Kan du lide at arbejde med både tal og mennesker? Og har du lyst til at supportere vores selvstændige købmænd i kæderne MENY, Spar, Min Købmand og Let-køb med alt lønrelateret? Så er det dig vi leder efter!
Til lønafdelingen i Dagrofa Regnskabsservice i Herning søger vi en ny kollega, som både trives med selvstændige opgaver, men som også sætter en ære i at løfte i fællesskab og komme i mål sammen.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som vores nye lønassistent vil dine primære arbejdsopgaver blive inden for løn, hvor du får hovedansvaret for mellem 30 – 40 butikker alt efter kompleksitet. Lønbehandlingen foretages i Proløn, og derudover benyttes en række udtræk fra tidsregistreringssystemet Staff til indlæsning i lønsystemet.
Hovedopgaverne vil være:
Om afdelingen
Vi er i alt 8 medarbejdere i lønafdelingen, og selv om vi har hver vores opgaver, så arbejder vi tæt sammen som team med daglig sparring og vidensdeling.
Lønafdelingen er en del af Regnskabsservice, som tæller 50 dedikerede medarbejdere, der varetager bogholderi, regnskabsudarbejdelse og lønbehandling for 260 selvstændige købmænd i kæderne MENY, Spar, Min Købmand og Let-køb.
Det samlede Regnskabsservice er en del af Dagrofa koncernens Fælles Service Center, hvor vi har samlet vores kompetencer vedrørende bl.a. løn og økonomi. Fælles Servicecenter holder til i Herning og Ringsted og tæller totalt 110 medarbejdere. Vi løser forskellige opgaver for hele koncernen fra logistikken, over Dagrofa Foodservice til egne og selvstændige købmænd i kæderne MENY, Spar, Min Købmand og Let-køb.
På vores kontor i Herning er vi i alt 80 medarbejdere.
Det rette match til stillingen
Du bliver en væsentlig ressource og sparringspartner for den enkelte købmand på lønområdet, og det er derfor afgørende, at du evner at sætte dig ind i overenskomster, barselsregler, sygedagpenge, mv., så du kan yde en optimal service til købmanden. Derudover er det vigtigt, at du er bevidst om dine styrker regnskabsmæssigt, så du får stillet de nødvendige krav, der sikrer præcision og kvalitet i dit arbejde.
Det er ikke et must, at du har praktisk erfaring med løn og bogholderi, men det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring fra en mindre eller mellemstor virksomhed
Kan du ud over dette kende dig selv i nedenstående, så er du muligvis vores nye kollega:
Hvad tilbyder vi?
I Dagrofa venter cirka 14.500 engagerede kolleger på tværs af landet på at byde dig velkommen. Vi er en af Danmarks største dagligvarekoncerner, og du får kolleger både i butik, på kontor, på lager og på landevejen. På vores servicekontorer i Herning, Vejle og Ringsted er vi cirka 500 medarbejdere i afdelinger, der arbejder med økonomi, kommunikation, IT, forretningsudvikling, HR, butiksudvikling og kategori.
Vi tilbyder en ambitiøs arbejdsplads med fremragende udviklingsmuligheder blandt meget entusiastiske kolleger. Vi har høj grad af frihed, og du får ansvar for opgaven og beføjelser løse den. Med frihed følger også ansvar. Så forventningen er ikke kun, at vi tænker selv, men også at vi tager ansvar for det vi gør, og om det har uhensigtsmæssige konsekvenser for fællesskabet og de fælles løsninger.
I Dagrofa samler vi på folk, der vil være med i fællesskabet. Vi tror på, at det er ved at løfte i fællesskab, at vi vinder – sammen. Derfor værner vi også om vores relationer. Vi gør en dyd ud af at tale sammen og forstå hinanden på tværs af koncernen, på at lytte til hinandens idéer for at få nye perspektiver og skabe de bedste langsigtede løsninger.
Og så er vi drevet af resultater og af at få ting over målstregen. Det er noget, der dagligt driver os. Vi kender vores mål og ved hvordan vi når dem, og så har vi konstant fokus på at udvikle os selv og hinanden. Det er godt for den enkelte og skaber resultater for virksomheden.
Søg hellere i dag end i morgen
Vi vil løbende indkalde kandidater til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi lukker stillingen så snart, vi har fundet den rigtige kandidat.
Hvis du ønsker at høre mere om jobbet, kan du kontakte Teamleder for lønafdelingen i Regnskabsservice Michael Olesen på tlf. 41 99 31 81 eller afdelingschef Jesper Pedersen Frier tlf. 24 28 90 80
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir