1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Furesø
UDLØBET

Furesø Kommune - Dalgårdens Børnehus

Lige midt i Værløses dejlige natur: Dalgårdens Børnehus søger en omsorgsfuld, nysgerrig og engageret pædagog, der vil fløjte om kap med skovens fugle og en kompetent og imødekommende medarbejdergruppe.

Fuldtid

Permanent

Dalsø Park 109, 3500 Værløse, Danmark

SE PÅ KORT
Furesø kommune
ID: 2790984
|
Indrykket for 90 dage siden

Vi søger pr. 1.2 eller 1.3 en 37 timers pædagog til børnehaveafdelingen. Du vil være tilknyttet vores skolegruppe.

Børnehuset ligger lige ved Søndersø. Det giver fine muligheder for oplevelser i naturen, både på legepladsen og på den anden side af hegnet. Derfor lægger vi vægt på, at du har lyst til at være udendørs og tage på ture - både med den lille og store børnegruppe. Indendørs har vi lyse og hyggelige grupperum og legekroge, kreaværksted samt en stor kælder med plads til at bruge kroppen.

Vores hverdag drejer sig om det, der ligger lige for: pædagogikken i rutinerne - det kunne f.eks. være måltidet - børnenes leg og fællesskab samt temaer, der følger årets gang. I skolegruppen ”Krudtuglerne” vil du sammen med en pædagogkollega bl.a. være ansvarlig for samtaler med forældrene, udarbejde overgangsskemaer, deltage i møder med skolens medarbejdere og være med til at afslutte børnehavetiden på bedste vis og gøre børnene trygge ved overgangen til skolen.

Vores børnesyn tager udgangspunkt i, at alle børn har potentiale, og når de øver sig i at mestre livet, opmuntrer vi dem. Det at øve sig er i sig selv betydningsfuldt. Som pædagog skal vi tage børnenes synspunkter, initiativer og løsningsforslag alvorligt og være nysgerrig på barnets intentioner, når vi ikke altid forstår dets handlinger.

Hos os vægtes arbejdsmiljøet højt, også de dage, hvor der er tryk på. Det er vigtigt, at vi hjælper hinanden, og du skal være fleksibel i forhold til ændringer i dagens organisering, når der er behov for det. I Furesø Kommune har alle pædagoger en times forberedelsestid om ugen, og du vil i vores hus møde kolleger med mange års erfaring og ressourcer, som du kan trække på, og yngre kolleger som bidrager med nye input og synspunkter. Vores pædagogandel nærmer sig 70%. Herudover er vi praktik- og uddannelsesinstitution for pædagogstuderende, PAU studerende m.f.

Der er gode muligheder for at afprøve ideer, og vi lægger vægt på, at du har et ønske om at udvikle dig og tage nye opgaver. Vi har en årlig pædagogisk dag og Furesø Kommune arrangerer bl.a. flere fyraftensmøder med forskellige temaer i årets løb.

Vores struktur og ledelsesform er baseret på tydelig organisering, tillid og dialog - vi snakker om tingene. Når du støder på ting, der fungerer mindre godt, så arbejder vi ud fra, at den, der ser problemet, også bidrager med løsningsforslag. I Furesø Kommune har vi hverken område- eller distriktsledelse, så den daglige ledelse er tæt på.

Ja, vi ved det godt! Vi ligger lidt uden for byen, 2,5 km fra Værløse Station, men der kører en bus, og er du på cykel, tager det kun 7 min. Vi synes, det er turen værd, og vi giver et regnsæt!

Har jobbet fanget din interesse, så send os ansøgning, CV samt uddannelsesdokumentation senest d. 19. januar 2025. Vi indkalder ansøgere løbende.

Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Joan Jønsson på tlf.: 7216 5060 for yderligere information om stillingen eller aftale om besøg. Du kan også læse mere om os her: https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge/dagtilbud/kommunale-dagtilbud/integrerede-institutioner/dalgaardens-boernehus


Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Furesø
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Furesø
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Furesø kommune
    Nyt job

    Furesø Kommune - Bøgely

    Børnehuset Bøgely søger pædagog til storbørnsgruppen

    Deltid

    Ravnehusvej 20, 3500 Værløse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    I Bøgely har vi vores ældste børn samlet i en pavillon som står for sig selv ude på legepladsen. Det har den gjort i over 10 år, og det bliver den ved med. Antallet af børn som går i Ørnen/storbørnsgr... Læs mere
    Furesø kommune
    Furesø kommune

    Deltid

    Hvilebækgårdsvej 1, 3520 Farum, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du vores nye stjernepædagog i fritidsordningen (FFO’en)? Det håber vi. Vi søger nemlig med en stjernekikkert efter dig, der vil være med til at skabe den bedste FFO for vores børn på 2. og 3. årgan... Læs mere
    Furesø kommune
    Furesø kommune

    Fuldtid

    Hvilebækgårdsvej 1, 3520 Farum, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Børnehaveklasseleder eller lærer til vores gruppeordning (0.-1. årgang) I Lyngholmskolens gruppeordning søger vi med lys og lygte efter DIG, der vil være med til at skabe den bedste start på skolelive... Læs mere
    Furesø kommune
    Furesø kommune

    Fuldtid

    Perimetervejen 16, 3500 Værløse, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vi søger to pædagoger til vores vidunderlige vuggestue, hvor leg, nærvær og børneperspektiv er fællesnævner i vores pædagogiske værdisæt. Vil du være kollega med os i Vingesus? Eller er I to kolleger ... Læs mere
    Furesø kommune
    Furesø kommune

    Fuldtid

    Hvilebækgårdsvej 1, 3520 Farum, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Stjerne-pædagog til vores fantastiske lille gruppeordning og fritidsordning Har du varme, humor og specialpædagogiske kompetencer til at arbejde med børn, der primært har socioemotionelle vanskelighed... Læs mere
    Furesø kommune
Søg efter andre job