Vi søger en legepladsmedarbejder til pædagogisk arbejde på den bemandede byggelegeplads Bredegrund
Om legepladsen
Bredegrund Byggelegeplads, har været en del af Amager Øst siden 1968, det er en unik og kreativ legeplads, hvor børn og voksne kan udfolde sig i naturskønne omgivelser tæt på både strand, parker og kirkegårde.
Pladsen er et populært fristed for både lokale og turister, der besøger området året rundt. Her bliver både legepladsens faciliteter og omgivelserne omhyggeligt vedligeholdt af personalet, som selv tager sig af drift og pasning af stedet.
Bredegrund Byggelegeplads er en inspirerende destination for alle aldersgrupper, og tilbyder et sikkert og fantasifuldt miljø, hvor både børn og voksne kan bygge, lege og nyde de rolige omgivelser. Legepladsen består af en indhegnet byggedel og en offentlig del.
Om jobbet
Som legepladsmedarbejder bliver din vigtigste opgave, i samarbejde med det øvrige personale, at sørge for at legepladsen er et indbydende og trygt sted at være.
Da vi arbejder i det offentlige rum, skal du være synlig og imødekommende overfor legepladsens besøgende og være positiv og anerkendende i din tilgang til de forskellige typer af brugere, der besøger legepladsen, herunder børn, unge og forældre.
Du skal med dine faglige erfaringer, kompetencer, interesser og viden igangsætte alsidige aktiviteter og understøtte de projekter legepladsen indgår i, samt bidrage til udviklingen af legepladsens aktiviteter, i overensstemmelse med de lokale behov og Teknik- og Miljøforvaltningens målsætninger.
På legepladsen skal du deltage i praktiske opgaver som fx rengøring ude og inde, overmaling af graffiti samt vedligeholdelsesopgaver.
Da Bredegrund er en byggelegeplads, er det vigtigt at du har lysten og kompetencer til at hjælpe med vedligeholdelsen af legepladsens bygninger
Kvalifikationer
Du skal være selvstændig og omstillingsparat, da antallet af brugere veksler både i løbet af dage og sæson på året
Om de bemandede legepladser
Vi er 26 bemandede legepladser i København, med ca. 100 fast ansatte. Målsætningerne er at skabe gode muligheder for børn og unges leg og bevægelse, skabe rammer for trygge mødesteder, og bidrage til børn og unges trivsel og udvikling i lokalområdet.
De bemandede legepladsers omgivelser består af gode udearealer med boldbane, græsplæne og andre faciliteter til idræt, leg og bevægelse. Det er muligt at køre i gokarts og på små cykler, lave snobrød, spille spil, få hjælp til lektierne, lave smykker, dyrke grøntsager, kreative værksteder, være sammen med dyr og meget andet.
Du bliver en del af en levende og alsidig arbejdsplads med vægt på høj faglighed og kvalitet i udførelsen af arbejdet. Bemandede Legepladser har generelt stor frihed i opgaveløsningen og hermed mange muligheder for udvikling af aktiviteter og projekter.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 20 timer med start hurtigst mulig.
Du ansættes på en årsnorm, hvor arbejdstiden i sommer- og vinterhalvår tilpasses sommer- og vinteråbningstiderne.
Du skal forvente, at du er på arbejde til legepladsen lukker hver arbejdsdag. Hertil kommer at du aktuelt har weekendvagt hver 3. weekend.
Arbejde på de øvrige legepladser, samt alenearbejde kan forekomme f.eks. ved ferieafvikling.
Aktuelt er legepladsen åbningstider mellem kl. 9-17 alle hverdage og i weekenderne mellem kl. 10-17 i sommersæsonen og 10-15 vintersæsonen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte legepladsens personale på telefon 20 23 69 47 eller teamleder Camilla Brix på 21 53 05 21. Du kan også besøge legepladsen.
Søg via linket senest søndag den 5. januar 2025
Vi planlægger at afholde samtaler i uge 4.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir