1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Viborg
Nyt job

Region Midtjylland - Psykiatristab HR - Løn

Lønkonsulent søges til fagligt stærkt team i Psykiatriens HR i Region Midtjylland

Fuldtid

Permanent

Tingvej 15A, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2871567
|
Indrykket i dag

Vil du arbejde med løn- og personaleadministration til vores 8 psykiatriske afdelinger og trives du i en positiv, uformel omgangstone på en arbejdsplads præget af høje ambitioner og frihed under ansvar. Så er du måske den kommende kollega, vi søger til en fast stilling som lønkonsulent.  

Vores vision
I Psykiatriens HR understøtter vi vores sundhedsfaglige kollegaer på afdelingerne, så vi i fællesskab løser Psykiatriens vision:

"Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser".

At være lønkonsulent t Psykiatriens HR
Psykiatriens HR består af fire teams, og du bliver en del af lønteamet. Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen i en kultur, hvor vi altid er klar på en faglig og kollegial sparring. Vi har fokus på ordentlighed og dygtighed, og derudover er psykologisk tryghed et tema, som står højt på vores dagsorden. For os betyder psykologisk tryghed blandt andet, at vi er i et arbejdsmiljø, hvor det er okay at lave fejl. Vi tør at eksperimentere, stille spørgsmål og give hinanden feedback. 

For at sikre en god start får du både en faglig og social mentor, der vil hjælpe dig godt på vej og støtte din trivsel i opgaverne og teamet.

Vi tilbyder

  • Spændende opgaver indenfor hele paletten af lønopgaver
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for selvstændig tilrettelæggelse af opgaverne og hjemmearbejdsdage. 
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed.
  • En opstart med et velafprøvet onboardingforløb, der både rummer faglig oplæring, introduktion til Psykiatristaben på tværs og dialogmøder med din leder.
  • Løbende dialog om udvikling af dine kompetencer og ønsker til opgaver.
  • Flekstidsordning.

Du får en inddragende og dialogbaseret ledelse, der aktivt anvender feedback.

Vi søger
Vi søger en dygtig, samarbejdsorienteret lønkonsulent. Vi forestiller os, at du er uddannet indenfor kontor, er administrationsbachelor eller administrationsøkonom, gerne med erfaring inden for arbejdet med løn- og personaleadministration. Du kan også være nyuddannet – det vigtigste er, at du har mod på at blive oplært, er nysgerrig på ny viden og parat til at tage ansvar ind i opgaveløsningen. Du er dygtig i din kommunikation og formår at skabe tillid i dine relationer med henblik på et konstruktivt samarbejde både internt og eksternt. Som person er du enig i, at det gode samarbejde handler om at spille hinanden gode, så vi kan understøtte vores samarbejdspartnere med høj faglig kvalitet. Du er handlekraftig og trives med at tage ansvar i en travl hverdag. 

Dine primære opgaver vil være: 

  • Økonomiopgaver - afstemning af statuskonti 
  • Lønindberetning, lønuddata, kontroller og efterbehandlinger
  • Fortolkning, sparring og rådgivning inden for løn- og personaleadministration
  • Vagtplanlægningssystem og arbejdstidsregler
  • Ad hoc administrative opgaver

I HR arbejder vi også struktureret med øget digitalisering og optimering, udvikling af RPA-løsninger og brug af HR-data – en udviklingsproces som hele afdelingen bidrager med input til.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. maj 2025 eller efter aftale. Du får arbejdssted i Viborg. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation. Lønnen aftales konkret ud fra baggrund og erfaringer.  

Ansøgningsfrist 
Vi ser frem til at høre fra dig senest den 23. marts 2025. Vi afholder samtaler torsdag den 27. marts. Til samtalen vil du blive bedt om at løse en case.  

Hvis du kunne tænke dig at vide mere, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at ringe og få en snak med: 

Faglig koordinator Helle Nyholm Lyngsø, tlf. 9117 9929
HR-chef Dorthe Pinnerup, tlf. 2399 1197

Om Psykiatrien i Region Midtjylland:
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Hospitalets cirka 3300 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 300.000 ambulante besøg. Psykiatristaben, der er psykiatriens administration, ligger på tre matrikler i henholdsvis Viborg, Skejby og Gødstrup, og består af seks fagområder: Kvalitet og Ledelsessekretariat, HR, Økonomi, Planlægning, Kommunikation og Læring samt Sundheds-IT og Digitalisering.

Som medarbejder i Psykiatrien i Region Midtjylland har du mulighed for løbende at udvikle dig fagligt. Psykiatriakademiet er vejen ind i Psykiatriens uddannelsesunivers. Her finder du konkrete forslag til faglig udvikling, som er målrettet netop dine behov og ønsker. Du kan læse mere om de tilbud, vi har, på Psykiatriakademiets hjemmeside

Du kan læse mere om Psykiatrien på www.psykiatrien.rm.dk, og du kan bl.a. følge os på sociale medier under navnet "Psykiatrien i Region Midtjylland".

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lønkonsulent
Midtjylland
Lønkonsulent
Viborg
Human Resources
Midtjylland
Human Resources
Viborg

Andre job der minder om dette

    VIBORG LØN & HR APS

    Lønkonsulent med solide personaleadministrative kompetencer

    Deltid

    Gammel Skivevej 73 A, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Blytækkervej 15, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Tingvej 15A, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket i dag

    Har du skarpe administrative evner, interesse for overenskomst- og aftalefortolkning og kompetencer til at arbejde detaljeorienteret med HR i en offentlig organisation? Er du samtidig struktureret og ... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Axel Kiers Vej 13, 8270 Højbjerg, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Rådhusgade 3, 8300 Odder, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job