktiviteter i overensstemmelse med de lokale behov og Teknik- og Miljøforvaltningens målsætninger.

På legepladsen skal du deltage i praktiske opgaver som fx rengøring ude og inde, overmaling af graffiti og vedligeholdelsesopgaver.

Vi søger en kollega, der med sin erfaring og baggrund fra ovenstående, brænder for at udbrede naturens muligheder og positive egenskaber til børnenes liv, læring og opvækst. En der ønsker at arbejde med facilitering af aktiviteter for større grupper og gøre dem selvhjulpne. En der ser glæde i at arbejde med at formidle indhold og læring omkring f.eks. smådyrsbiologi, natursløjd og bushcraft samt at gøre det let og fagrelevant for skoler og institutioner at implementere det i dagligdagen og undervisningen/læringen.

Kvalifikationer
Vi ser gerne, at du

  • er uddannet indenfor det pædagogiske felt
  • er i stand til at omgås alle mennesker og tackle mange forskellige situationer
  • er udadvendt og glad for kontakt med både børn, unge og voksne på legepladsen
  • evner at gribe de muligheder og ideer, der opstår i løbet af dagen
  • er idérig og god til at tage initiativ til at planlægge, udvikle og igangsætte nye aktiviteter
  • er samarbejdsorienteret og villig til at indgå i både teamsamarbejde og tværfagligt samarbejde med lokale og kommunale aktører
  • har fokus på at danne og pleje partnerskaber og involvere frivillige i hverdagen og i længerevarende projekter
  • er fortrolig med IT, herunder evnen til at arbejde i Outlook og kommunikation via Facebook
  • er i stand til at nedtrappe konflikter og skabe trygge rammer for områdets børn, unge og familier, herunder støtte op om relationer og være brobygger i nærmiljøet
  • er selvstændig og omstillingsparat, da antallet af brugere veksler både i løbet af dage og sæson på året

Om de bemandede legepladser
Vi har 26 bemandede legepladser i København med ca. 100 fastansatte. Målsætningerne er at skabe gode muligheder for børn og unges leg og bevægelse, skabe rammer for trygge mødesteder og bidrage til børn og unges trivsel og udvikling i lokalområdet. De bemandede legepladsers omgivelser består af gode udearealer med boldbaner, græsplæner og andre faciliteter til idræt, leg og bevægelse. Det er muligt at køre på go-carts og små cykler, lave snobrød, spille spil, få hjælp til lektierne, lave smykker, dyrke grøntsager, kreative værksteder, være sammen med dyr og meget andet.

Vi tilbyder
Stillingen er på 30 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. Du bliver en del af en levende og alsidig arbejdsplads med vægt på høj faglighed og kvalitet i udførelsen af arbejdet. Bemandede Legepladser har generelt stor frihed i opgaveløsningen og hermed mange muligheder for udvikling af aktiviteter og projekter.

Du ansættes på en årsnorm, hvor arbejdstiden i sommer- og vinterhalvår tilpasses sommer- og vinteråbningstiderne.

Du skal forvente at være på arbejde til legepladsen lukker hver arbejdsdag. Hertil kommer, at der aktuelt er weekendvagt hver 3. weekend i sommersæsonen.

Arbejde på de øvrige legepladser og alenearbejde forekommer f.eks. ved ferieafvikling.

Aktuelt er legepladsen åbningstid mellem kl. 09.00-19.00.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte enten legepladsens personale på 36 46 74 39 eller teamleder Camilla Brix på 21 53 05 21. Du kan evt. også besøge legepladsen.

Søg via linket senest onsdag den 11. december 2024
Vi planlægger at afholde samtaler i uge 51.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogmedhjælper
København
Pædagogmedhjælper
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Bemandede Legepladser

    To legepladsmedarbejdere til den bemandede legeplads Øselsgade (deltid)

    Deltid

    Njalsgade 17, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Som legepladsmedarbejder bliver din vigtigste opgave, i samarbejde med det øvrige personale, at sørge for, at legepladsen er et indbydende og trygt sted at være. Om legepladsen Øselsgade legeplads lig... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Deltid

    Rådmandsgade 41, 2200 København N, Danmark

    Indrykket i dag

    Hvis du brænder for at være aktiv med børn gennem leg, bevægelse og kreative aktiviteter og ønsker at bidrage til en meningsfuld hverdag med fokus på fritidspædagogik, hvor fællesskab, trivsel og dann... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Deltid

    Ryesgade 101, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    På Fritidsinstitutionen ved Sortedamskolen på Østerbro ønsker vi at være rammen om fællesskaber for børn, hvor de får mulighed for at vokse, trives samt etablere tætte relationer til deres medmenneske... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    August Wimmers Vej 2, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Lybækgade 20, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Brænder du for at arbejde med de mindste børn, hvor du hver dag gør en forskel for børnene i alderen 0-6 år? Har du lyst til et arbejde som pædagogmedhjælper og mod på at dygtiggøre dig indenfor pædag... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job