1. Alle Job
  2. IT
  3. København
Udløber snart

Økonomistyrelsen

Leveranceansvarlige til Statens Lønløsning

Fuldtid

Permanent

Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2755468
|
Indrykket for 14 dage siden
Kom med i maskinrummet bag Statens Lønsystem og få en hverdag fyldt med spændende opgaver og fagligt dygtige kollegaer.

Vil du være med til at drive digitalisering og skabe robuste løsninger i Økonomistyrelsen? Er du klar til at være en del af én af Danmarks centrale myndigheder og bidrage til en effektiv, moderne og fremtidsorienteret it-drift? Vi søger 1-2 engagerede og proaktive leveranceansvarlige til Kontoret for Løn og Pension til at understøtte og sikre en stabil og sammenhængende digital oplevelse for vores brugere og interessenter.

Som Leveranceansvarlig får du en central rolle i at koordinere og styre leverancer til vores it-systemer, så de implementeres effektivt og stabilt. Du vil få en internt og eksternt rettet rolle, hvor du bidrager til at opretholde det gode leverandørsamarbejde samtidig med, at du understøtter, at leverancerne følges helt til dørs.

Om stillingen Dit primære ansvar bliver at sikre stabilitet og kvalitet i vores it-løsninger ved at planlægge og styre leverancer samt implementere ændringer og opdateringer. Som Leveranceansvarlig sørger du for, at systemtekniske leverancer lever op til vores høje kvalitetsstandarder.

Du vil have et tæt samarbejde med vores leverandører og interessenter og spille en vigtig rolle, hvor du bidrager med forbedringsforslag, identificerer udfordringer og driver processer inden for blandt andet test-, change-, incident- og problem management.

Dine ansvarsområder og daglige opgaver omfatter blandt andet:

  • Planlægning, eksekvering og opfølgning på fremdrift og kvalitet i leverancerne (eksempelvis releases, changes, incidents), herunder at sikre sammenhæng mellem krav, kvalitet, og økonomi i dialog med kunder over øvrige interessenter.
  • Ansvarlig for at sikre og vedligeholde et godt og professionelt samarbejde med vores leverandører.
  • Være bindeled mellem vores first line support og vores systemleverandører ifm. fejl, mindre udviklingsønsker og afklaringer, samt kommunikere klart om status, leverancer og processer.
  • Medansvarlig for vores ITIL arbejdsprocesser med fokus på løbende forbedringer og implementering.
Om dig Vi søger en kandidat med erfaring i at være bindeled mellem forretning og it-leverandører og har en brugerfokuseret tilgang. Du har en god forståelse for både tekniske og forretningsmæssige behov og kan omsætte disse til konkrete krav.

Som person er du struktureret og kommunikativt stærk, og du evner at bygge relationer med kollegaer og leverandører på alle niveauer. Du er proaktiv med et stort personligt drive, kan bevare overblikket samt prioritere og navigere i mange forskellige situationer og kan agere, når noget skal eskaleres.

Samlet set ser vi gerne, at du har en relevant it-uddannelse, projektledelsesfærdigheder og erfaring med ITIL-processer og leverandørstyring. Kendskab til Microsoft 365 vil være en fordel.

Om os Du kommer til at blive en del af Kontoret for Løn og Pensionssystem i Økonomistyrelsen. Kontoret består af en gruppe fagligt dygtige medarbejdere, der varetager forskellige projekt-, drifts- og udviklingsopgaver.

Vi lægger vægt på en uformel og uhøjtidelig omgangstone samtidig med, at vi har fokus på at skabe resultater og løsninger af høj kvalitet. Vi passer på hinanden og mener, at samarbejde og fælles opgaveløsning er forudsætningen for at nå i mål. Derudover er det vigtigt for os, at vi udvikler os både fagligt og personligt.

Læs mere om Økonomistyrelsen som arbejdsplads her:

https://oes.dk/job/oes-som-it-arbejdsplads/

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse af graden ’Hemmelig’ og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens IT, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Vi tilbyder en arbejdsplads i hjertet af København i Sankt Annæ Palæ på Landgreven 4, 1301 København K.

Flere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Malene Kjær på telefon 3051 8406 eller mail [email protected]

Tiltrædelse senest 1. januar 2025.

Er det dig, vi søger? Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 21. november 2024.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Vi afholder samtaler løbende, og ser frem til at læse din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leveranceansvarlig
København
Leveranceansvarlig
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Deloitte

    Kinaxis Maestro/RapidResponse Solutions Architect in Supply Chain & Network Operations

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 114, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Universitetsparken 15, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Applebys Plads 7, 1411 København K, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    A. C. Meyers Vænge 140, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job