1. Alle Job
  2. Land-, skov- og havebrug
  3. Lemvig
Nyt job

Lemvig Kommune

Lemvig Kommune søger projektmedarbejder til opgaver der følger af ”Aftalen om et Grønt Danmark”

Fuldtid

Permanent

Lemvig

SE PÅ KORT
ID: 2790056
|
Indrykket for 1 dage siden
Kom og vær med til at gøre en forskel for vores natur og klima

Ved aftalen i den Grønne Trepart om omlægning af arealanvendelsen for at etablere et Grønt Danmark er ambitionerne for natur- og klimaindsatsen skruet op. 

Hovedelementerne i aftalen om et Grønt Danmark er omlægning af landbrugsjord til natur for reduktion af kvælstofudvaskningen, binding af CO2 samt forøgelse af biodiversiteten. Der er dygtige og erfarne medarbejdere i Teknik og Miljø, som arbejder med denne dagsorden allerede – men der er brug for at styrke indsatsen.

Lemvig Kommune har en flad organisationsstruktur, hvor det er nemt og hurtigt at kommunikere med hinanden. Vi udnytter fordelene af at være en lille organisation. Vi er pt. 16 kollegaer i Natur- og Miljøafdelingen.

Der er en tradition for et godt samarbejde mellem landbruget, lodsejere og Lemvig Kommune. Det betyder, at der også er et godt fundament for arbejdet med projekter, som aftalen i den Grønne Trepart hviler på. Du vil blive medlem af et stærkt team, som hjælper og støtter hinanden. Dialog og faglighed er nøgleord i vores tilgang til projekter.

Stillingen

Du skal være med til at løse opgaver som f.eks. vådområde-, lavbunds- og  skovrejsningsprojekter samt andre opgaver som følger af Aftalen om et Grønt Danmark. Alt efter dine kompetencer og interesser, kan du også blive inddraget i afdelingens øvrige opgaver på vandløbs- og naturområdet som eksempelvis gennemførelse af vandløbsrestaureringsprojekter. Vi laver typisk forundersøgelser og etableringsprojekter  i samarbejde med rådgivere, men vi arbejder hen imod at lave så meget som muligt af det selv. 

Dine opgaver vil bl.a. omfatte: 
Lodsejerkontakt og borgerinddragelse, både ved fællesmøder og hjemme hos hver enkelt lodsejer.
Håndtering og samarbejde med rådgivere og entreprenører, herunder udbud, kvalitetssikring og evt. tilsyn i forbindelse med realiseringen af projekterne. 
Projektstyring af de konkrete projekter som du får ansvar for. 
Analyser i GIS og Scalgo samt evt. beregninger i modelværktøjer som  VASP, HEC-RAS e.l.
Feltarbejde i form af besigtigelser, opmåling, prøvetagning mm.

Du kan evt. blive involveret i andre opgaver end de ovennævnte, afhængigt af dine kompetencer og interesser

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med udgangspunkt fra Rådhuset i Lemvig. Der er fleksibilitet i forhold til arbejdstider og evt. anvendelse af hjemmearbejdsplads beror på en konkret aftale. Løn og ansættelsesforhold i øvrigt efter gældende overenskomst. Forventet ansættelsestidspunkt er 1. marts. Samtaler forventes afholdt d. 9. januar 2025 på Lemvig Rådhus, Rådhusgade 2, 7620 Lemvig. 

Dine kvalifikationer

Vi håber, at du har en relevant uddannelse inden for området som f.eks. biolog, geolog, miljøingeniør, agronom, jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør eller lign. Eventuel erfaring fra tilsvarende opgaver samt kendskab til modelværktøjerne er naturligvis  et plus.  Stillingen kræver at du har gå-på-mod og lyst til at kaste dig ud i en bred vifte af opgaver.

Det er desuden vigtigt, at du formår at have en åben, tillidsfuld og ærlig dialog med kollegaer, lodsejere og øvrige samarbejdspartnere. Jobbet nødvendiggør, at du har kørekort til alm. bil.

Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgningsfristen er 5. januar 2025. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Natur- og Miljøchef Morten Corneliusen på telefon 96631414. 

 

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 05-01-2025.

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektmedarbejder
Lemvig
Projektmedarbejder
Midtjylland
Land-, skov- og havebrug
Lemvig
Land-, skov- og havebrug
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Hjørnestenen - Herberget

    Praktisk projektmedarbejder (2 år) til Herberg for hjemløse

    Fuldtid

    Søren Møllers Gade 5B, 8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Udløber snart

    Deltid, Fuldtid

    Søren Møllers Gade 5B, 8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    7442 Engesvang, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job