Har du erfaring med at håndtere hele lønprocessen og lyst til at rådgive kunder om personalejuridiske spørgsmål, og leder du efter en arbejdsplads, hvor der er plads til faglig udvikling? Så er jobbet som lønrådgiver hos Agillix lige noget for dig!
Du bliver en del af Agillix’ afdeling, LønService, som består af 10 medarbejdere fordelt på to lokationer, hvor din primære arbejdsplads vil være i Brønderslev.
Fem gode grunde til at vælge os
Hvad søger vi hos dig?
Vi ser gerne, at du har en uddannelse indenfor administration, økonomi eller lignende og kan supplere med erfaring indenfor løn- og personaleadministration. Du har interesse for hele lønprocessen og en god forretningsmæssig forståelse, der gør, at du kan se de økonomiske sammenhænge i lønudarbejdelsen.
Du trives med tæt kundekontakt og kan samarbejde i teams, hvor man udviser selvstændighed i opgaveløsningen, men når i mål sammen.
Du er vigtig for os
I Agillix får du en fleksibel og selvstændig rolle, hvor vi ikke går på kompromis med balancen mellem arbejde og fritid. Vi har en flad struktur og et stærkt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden med at opnå de bedste resultater. Vi lægger vægt på både professionalisme og et godt socialt arbejdsmiljø.
Er du vores kommende lønrådgiver?
Har vi fanget din interesse og ikke mindst lyst til at arbejde med løn for vores kunder i Agillix, så send os din ansøgning og CV snarest. Vi er klar til at byde dig velkommen, og derfor afholder vi løbende samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet vores nye kollega.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Business Partner, Birgitte Elgaard på +45 21641437 eller Head of Talent Acquisition, Karoline K. Thomsen +45 21212677.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir