Er du passioneret omkring løn og HR-data? Så har vi en spændende mulighed for dig! Vi leder efter dig, fordi du har stor interesse i lønområdet og HR-data, har et indgående kendskab til den statslige lønadministration (herunder SLS/HR-løn), og har interesse i at arbejde med og analysere løn- og HR-data i en travl og international hverdag. I denne stilling får du en central rolle i at sikre, at vores medarbejdere modtager den rette løn til tiden, samtidig med at du understøtter vores ledelse professionelt i alle løn-relaterede spørgsmål.
Du bliver en del af HR-afdelingen, hvor du sammen med 14 engagerede kollegaer og 3 studentermedhjælpere arbejder tæt sammen for at opnå fælles mål. I HR lægger vi stor vægt på at hjælpe hinanden gennem sidemandsoplæring og daglig sparring, så du altid føler dig godt klædt på til dine opgaver.
I HR er det topprioritet, at vi bidrager til, at IT-Universitetet ansætter og udvikler lige de kandidater – også internationale - som med exceptionel forskning, undervisning og administrative evner sikrer, at vi til stadighed uddanner højt kvalificerede og eftertragtede IT-specialister, som det danske arbejdsmarked i høj grad efterspørger.
Kompetencer For at trives hos os er det vigtigt, at du som en engageret og struktureret medarbejder formår, både individuelt og i tæt samarbejde med din teamleder, det øvrige HR-team samt kolleger fra andre afdelinger, at tage ansvar for en bred vifte af lønopgaver.
Du er den rette til jobbet fordi du er god med tal samt har generel interesse i og forståelse for IT-værktøjer.
Det vil være meget relevant i forhold til stillingen, at du har interesse og fokus på løbende procesforbedringer, evner at implementere dem, samt har kendskab eller interesse i at læse og forstå overenskomster, regler og vejledninger.
Det vigtigste er, at du har en konstruktiv tilgang til arbejdet, er nysgerrig og har interesse i at lære nyt. Det du ikke kan, når du starter, er du klar til at lære.
Da omkring 2/3 af vores forskere og undervisere er internationale, vil du få mulighed for at kommunikere på engelsk og få indsigt i et dynamisk og globalt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder IT-Universitetet har outsourcet tastningen af løn, men vi foretager lønindberetning og lønkontrol samt håndterer mange forskelligartede spørgsmål relateret til løn, skat, pension, ferie m.v. fra ledere og medarbejdere på ITU. Dette betyder, at du vil få en bred kontaktflade til hele organisationen samt vores eksterne lønleverandør.
Din nye teamleder, Kristine Lefolii Andersen:
”Jeg er en leder, der værdsætter åbenhed og gennemsigtighed. Jeg er ikke fejlfri, og jeg forventer heller ikke, at andre er det. Jeg ser det som en læring, vi alle kan blive stærkere af. Det, der betyder mest for mig, er, at der er holdånd, hvor vi kan stole på hinanden og sammen sikre at alle medarbejdere på IT-Universitetet får rettidig løn til tiden. Jeg tror på, at vi som team hele tiden kan blive bedre – både som afdeling, som kollegaer og som enkeltpersoner. Hos os er tonen uformel, og vi lægger stor vægt på at samarbejde om både den personlige og professionelle udvikling. Jeg forventer ikke, at du har alle svarene fra starten, men det er vigtigt for mig, at du er nysgerrig og interesseret i at lære sammen med os”. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og familieliv til at fungere optimalt.
Ansættelsesvilkår Ansættelse og øvrige ansættelsesforhold sker efter gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation.
Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat senest den
1. april 2025.
Yderligere information Du er velkommen til at kontakte Teamleder Kristine Lefolii Andersen på e-mail
[email protected], hvis du ønsker yderligere information om stillingen.
Ansøgningsprocedure Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores
hjemmeside.
Ansøgningsfristen er den
17. februar 2025, kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt i uge 8-9. IT-Universitetet benytter personlighedstest i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.
På IT-Universitetet har vi et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en værdifuld ressource. Vi lægger stor vægt på at understøtte et inkluderende arbejdsmiljø for alle vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religiøse tilhørsforhold eller etnicitet til at søge stillingen.