Vil du være med til at skabe løsninger, der gør en reel forskel for patienter og sundhedspersonale? Og vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde og videndeling er nøglen til succes? Så skal du søge stillingen som vores nye løsningsarkitekt.
Sundhedsvæsenet i Danmark og resten af EU står over for en stor udfordring med mangel på plejepersonale. En del af løsningen er at udvikle intelligente og brugervenlige digitale løsninger, der frigør tid og ressourcer og sikrer, at patienter og sundhedspersonale oplever mere sammenhæng i hverdagen.
I Digitalisering og It arbejder vi for at skabe digitale løsninger, der understøtter et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Som løsningsarkitekt hos os får du en vigtig rolle i at skabe sammenhæng i datastrømme mellem kliniske systemer, der understøtter patientbehandlingen på hospitalerne i Region Midtjylland, og med sundhedsaktører uden for regionen.
Du bliver som vores nye kollega i Arkitektur en del af en organisation, hvor din faglige ekspertise værdsættes, og hvor vi sammen sikrer, at løsningerne lever op til sundhedsvæsenets principper, sikkerhedskrav, lovgivning og strategiske mål.
Analyse, udvikling og samarbejde er nøgleord i din hverdag
Vi har brug for dig, der kan:
Dine kompetencer
Du er analytisk stærk og evner at omsætte komplekse forretningsproblemstillinger til digitale løsninger, der skaber værdi i hverdagen. Du har en naturlig sans for samarbejde og videndeling, og du trives i en rolle, hvor du bygger bro mellem mennesker, fagligheder og systemer.
Som løsningsarkitekt er du også en vigtig drivkraft i at skabe brugervenlige digitale løsninger, der understøtter nye former for samarbejde. Du har en god forståelse for, hvordan teknologi kan understøtte arbejdsgange og skabe mere tid til kerneopgaver. Med din evne til at se både det store billede og de små detaljer sikrer du, at løsningerne giver mening i praksis.
Arkitekturarbejde er en fælles indsats, hvor vi sammen skaber de bedste digitale løsninger. Din rolle er afgørende for at sikre, at vores strategiske mål omsættes til praksis, så vi skaber mere sammenhæng i arbejdsgange på tværs af regionens hospitaler og andre sundhedsaktører.
Derfor bliver du en del af et tværfagligt team, hvor du kommer til at samarbejde tæt med kolleger fra Digitalisering og It, jurister, klinikere fra forskellige regioner og kommuner samt eksterne it-leverandører. Vi tror på, at stærke relationer og et godt samarbejde skaber de bedste løsninger.
Vi forventer desuden, at du har:
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir