1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Københavns Kommune - Fritidscenter Bispebjerg Syd, Afdeling A

Lektiehjælper med naturfaglig profil til Ungekulturhus Smedetoften 15 timer ugentligt (tidsbegrænset stilling)

Deltid

Tidsbegrænset

Smedetoften 12, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2849201
|
Indrykket for 5 dage siden

Er du skarp til de naturvidenskabelige fag i gymnasiet, såsom Matematik på A, Fysik/Kemi på A og/eller Biologi på B eller A, og kan du lide at videregive din viden til unge i København? Er du også interesseret i at være en del af et team, der står for udvikling af UngeVærk Smedetoften? Så er dette en enestående jobmulighed for dig.

Ungekulturhus Smedetoften i NV søger en lektiehjælper til at hjælpe unge, som går i udskolingen eller på en ungdomsuddannelse. Sammen med en anden lektiehjælper, står I for en bred vejledning af unge brugere inden for forskellige uddannelser og med forskellige behov. Der er stor efterspørgsel på hjælp og vejledning til de unge i deres projekter, lektier og emneuger. Det er dedikerede og engagerede unge, som tager skolen seriøst og har store drømme.

Om stillingen
Som lektiehjælper i Ungekulturhus Smedetoften bliver du en del af husets faste team med mulighed for både at bidrage til husets nuværende tilbud og fremtidige udvikling. Lektiecaféen på Smedetoften er et supplement til andre uddannelsestilbud og er et uformelt mødested, hvor vi møder de unge med åbenhed og nysgerrighed. Vi stræber efter at skabe nogle hyggelige og trygge rammer for unge, hvorfor værtsrollen også er en del af arbejdet i at drive en lektiecafé. Ligeledes søger vi en lektiehjælper, som er god til at skabe relationer på tværs af uddannelse, køn, kultur, sprog m.m. Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med at fastholde og rekruttere unge, så lektiehjælpen kan komme flere til gode. Derfor har vi brug for én, som kan og har et stort ønske om at videregive læring og vejlede de unge, samt bidrage til driften af et fagligt og socialt givende mødested for unge i København Nordvest.

Vi bestræber os på at møde de unge der, hvor de er, og med den form, de har brug for. Derfor tilrettelægger vi lektiehjælpen efter antal af unge brugere, forskellige klassetrin/årgange, fag, projekter og emneuger. Vi vejleder både individuelle unge og grupper. Primært foregår lektiehjælpen som drop-in. Det vil sige, at de unge møder ind i åbningstiden med det, de har brug for hjælp til, uden forudgående aftale.

Vi tilbyder

  • 15 timers lønnet arbejde, inkl. ferie og pensionsordning
  • arbejde tre aftener om ugen
  • at du bliver en del af et engageret og hjertevarmt miljø med mulighed for idéudvikling
  • at du får erfaring med pædagogik, vejledning og undervisning
  • en tidsbegrænset stilling fra 1. maj 2025-1. juli 2026

Vi forventer, at du

  • minimum har afsluttet en gymnasial uddannelse og fået topkarakter inden for fagene Matematik A, Fysik/Kemi A og/eller Biologi på B eller A
  • er mødestabil
  • er god til at formidle og forklare viden på en pædagogisk og relationel måde
  • er tålmodig og kan bevæge dig mellem forskellige unge, som har behov for forskellige typer af hjælp inden for deres givne uddannelse
  • kan arbejde fast tre aftener om ugen kl. 16.00-21.00 (med forbehold for ændringer)

Om UngeVærker
UngeVærk er et gratis fritidstilbud til unge i København mellem 13-18 år. UngeVærker er kulturelle samlingspunkter, hvor unge i København har mulighed for frit at bevæge sig rundt i alle Københavns UngeVærker og gøre brug af de forskellige tilbud, som hvert enkelt UngeVærk tilbyder.

Ungekulturhus Smedetoften som er en del af UngeVærk Smedetoften er et kulturelt samlingspunkt for unge i Nordvestområdet. I Ungekulturhus Smedetoften er der fokus på lektiehjælp, job og vejledning, iværksætteri, ungedemokrati, læseklub og diverse ungedrevne projektgrupper. Derudover holder vi forskellige events og ad hoc workshops. Vi er et dynamisk hus, der altid søger at udvikle os i takt med de unges behov og ønsker.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Stillingen er på 15 timer ugentligt og er tidbegrænset.

Ansættelse fra 1. maj 2025 eller hurtigst muligt derefter.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.

Vil du vide mere?
For yderligere spørgsmål kontakt koordinator Sara Ipsen på 29 63 53 37 eller mail [email protected].

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 9. marts 2025

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Underviser
København
Underviser
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Copenhagen Business Academy

    Genopslag: Underviser i ledelse

    Fuldtid

    Landemærket 11, 1119 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Tagensvej 86, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    Per Knutzons Vej 5, 1437 København K, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job