Hos Fuglebakken i Aarup mangler vi en pædagog til et sygevikariat.
Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. februar 2025 eller snarest muligt herefter.
Det er nemt at komme til og fra Aarup med bil, bus eller tog, og alle vores børnehuse ligger i gåafstand fra stoppested og togstation. Vi forsøger at være fleksible i arbejdstiderne i forhold til offentlig transport.
Fuglebakken er en del af Dagtibuddene i Aarup.
Vores værdier er glæde, mangfoldighed og udvikling, og vi arbejder for, at det skal skinne igennem både for forældre, som barn og i personalegruppen.
Vi har store legepladser og er beliggende i Aarup by med nem adgang til byens liv, skolen, bibliotek, toget, skoven, boldbaner og åen. Vi værdsætter også samarbejdet børnehusene imellem, når det giver mening.
I hverdagen øver vi os i at hjælpe hinanden med ikke at have travlt, bl.a. ved at arbejde med struktur og roller. Vi søger nærværet og ved at det er i nærvær og fordybelse, at der er kvalitet for børnene.
Vi prioriterer faglig ledelse, samt faglige drøftelser og tilpasset pædagogik for børn i udsatte positioner, både lokalt og i et godt og tæt samarbejde med PPR og børn- og familieafdelingen i Assens Kommune.
I vores børnehaver har vi generelt arbejdet grundigt med børnenes leg og legemiljøer samt læring i hverdagens rutiner.
Vi er i gang med at opkvalificere alle pædagoger med et uddannelsesforløb om neuropsykologisk udviklingsleg v/Tea Thyrre Sørensen.
Vi formidler os fagligt til forældrene, bl.a. på AULA. Vi arbejder i teams og har tydelig faglig ledelse og gode muligheder for sparring og har fokus på den gode stemning – også i en travl hverdag.
Vi er en personalegruppe med både nye og gamle og er kendetegnet ved en stor faglig bevidsthed og en god feedback kultur.
Vi er gode til at tage imod nye kolleger og glæder os derfor til at byde dig velkommen og give plads til dig og din faglighed.
Vi har særligt pædagogisk fokus på:
Børnehuset Fuglebakken
Hos Børnehuset Fuglebakken har vi pt. 62 børn i tre aldersopdelte grupper i et funktionsopdelt børnehus med tydelige læringsmiljøer, som børnene har et godt overblik over.
Vi er syv pædagoger og en pædagogmedhjælper, samt en faglig leder, der også har opgaver i et andet børnehus.
Fuglebakken har en legeplads med bålhytte og alsidige legemuligheder.
Vi håber, du har faglige kompetencer og et godt legerepertoire og er klar til at træde ind i et af vores velfungerende og fagligt stærke børnehuse.
Vi lægger vægt på, at du:
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.
Måske vi har vakt din interesse, og du har fået lyst til at vide mere? Det håber vi. Du er i hvert fald velkommen til at kontakte faglig leder Bente Kruse på tlf. 21 44 50 53 eller områdeleder Synnøve Traasdahl på tlf. 24 61 78 76 for at aftale et besøg eller høre nærmere.
Du kan se mere om vores gode fysiske rammer og faciliteter, samt husenes placering på vores hjemmeside https://bh-aarup.assens.dk
Ansøgningsfristen er 26. januar 2025 og vi håber at kunne holde samtaler inden 1. februar.
Vi glæder os til at modtage en ansøgning fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir