At være lokomotivfører er meget mere end blot et job – det er en livsstil og en hobby. Vil du bidrage til at udvikle og vedligeholde en sikker, attraktiv, effektiv og grøn jernbane? Så ser vi frem til at byde dig velkommen på holdet i Banedanmark. Som lods i Banedanmark får du en vigtig funktion i at sikre en effektiv infrastruktur. Sammen med dit team bidrager du til gennemførelse af landsdækkende kampagner som lods/ledsager for skinnekørende entreprenørmaskiner. Dette betyder, at du kommer til at lodse/ledsage arbejdet med måletog, skinnefræsemaskiner, ultralydsmåletog og andre typer af skinnekørende køretøjer.
Et arbejde med fremtid i Fremtidens jernbane åbner døren til fortiden og den rejse vil vi gerne have dig med på.
Vi vil ikke alene give dig en videreuddannelse, men også give dig muligheden for at udvikle dig til f.eks. kørelærer, leder af teams/produktionsgrupper eller sjakbajs som leder. Mulighederne er mange som vi sammen skal skabe.
Du vil blive ansat enten i København, Ringsted eller Roskilde alt efter din bopæl.
Arbejdstider Arbejdstiden er skiftende. Uanset hvad du er, falder arbejdet både inde og uden for normal arbejdstid, også om natten og på søn- og helligdage. Arbejdet kræver, at du kan arbejde alene i længere tid ad gangen. Banedanmark bestræber sig på at:
- Gøre vagtskiftet fokuseret
- Finde en balance mellem regelmæssighed og organisering
- Begrænse afvigelser fra det planlagte
Hvad søger vi ved en kommende lods: - Du er god til at kommunikere i pressede situationer, har et godt overblik, forståelse for modtageren og du forstår at handle ud fra det.
- Du skaber god gruppedynamik og kan håndtere de kræfter der har indflydelse på de enkelte medlemmers adfærd i en gruppe samt på adfærden i gruppen som helhed.
- Du er god til at improvisere. I takt med at verden og al opgaveløsning bliver mere og mere kompleks, bliver det vigtigere at kunne improvisere og være løsningsorienteret.
- Du forstår at sætte din faglige ledelse i spil, samtidigt med, at du formår at udnytte den enkeltes potentiale i løsningen af opgaven og du har en interesse i at udvikle projektdeltagerne.
- Du er rollemodel og har overskud til kvalificeret prioritering, delegering og kan skabe faste rutiner.
- Da vi ofte samarbejder med udenlandske leverandører og bruger instruktioner på engelsk eller tysk, er det vigtigt at du på ”brugerniveau” taler disse sprog.
Vi sørger for din kompetenceudvikling igennem sidemandsoplæring og deltagelse i nødvendige uddannelsesaktiviteter, så du bliver udviklet til at varetage jobbet på egen hånd. Du er som person nysgerrig på at lære og udvikle dig.
Jernbanesikkerhed, Litra- og strækningskendskab, er nøgleord i funktionen som lods ved jernbanen, ligesom håndtering af sporspærringer, sikkerhedsplaner og toganmeldelser er en vigtig del af arbejdet.
Da Banedanmark for tiden udruller et nyt signalsystem på Jernbanen, stiller det krav til udvidelses af sikkerhedsmæssige færdigheder med ORS/ORF-uddannelse. Det er ikke et krav, men en klar fordel, at du allerede har denne erfaring.
Som lods ved Banedanmark lægger vi både vægt på de personlige færdigheder, der har betydning for, hvordan du løser en opgave og hvordan du arbejder sammen med andre. Samtidig lægger vi vægt på dine faglige færdigheder, der i et vist omfang kan/skal tillæres i Banedanmark regi.
For at blive lods, er det væsentlig at du har lokomotivførercertifikat og er SR1-arbejdsleder. Måske har du allerede erfaring med at arbejde i sporspærringer eller fremføring af skinnekørende materiel.
Løn Efter endt sidemandsoplæring vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.
Ellers ansættes du i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt Per W. Stryger på tlf. 2310 7640
. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.