Børnehuset Elverhøj er en integreret institution, beliggende i et klassisk etplans parcelhus tæt ved Holte Station. For enden af vores dejlige, motorisk stimulerende legeplads ligger Vejlesø, som vi ofte besøger. På den anden side af huset har vi skoven, som aktivt bruges alle tider af året. Vi er normeret til ca. 20 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn.
Vores pædagogiske retning tager helt grundlæggende afsæt i, at vi møder vores børn med opmærksomhed og nysgerrighed og med et skarpt blik for intentioner – og det er både når det gælder det enkelte barn og fællesskabet.
Elverhøj er et sted, hvor både børn og voksne skal føle sig som en del af et fællesskab, hvor der bliver givet rum til at kunne udfolde og udvikle sig og derfor er det også vores mål, at Elverhøj skal være et hus, der udstråler varme og atmosfære, så alle kan føle sig trygge og velkommen.
Om Jobbet:Da vores nuværende pædagog er stoppet og flytning til anden kommune, søger vi en pædagog til vores vuggestue gruppe. Stillingen er på 36 timer om ugen. Du vil, sammen med 1 anden pædagog, to medhjælpere skulle planlægge og skabe en spændende, lærerig og tryg hverdag for en børnegruppe på 12 børn. Du skal være med til at implementere og kvalificere arbejdet med de nye styrkede læreplaner og i 2025 vil vi Elverhøj have fokus på børns leg.
Din profil:Vi søger en pædagog, som virkelig brænder for at arbejde med børn. Du er faglig funderet, sætter pædagogisk udvikling på dagsordenen og kan reflektere over din egen og andres pædagogiske praksis. Du vægter børnenes sociale kompetencer højt og arbejder med inklusion af alle børn. Du er nysgerrig på, hvad der sker i børnenes relationer og handler på det enkelte barns behov. Du er glad for at være i naturen med børnene og har ikke svært ved at skrive opslag på AULA til orientering til forældregruppen.
Det er vigtigt, at du formår at planlægge, organisere og strukturere hverdagen, så vi bedre kan understøtte barnets udvikling, læring og trivsel og nå de mål vi sætter os for. Du skal også se nødvendigheden i, at opdele børnene i mindre grupper i det pædagogiske arbejde, for at imødekomme både aldersmæssige og individuelle behov hos børnene.
Du skal du have overblik, være handlekraftig og kunne følge op på de beslutninger vi laver i fællesskab. Derudover skal du kunne udarbejde indsatsplaner, ugeplaner og følge op på dem.
Du har humor, let til smil og latter og er positiv til din tilgang til andre mennesker. I din kommunikation med kollegaer og forældre er du imødekommende, oprigtig og anerkendende. Du mestrer den faglige samtale med forældrene, også når den er udfordrende. Det er vores forventning, at du bidrager til trivsel og høj arbejdsmoral og at du er stabil i dit fremmøde.
Derfor skal du vælge osI Elverhøj bliver du del af et lille, hyggeligt og rart fællesskab, hvor vi passer på hinanden, har faglig dygtige medarbejdere, søde og velfungerende børn, samt en engageret og tillidsfuld forældregruppe. Vi har fokus på udvikling af det pædagogiske personale og arbejdet med den nye styrkede læreplan er ambitiøst, så nye medarbejdere vil løbende få tilbudt relevante kurser og uddannelse. Vores arbejdsmiljø er præget af et godt, tæt og forpligtende sammenhold. Vi værdsætter engagement og initiativ, så hos os får du mulighed for at udøve gode ideer og sætte dine kompetencer og evner i spil.
AnsættelsesvilkårJobbet er på 36 timer pr. uge med mulighed for start 1. februar 2025. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Kun uddannede pædagoger vil komme i betragtning til stillingen.
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor, senest onsdag den 20. december 2025. Vi holder samtaler løbende og senest den 30. december.
Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte daglig leder Pernille Blom på telefon: 72683945 eller pr mail: [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir