1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Bemandede Legepladser

Legepladsmedarbejder til den bemandede legeplads Kildevældsparken

Fuldtid

Permanent

Njalsgade 17, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2871455
|
Indrykket for 32 dage siden

Legepladsen er en hyggelig oase i Kildevældsparken på Ydre Østerbro.

Vi faciliterer byens behov og tilbyder gratis aktiviteter til borgerne. Derfor tilpasser vi os i høj grad vores lokalområde og er omstillingsparate, så vi kan imødekomme omskiftelige behov. Vi skaber og understøtter fællesskab og traditioner gennem varierende pædagogiske aktiviteter såsom sport, leg, læselyst, biodiversitet, genbrug, bålmad, kulturelle og kreative workshops m.m.

Vores primærgrupper er dagtilbud, private hjemmepassere, hjemmegående, skoler, bedsteforældre, unge og børnefamilier.

Vi arbejder med flere forskellige partnere og borgere. For eksempel er Børns Bogvenner en fast del af huset. Vi arbejder med positive relationer og empowerment ud fra troen på, at vi sammen med borgerne og vores samarbejdspartnere kan løfte både fysiske, sociale og kulturelle opgaver på den bemandede legeplads og i byen generelt.

Herudover understøtter vi jobpraktikanter, ungarbejdere, studerende og frivillige. Dette kalder på god stemning, lydhørhed, anerkendelse og samarbejdsvillighed, samtidig med at vi skal kunne arbejde selvstændigt.

Om jobbet
Som legepladsmedarbejder bliver din vigtigste opgave, i samarbejde med din kollega, at skabe og understøtte fællesskabet samt sørge for, at legepladsen er indbydende og et trygt sted at være. Vi arbejder i det offentlige rum. Du skal derfor være synlig og imødekommende overfor legepladsens besøgende.

Du skal være med til at planlægge, udvikle, igangsætte og formidle alsidige aktiviteter og understøtte de projekter, legepladsen indgår i, i overensstemmelse med de lokale behov og Teknik- og Miljøforvaltningens målsætninger.

På legepladsen skal du deltage i praktiske opgaver som fx rengøring ude og inde, overmaling af graffiti samt vedligeholdelsesopgaver.

Kvalifikationer

  • I stand til at omgås alle typer af mennesker og tackle mange forskellige situationer.
  • Udadvendt og glad for kontakt med både børn, unge og voksne på legepladsen.
  • Evne at gribe de muligheder og ideer, der opstår i løbet af dagen.
  • Idérig og god til at tage initiativ til at planlægge, udvikle og igangsætte nye aktiviteter.
  • Samarbejdsorienteret og villig til at indgå i både teamsamarbejde og tværfagligt samarbejde med lokale og kommunale aktører.
  • Fokus på at danne og pleje partnerskaber og involvere frivillige i hverdagen og i længerevarende projekter.
  • Fortrolig med IT, herunder evnen til at arbejde i Outlook samt kommunikation via Facebook
  • I stand til at nedtrappe konflikter og skabe trygge rammer for områdets børn, unge og familier, herunder støtte op om relationer og være brobygger i nærmiljøet.
  • Selvstændig og omstillingsparat, da antallet af brugere veksler både i løbet af dage og sæson på året.

Om de bemandede legepladser
Vi er 26 Bemandede Legepladser i København med ca. 100 fastansatte. Målsætningerne er at skabe gode muligheder for børn og unges leg og bevægelse, skabe rammer for trygge mødesteder, skabe formidling samt bidrage til børn og unges trivsel og udvikling i lokalområdet.

De bemandede legepladsers omgivelser består af gode udearealer med boldbane, græsplæne og andre faciliteter til idræt, leg og bevægelse. Det er muligt at køre på små cykler, lave snobrød, spille spil, få hjælp til lektierne, lave smykker, dyrke grøntsager, deltage på kreative værksteder, være sammen med dyr og meget andet.

Vi tilbyder
Stillingen er på 37 timer om ugen med start den 1. juni 2025. Du bliver en del af en levende og alsidig arbejdsplads med vægt på høj faglighed og kvalitet i udførelsen af arbejdet. Bemandede Legepladser har generelt stor frihed i opgaveløsningen og hermed mange muligheder for udvikling af aktiviteter og projekter.

Du ansættes på en årsnorm, hvor arbejdstiden i sommer- og vinterhalvår tilpasses sommer- og vinteråbningstiderne. Du skal forventes, at man er på arbejde til legepladsen lukker, hver arbejdsdag. Arbejde på de øvrige legepladser samt alene-arbejde kan forekomme f.eks. ved ferieafvikling.

Aktuelt er legepladsens åbningstider mellem kl. 09.00-18.00. Ved aktiviteter kan forekomme aften- og weekendarbejde.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for pædagogisk personale ved kommunale legepladser i Aahus og Københavns kommuner, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation LFS.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte legepladsens personale på 24 90 93 39 eller kontakte teamleder Camilla Brix på 21 53 05 21. Du kan også besøge legepladsen.

Søg via linket senest torsdag den 10. april 2025
Vi planlægger at afholde samtaler i uge 17.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogmedhjælper
København
Pædagogmedhjælper
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Københavns Kommune - Vuggestuen Junglebo

    Pædagogmedhjælper til vuggestuen Junglebo på Østerbro

    Fuldtid

    Krausesvej 6, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Er du til fuld skrue på fredagsdisko, stille stunder i biblioteket og masser af hjertevarme, og vil du være med til at gøre en positiv forskel for børnene i Junglebo? Så er det måske dig, vi søger. Vi... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Deltid

    Dompapvej 3, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Vi er en KKFO med børn i alderen 5,5-10 år, i alt har vi ca. 380 børn. Vi er lige flyttet i et helt nyt hus og vi mangler to medhjælpere på ca. 20 timer om ugen. Vi har brug for flere gode kollegaer, ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Holmbladsgade 33, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Har du lyst til at lære og byde ind med dit perspektiv i den pædagogiske praksis? Så tilbyder vi et velfungerende arbejdsfællesskab med godt humør, hvor vi har fokus på faglig kvalitet. Fagligt er vi ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Deltid

    Ryesgade 22, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Vi søger en pædagogmedhjælper, som brænder for at arbejde med de små børns trivsel og udvikling. Du skal indgå som fast vikar en dag om ugen i et vuggestueteam for aldersgruppen to-treårige sammen med... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Fuglsang Allé 97, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Har du lyst til at lege med? Lærkereden søger en pædagogmedhjælper til vores skønne hus. Stilling er som 'flyver' i hele huset, og du får derfor kontakt med både vuggestue, børnehave og basisgruppe. N... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job