Har du solid erfaring med skadehåndtering, og kunne du tænke dig et job, hvor du arbejder med de store og mest spændende sager? Dem, der er uden for standarderne og udfordrer dig – og derfor også hele tiden udvikler dine evner og din viden. Vil du samtidig arbejde i en virksomhed, der er en rigtig god arbejdsplads og være del af et team, der år efter år scorer meget højt på de tilbagevendende målinger af arbejdsglæde? Hvis det derudover er vigtigt for dig, at du gør en reel og målbar forskel hver eneste dag, så er det her jobbet, du leder efter.
Selvstændigt sagsansvar i Storkøbenhavn og på Sjælland
Dit fokus er løsøreskader med vægt på primært brand, tyveri og vandskader, og dit område er Storkøbenhavn og Sjælland. Kunderne er både private, landbrug og Erhverv, og du kommer kun på banen, hvis skaden er så kompleks, at den ikke kan håndteres via digitale standardsystemer.
Du kører selv dine sager fra start til slut, men du har selvfølgelig et tæt samarbejde med både dine teamkolleger og dine mange specialistkolleger på hovedkontoret. Dine primære opgaver bliver at:
Du arbejder ud fra hjemmekontor, men du er selvfølgelig altid meget velkommen til at komme på kontoret i Ballerup.
10+ års erfaring med forsikringsskader og evne for at køre egne sager
De mennesker, du møder i dit arbejde, har altid været udsat for en voldsom oplevelse. Din opgave er at hjælpe dem. Det kræver empati, men også at du kan beholde den professionelle distance og få sat skub tingene. I forlængelse af det, skal du kunne fremlægge dine konklusioner sagligt og med brug af de fakta, der er til rådighed – med forståelse for, at kunderne ikke har din egen viden om forsikring. Da du selv styrer dine sager, skal du selvfølgelig have godt overblik og kunne planlægge. Derudover rummer dit CV:
Dit nye team
Du får 16 gode kolleger i et meget velfungerende team, hvor arbejdsglæden er lige så høj som lysten til at hjælpe. Vi lægger stor vægt på dialog og samarbejde, og mødes jævnligt til både faglige og sociale arrangementer. 10 af os har præcis samme rolle som dig blot fordelt over hele landet. Vi har derudover 2 kolleger med fast base på hovedkontoret i Ballerup. Mange af os har været her i mange år, fordi Topdanmark bare er en god arbejdsplads.
Kontakt og ansøgning
Send venligst dit CV via vores hjemmeside senest 28. oktober, 2024. Du behøver ikke at vedhæfte en motiveret ansøgning, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du gerne vil have jobbet som en del af dit CV.
I Topdanmark går vi op i at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, og vi opfordrer derfor alle uanset køn, baggrund, alder eller handikap til at søge stillingen. Vi opfordrer også til, at du undlader at inkludere et foto i dit CV.
Vær opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte cheftaksator Niels Quirin Hansen på 2141 0087 eller [email protected].
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir