1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Løsningsorienteret jurist til VIVE

Fuldtid

Permanent

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2712188
|
Indrykket for 127 dage siden
Er du stærk på flere juridiske områder og ønsker samtidig at udvide din faglige portefølje? Så har VIVE jobbet til dig. Vi søger en juridisk generalist, der kan være med til at udvikle driften i VIVE. Du skal både være dygtig til at finde ”hullerne i osten” og til at fylde hullerne ud.

JOBBET
Du skal rådgive VIVEs medarbejdere om - nogle gange komplicerede - juridiske perspektiver på VIVEs aktiviteter på en letforståelig og tilgængelig måde. Din hverdag bliver travl og varieret, hvor du primært kommer til at støtte VIVEs projektledere og chefer i forbindelse med VIVEs forsknings- og analyseprojekter. Opgaverne er hovedsageligt inden for kontraktret og databeskyttelsesret.

Du bliver også det administrative anker for VIVEs samarbejde med Rigsarkivet på dataområdet. Derudover skal du håndtere en del generel sagsbehandling og deltage i hverdagens øvrige driftsopgaver i en travl administration.

VIVEs administration er dagligt i kontakt med mange mennesker, og vi forventer derfor, at du er imøde­kommende og god til at formidle viden som led i din rådgivning af ledelse og med­arbej­dere.

DIN PROFIL
Vi forventer, at du har en uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring.

Endvidere ser vi gerne, at du:

  • hurtigt kan danne dig et overblik over juridiske problemstillinger og processer uden at miste fokus på detaljen,
  • har erfaring med at udforme kontrakter og aftaler i forbindelse med forskning og analyse og kan rådgive om og kvalitetssikre dem,
  • har viden om databeskyttelseslovgivningen, så du kan rådgive kollegerne internt i VIVE og indgå i den daglige sagsbehandling på området,
  • kan indgå i det administrative arbejde bredt på VIVE, herunder med udvikling af interne politikker og rapportering til VIVEs ledelse, og
  • kan formidle letforståeligt både skriftligt og mundtligt.
Derudover ønsker vi os en kollega, der:

  • har ambitioner og tager ansvar for opgaveløsningen,
  • ser muligheder i opgaveløsningen, selvom der ikke nødvendigvis findes en manual,
  • motiveres af at arbejde med jura, når det er superkomplekst i mødet med virkeligheden,
  • kan fungere godt i en hverdag med opgaveskift og skarpe deadlines,
  • er venlig med et glimt i øjet og brænder for god service og korrekt sagsbehandling, og
  • sætter pris på et socialt og uformelt arbejdsmiljø.
VI TILBYDER
Du indgår i et lille jurateam, og stillingen giver variation i opgaverne og en bred kontaktflade til hele organisationen. Selvom din arbejdsdag indimellem vil være travl og uforudsigelig, prioriterer vi at kunne balancere fritid og arbejdsliv. Vi har alle en uformel og respektfuld omgangsform med vægt på samarbejde.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er på fuld tid. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtelse. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Ansættelsesområdet er Indenrigs- og Sundhedsministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelsesmyndigheden er VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

VIVE placeret i København og Aarhus, og du får arbejdssted i København.

VIL DU VIDE MERE?
VIVE gennemfører forsknings- og analyseopgaver på det velfærdspolitiske område og er en projektstyret organisation, hvor de administrative medarbejdere arbejder tæt sammen med VIVEs forsknings- og analysemedarbejdere omkring tilvejebringelse og håndtering af information på velfærdsområdet. Du kan læse mere om VIVEs arbejde på www.vive.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ressourcedirektør Hanne Friis Kaas på telefon 2240 5363 eller mail [email protected] eller specialkonsulent Kristian Graven Nielsen på telefon 4242 5873 eller mail [email protected].

ANSØGNING
Vi skal have modtaget din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer senest den 27. september 2024 kl. 9. Vi forventer at holde første samtalerunde i uge 40.

Du søger stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem, som du finder her på siden under ”søg stilling” eller på vores hjemmeside www.vive.dk.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge. Du er også velkommen til at udelade oplysninger om køn/kønsidentitet, alder, etnicitet mv. i din ansøgning, CV og øvrige bilag.

VIVE er en uafhængig statslig institution, som producerer og formidler forskning og analyser om velfærdssamfundet og den offentlige sektor.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Rigsadvokaten, statsadvokaterne og Retspsykiatrisk Klinik

    Senioranklager eller special-/chefkonsulent til Rigsadvokaten

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Strandgade 100, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Støberigade 14, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Clever er fyldt med god energi. Vi er optimister. Vi tror på en lysere, mere bæredygtig fremtid og på det gode i mennesker. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mærkbar forskel – ikke bare i dag, men... Læs mere
    Clever A/S
Søg efter andre job