1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Sorø
UDLØBET

Københavns Kommune - Fredskovvej

Løsningsorienterede socialpædagoger med flair for samarbejde til Fredskovvej i Dianalund

Fuldtid

Permanent

Fredskovvej 3, 4293 Dianalund, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2703080
|
Indrykket for 62 dage siden

Trives du med at gå forrest i forandringsprocesser? Leder du efter løsninger, når du møder udfordringer? Er det at have medansvar essentielt for din arbejdstrivsel, og formår du at se ressourcer i mennesker, kollegaer såvel som beboere? Så er dette stillingen for dig.

Fredskovvej og vores beboere
På Fredskovvej bor 10 voksne med autismelignende udfordringer og lavt kognitivt funktionsniveau kombineret med forskellige psykiske problemstillinger. Vi er et bo- og dagtilbud i udvikling, hvor vores faglige indsats altid har beboeren i centrum. I naturskønne Dianalund arbejder vi tæt sammen for at skabe et trygt og støttende miljø for voksne med funktionsnedsættelser.

Bliv en del af vores engagerede team
Vi løfter i flok og har et stærkt fællesskab, hvor både trivsel og arbejdsmiljø vægtes højt. Vi går op i at finde løsninger sammen, hvor vi først er i mål, når alle er i mål. Vi leder derfor efter dig, der vægter sammenhold højt og ser potentialet i en bred kompetenceprofil, hvor diversitet og faglig forskellighed bidrager til et højt refleksionsniveau såvel som et stærkt fagligt sammenhold.

Vi er et botilbud i udvikling og leder efter flere fagligt kompetente medarbejdere til vores nuværende team. En foranderlig hverdag kalder på dig, der har et løsningsorienteret perspektiv med på arbejde, og som er stemningssættende og har et positivt element for både beboere såvel som kollegaer. Der er ofte mange bolde i luften og evnen til at gribe ideer og hjælpe dem på vej ses som en essentiel kompetence for en kommende medarbejder på Fredskovvej.

Se filmen Kom med indenfor på Fredskovvej (2 min. varighed)

Vores hverdag på Fredskovvej
Vores kerneopgave er at støtte beboerne i at opnå 'et godt liv med deltagelse i fællesskabet', hvilket kræver en kontinuerlig, omsorgsfuld og veltilrettelagt pædagogisk indsats.

Det pædagogiske arbejde indebærer at støtte beboerne i deres daglige gøremål og aktiviteter. Vi benytter ofte vores naturskønne omgivelser og lokalområdet til forskellige fysiske aktiviteter som cykling og gåture. Vi kører også vores beboere, hvorfor du skal have kørekort.

Mange af vores beboere har begrænset kommunikationsevne, og vi arbejder på at hjælpe dem med at blive forstået både individuelt og i relation til andre. Den afmagt, der følger med ikke at føle sig forstået, er en afgørende faktor i den risiko for udadrettet adfærd, som ansættelsen på Fredskovvej kræver, at man er bevidst om at håndtere.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Fredskovvej er i en faglig udviklingsproces, som sætter krav til det individuelle faglige niveau såvel som det fælles faglige samarbejde. Løbende opkvalificering og udvikling i et tempo, der passer dig, er derfor noget, der prioriteres. Vi er en del af Socialforvaltningen under Københavns Kommune, hvilket giver adgang til stor faglig understøttelse og mange udviklingsmuligheder.

Der er et enormt stærkt sammenhold blandt medarbejderne og en kæmpe omsorg både menneskeligt og fagligt for vores beboere. Jeg har på intet tidspunkt følt mig alene i jobbet, og det er en kultur, som jeg kun sjældent er stødt på i mit arbejdsliv, fortæller afdelingsleder Magnus.

En god start hos os
Vi lægger vægt på en god introduktion og onboarding af nye medarbejdere. Du vil blive tilknyttet en erfaren kollega som din mentor, og i løbet af de første uger af din ansættelse vil du få en introduktion til det administrative såvel som det praktiske.

I din ansøgning er vi særligt interesserede i at høre om

  • Hvordan forholder du dig i arbejdet til interaktionen med særligt sårbare beboere, hvor der er risiko for udadrettet adfærd?
  • Hvordan vil du beskrive dig selv i et fagligt samarbejde? Hvilken rolle indtager du normalt, og hvad er vigtigt for dig?

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 32-37 timer om ugen med dag-, aften- og weekendvagter. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for socialpædagoger (LFS). Referencer og straffeattest indhentes som led i ansættelsesprocessen. Forventet opstart er den 1. november 2024 eller snarest herefter.

Mere information
Hvis du vil høre mere om stillingen eller Fredskovvej, er du velkommen til at kontakte Magnus Præstholm Heltoft Jørgensen på 2346 5835.

Vi ser frem til at modtage dit CV og en kort ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 22. september 2024
Samtaler finder sted i uge 39.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os på Handicap | Socialjob (kk.dk).

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialpædagog
Sorø
Socialpædagog
Sjælland
Undervisning og pædagogik
Sorø
Undervisning og pædagogik
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Region Sjælland

    Vi har brug for en Socialrådgiver, der kan styrke sygefraværsindsatsen i Region Sjælland

    Fuldtid

    Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Deltid

    Akacievej 2, 4293 Dianalund, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Brovej 15, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Da vi er i en brydningsfase, får du her mulighed for en ansættelse, hvor du i fællesskab med nuværende og nye kollegaer, vil være med til at sætte dit præg på vores fremtidige børne- og ungehjem samt ... Læs mere
    Altiden Omsorg A/S
Søg efter andre job