Kan du se dig selv i en international transportvirksomhed, og vil du være en del af et team, der sikrer at lønnen er både korrekt og rettidig? Så læs med her:
Om stillingen:
På vores hovedkontor i Hjøllund, søger vi en erfaren lønansvarlig til vores økonomiafdeling, hvor du vil blive en del af et team på 5 medarbejdere. Økonomiafdelingen er en central funktion i virksomheden med fokus på både løn, bogføringer, afstemninger og betalinger samt informative månedsregnskaber og budgetter på koncernniveau.
Du vil blive overordnet ansvarlig for vores lønkørsel på vores timelønnede danske chauffører og for vores værksted/vaskehal. Derudover vil du også være medansvarlig for lønkørslen for vores svenske og litauiske afdelinger i samarbejde med eksterne lønbureauer.
Dine opgaver er bl.a. nedenstående:
Din baggrund:
Vi søger en imødekommende og glad person, med erfaring fra lignende opgaver, og som kan påtage sig et selvstændigt ansvar. Du skal sætte en ære i at der altid er en høj kvalitet i udførslen af dine arbejdsopgaver og vigtigheden i en korrekt og rettidig løn.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke af afgørende karakter, men vi ser i stedet gerne at du har solid erfaring inden for lønkørsel på timelønnede samt tolkning af overenskomster på logistikområdet.
Du er struktureret og detaljeorienteret i din måde at arbejde på, og omhyggelig med dine opgaver. Derudover vil det være en fordel hvis du har følgende kompetencer:
Vi tilbyder:
Et godt job med selvstændigt ansvarsområde i en dynamisk og solid virksomhed der vægter ordentlighed højt. Du bliver medarbejder i et miljø, hvor begrebet "frihed under ansvar" er fundamentet for en uformel, men professionel organisation, med en dagligdag præget at et højt aktivitetsniveau og godt humør.
Gode løn og ansættelsesvilkår der står i forhold til de stillede krav.
Stillingen kan både være på fuldtid eller deltid.
Geografi:
Du skal arbejde fra vores hovedkontor i Hjøllund, som er placeret midt imellem Silkeborg og Herning.
Ved spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Jesper Mortensen på tlf. nr. 22683330.
Sådan søger du
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV via linket ´Søg jobbet'.
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Dantra
Dantra har specialiseret sig i transport af flydende råvarer og halvfabrikata til og fra tekniske og kemiske virksomheder, samt medicinalvirksomheder i Europa. Flåden består af mere end 250 enheder, hvilket gør Dantra til en af de førende tanktransportvirksomheder i Skandinavien.
Dantra er velkonsolideret familievirksomhed i fjerde generation, og virksomhedskulturen bygger både på sunde jyske traditioner og på høje internationale krav til en moderne transportvirksomhed. Virksomheden ligger i Hjøllund - cirka 25 km fra henholdsvis Herning og Silkeborg.
Dantra har et stort kundefokus og lever derfor op til en lang række krævende internationale standarder indenfor kvalitet, sikkerhed og miljø. Dantra arbejder målrettet med medarbejderudvikling og er kendt som en virksomhed med meget høj arbejdsglæde og udbredt medarbejdertilfredshed.
Dantra beskæftiger i dag mere end 200 medarbejdere. Hovedparten er chauffører, der arbejder på landevejene i Europa, mens de øvrige ansatte er beskæftiget på hovedkontoret i Hjøllund ved Silkeborg eller i en af afdelingerne i Køge, Sverige eller Litauen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir